Noget af det, som jeg godt kan lide i Finland, er finnernes tilbageholdenhed og proportionssans. Ordet »fantastisk«, som er blevet en helt naturlig del af det danske sprog, findes ikke. 

I Danmark bliver man ønsket en »fantastisk dag«, og de mest dagligdags handlinger eller indsatser får hurtigt prædikatet »fantastisk.« Så kan man pludselig komme til mangle ord for det, som virkelig er noget ekstraordinært.