Regnearkspolitiet opretholder kun lov og orden i budgetterne

Så er den gal igen. Politiet afsløres i at henlægge utallige sager samtidig med, at de lyver ofrene op i ansigtet.
12.000 borgere har fået deres sag lukket uden efterforskning – samtidig med at politiet åbenbart har fortalt dem, at de har gjort, hvad de kunne. Her er ikke blot tale om nogle uheldige tilfælde – 13 procent af de politiansatte, der arbejder med økonomisk kriminalitet, har oplyst, at de har undladt at oprette sager om økonomisk kriminalitet.
Det er altså ikke nok blot at bruge en mellemleder eller to som syndebukke. Derudover er der, med mindre man er på den yderste venstrefløj, ingen grund til at antage, at politifolk blot er genetisk prædisponerede til magtmisbrug. Så hvorfor bliver forbrydelserne ikke opklaret?
Tilbage i september beskrev anonyme politifolk, at »opgaven er at lukke sagen«. Det stemmer overens med, at Midt- og Vestsjællands efterforskning af overgreb på børn skulle ske under hensyntagen til politikredsens budgetregler. Sager med vold, knivstikkeri, voldtægter bliver arkiveret af hensyn til budgettet.
Måske er det på tide, at vi diskuterer, hvad formålet med politiet egentlig er. Er det at opfylde måltal og kpi'er, eller er det at opretholde lov og orden?
Når politiet bliver målt på ressourceforbrug og antal henlagte sager, bliver deres formål ikke at opklare forbrydelser, men at overholde budgetterne. Så er det klart at komplicerede sager bliver henlagt. De koster meget, og det er ikke sikkert, de bliver opklaret.
Hvis man er en god politimand, når man sparer afdelingen penge og samtidig ikke har sager, man ikke opklarer, så er det klart at forfremmelserne går til henlægningsmestrene, der kun tager sager, hvor gerningsmanden er taget på fersk gerning.
Det er en naturlig konsekvens af detailstyringen – det vigtigste for politiarbejdet er at statistikken ser god ud. Mon ikke det så gælder langt op i systemet?
Politiforbundet har allerede været ude og påstå at de mange brud på retsfølelelsen skyldes ressourcemangel. Det kan der måske være noget om – men hvad nytter det, hvis der tilføres flere ressourcer, når mellemledernes linje forbliver den samme, spar, spar, spar.
Hvis man bliver forfremmet eller får bonusser alt efter, hvor lav procenten af uopklarede sager er, så giver det jo fin mening aldrig at åbne andet end sikre sager.
Tilfører vi flere ressourcer, ændrer det ikke på den grundlæggende interessekonflikt. Vi bliver nødt til at lade politiet gøre det, de er sat i verden til – at opretholde lov og orden i samfundet i stedet for i regnearkene.
Nikolai Tange, fhv. folketingskandidat for Radikale Venstre i Sydjyllands Storkreds, Vejenkredsen
Når man chatter med ChatGPT
Jeg har lige sagt til ChatGPT, at den fremover skal undlade at bruge »du« og »jeg« i forbindelse med spørgsmål og svar. Den skal også ophøre med at rose mig for at stille gode spørgsmål og anden påtrængende fortrolighed og i enhver henseende undlade at foregive en menneskelig dialog. Aftalen var overholdt, da jeg bagefter stillede et nyt spørgsmål.
Dette kunne være en af de obligatoriske indstillinger, som de ansvarlige bag ai bliver pålagt for at beskytte børn og unge og alle os andre svage sjæle, som ikke kan finde ud af selv at give denne simple besked til deres chatbot.
Ove Steen Smidt, Rødovre
Det er for groft
Søren Franks indlæg 8. maj gør mig vred. Med overskriften: »Søren Frank: Wolt og Nemlig.com er i gang med at slå den danske madkultur ihjel« viser Frank, at hans kendskab til såvel Nemlig, forbrugere uden for hans egen snævre kreds og til indkøb af lødige råvarer er stærkt begrænset.
Frank har ikke gjort sig den ulejlighed at gå ind på Nemligs hjemmeside. Det lader heller ikke til, at hans fantasi strækker til at forestille sig, at der findes forbrugere, som ikke er godt gående eller som ønsker at vide nøjagtigt, hvad de køber, som for eksempel gerne vil vide, hvor varerne kommer fra, og hvad de koster pr. kilo/liter og ikke pr. indpakning, og som gerne vil have et bredt udvalg, så man kan vælge luksusvarer fra specialbutikker eller varer til discountpriser alt efter behov.
Det lykkes Frank at udskamme alle os, der har valgt Nemlig som leverandør, ved at erklære, at vi spilder vores penge, når vi får friske varer bragt til døren. Begrundelsen er, at transporten koster penge, der kunne være brugt på at købe ordentlige råvarer. Jeg forstår, at Frank åbenbart ikke mener, at det koster noget at have en fysisk butik med udkørsel til butikken, med personale og varme, rengøring og husleje.
Min virkelighed er, at jeg en gang om ugen søger relevante oplysninger om mine varer hos Nemlig. Jeg udelukker varer, der er ultraforarbejdet. Jeg bestiller frugt og grønt fra de EU-lande, der kan levere økologiske varer med smag. Jeg bestiller danske grøntsager i sæsonerne fra Sjælland og Fyn. Jeg køber te fra en specialforretning. Brødet fra gode bagere er også en stor glæde ligesom, det er en stor glæde at kunne vælge ud fra så bredt et sortiment.
Kirsten von Müllen, København
Pausevanvid
Når man har set et program på DR 1 eller 2, bliver man udsat for lidt af hvert, hvis man ikke slukker straks.
I måneder har vi set det samme og det samme fra »Juniorbagedysten«. Nu er det »Kommissionen« og på det sidste »Fede forhold«. De samme og de samme afsnit.
Igennem længere tid har vi skullet se de samme og de samme afsnit fra »Hotel romantik« og gør det stadig.
Så er kvalmegrænsen nået. Kunne man ikke finde på noget andet at udfylde pauserne med? Så hellere reklamer.
Hanne Hollensen, Virum
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:



