Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Populisme, priser og dyrevelfærd – hvem betaler regningen?
Populisme, priser og dyrevelfærd
I den aktuelle debat om dansk svineproduktion og dyrevelfærd er der to store, ubehagelige spørgsmål, som de populistiske politikere sjældent tør svare på: Hvem skal betale for de øgede omkostninger, og hvad betyder det for priserne og beskæftigelsen?
Det er nemt at love bedre dyrevelfærd, når man ikke nævner, at det kræver mere arbejde, højere produktionsomkostninger og dermed højere priser.
Supermarkederne vil gerne sælge frilandsgris og økologisk svinekød, hvis der er efterspørgsel – men erfaringen viser, at de fleste forbrugere ikke er villige til at betale den ekstra pris.
Allerede i 1990erne overtalte engelske supermarkeder danske producenter til at øge velfærden, og de var villige til at betale for det.
Men i dag, hvor danske politikere ved folketingsvalget stod i kø for at love bedre dyrevelfærd, blev der sjældent talt om, at der allerede findes produkter med højere standard – og endnu sjældnere om, hvad det reelt koster at producere dem.
Hvis vi som samfund virkelig vil have bedre dyrevelfærd, må vi også være ærlige om, hvad det betyder: Enten skal forbrugerne betale mere, eller også skal vi acceptere, at produktionen flytter til lande med lavere standarder, eller at staten skal trække en check for at dække omkostningerne.
Men hvem skal betale? Skal vi have endnu en statslig støtteordning, eller skal vi bare lade være med at handle, når regningen kommer?
Det er tid til en ærlig debat – ikke populistiske løfter, der ignorerer de økonomiske realiteter og konsekvenserne for både landmænd og forbrugere.
Jon Kold, Struer
Krigenes CO₂-regnskab
Der er jævnligt oplysninger om, at Ukraine har ramt og ødelagt russiske olielagre, og også at Rusland de seneste måneder har rettet mange angreb mod energiforsyningen i Ukraine.
I Iran og i arabiske Golfstater er olie- og gaslagre gennem angrebene i marts blevet bombet, og Trump og Netanyahu har for eksempel truet med at smadre alle kraftværker i Iran.
I en verden, hvor forureningen med CO₂ formentlig er den største trussel mod klodens overlevelse, undrer jeg mig over, at rimeligheden i at angribe energiressourcer knap bliver diskuteret – men øjensynligt bliver set som helt naturlige mål i krigsførelse.
Må jeg foreslå, at den CO₂-udledning, som angrebene skaber, bliver beregnet og kommer til at indgå, når krigens tab skal opgøres – og der kræves betalt CO₂-krigsskadeerstatninger, som kan medvirke til finansieringen af de globale klimaaftaler, som skal redde vores klode.
Ole Olsen, medlem af FN-forbundet, Fredericia
Har vi kvinderettigheder i Danmark?
Krig er fred
Frihed er slaveri
Uvidenhed er styrke
Mænd er kvinder
Kære læser, hvilke af disse fire påstande er fra George Orwells dystopiske roman »1984«? Romanen med et samfund hvor 2+2=5, hvis Partiet siger det.
De fire ovenstående oxymoroner virker jo omtrent lige uforenelige. Forskellen er bare at de tre øverste er fra »1984«, og at den nederste efterhånden nærmer sig en vedtagen sandhed i det danske samfund.
I Danmark tillader vi juridisk kønsskifte. Dette giver mænd adgang til blandt andet kvindeomklædningen og kvindesport. Men er det rimeligt?
Kvinders kønsbaserede rettigheder er baseret på eksklusionen af mænd. Men nu fortæller vores regering os, at mænd kan blive til kvinder. Har vi så længere noget, der hedder kvinderettigheder?
Kvinderum blev i sin tid til for at sikre kvinders ret til privatliv, sikkerhed og retfærdighed i sport.
Kønsopdelt omklædning er skabt for kvinders sikkerhed samt for at respektere såvel kvinders som mænds blufærdighed.
En blufærdighed, der har eksisteret i hvert fald siden Adam og Eva, men som der nu skal argumenteres for, som om den ikke er en af de mest universelle ting i verden.
Kvindesport eksisterer for at kvinder kan konkurrere på lige vilkår, ligesom parasport eksisterer, så folk med handicap kan konkurrere på lige vilkår.
Hvis mænd kan være kvinder, hvad er en kvinde så? Hvordan beskytter man nogen, man ikke kan definere? Hvordan italesætter man et problem, der juridisk set ikke eksisterer, men som i den virkelige verden har meget virkelige konsekvenser som for eksempel blufærdighedskrænkelse, tab af medaljer, voyeurisme?
Har vi stadig kvinderettigheder i Danmark?
Rebekka Prætorius Balling Isholm, Odense
Trump har gjort verden en tjeneste
Donald Trump har – uden at han selv forstår det – gjort verden nogle uvurderlige tjenester.
Han har de facto demonteret det amerikanske hegemoni og gjort verden mere afbalanceret.
Samhandlen og samarbejdet mellem lande uden for USA er steget eksplosivt. Ingen vil længere være afhængig af amerikansk teknologi, amerikanske våben eller Coca-Cola. Heller ikke af dollaren for den sags skyld.
Trump har fået os alle til at indse, hvor vigtigt det er med en regelbaseret verden. Og hvor farlig den verden er, som er baseret på den stærkes ret. Bøllens ret.
Han har fået (de fleste) amerikanere til at indse nødvendigheden af at forstærke deres forfatning, så ingen fremtidig præsident kan misbruge sin position, sådan som Trump gør det.
I Europa er vi rykket sammen i bussen i et tempo, som var utænkeligt før Trump. Vi gør i dag alt for at stå sammen og gøre os uafhængige af USA.
Sammenlagt vil alt dette gøre verden til et bedre sted. Uden dominans hverken fra USA eller nogen anden.
Så stor tak til Donald Trump for hans indsats. Også selv om det ikke helt var det, han havde tænkt sig.
Nils Sjoegren, Rungsted Kyst
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Dagens »Lyt til Berlingske« kommer vidt omkring: Først til den længe ventede rapport om de mystiske droner, der brummede over civile og militære lufthavne i september sidste år. Så til debatten om danskhed, der har fået Berlingskes lederkollegium til at hvæsse pennen og trække en streg. Og til sidst deler en ekspert fem gode råd til at få mere i lønposen. Historierne er udvalgt af chefredaktør Pierre Collignon. Oplæser og producer: Ida Skovsgaard
Del:
