Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Opråb fra retssal: Udeblevne tolke er grotesk ressourcespild

qweqe
Retten på Frederiksberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Kaffen i papkruset er kold. Jeg tjekker for syttende gang noterne i siden af anklageskriftet, jeg tog for tre måneder siden. Min meddomsmand på den anden side af bordet ser ned i sin mobil. »Vi giver det fem minutter mere,« siger dommeren.

I salen på den anden side af døren sidder tiltalte, forsvarer og anklager ved skriveborde på hver sin side af et podie, hvor vi burde sidde. De venter. Ude på gangen har tre vidner siddet bænket siden klokken 9 i morges. De venter. Vi venter. Klokken er 10.30. En halv time til retsmødet skal afsluttes. Stadig ingen tolk.

Det tragikomiske er, at det er tredje gang, vi sidder her i retten på Frederiksberg og venter på en tolk i en ukompliceret sag, som kunne være klaret med et retsmøde, men som på grund af tolke, der ikke møder op, nu har strakt sig over tre måneder og tre retsmøder. Det er grotesk spild af samfundets ressourcer. For ikke at nævne de konsekvenser som mangelfuld tolkning har for retssikkerheden.

Justitsministeren har givet firmaet, der står for tolkeopgaverne i retten – og som gentagne gange er kritiseret for ikke at levere - indtil nytår til at stramme op, da det kan blive en dyr affære at rive kontrakten over her og nu. Spørgsmålet er, hvor dyrt det kan blive at lade være? Sira Støhrmann, København NV

Borgmesteren og boligskatten

Frederiksbergs nye borgmester, Simon Aggesen (K), er - modsat sin forgænger - ikke begejstret for omfattende byggeri på det allerede tæt bebyggede og befolkede Frederiksberg. Det er ganske fornuftigt og kunne tegne lovende.

Samtidig er borgmesteren dog tilhænger af »en blandet by«, erklærer sig overvejende enig med den socialdemokratiske boligminister og vil gerne have øget offentlig kontrol med moderniseringer af boliger. Og så vil borgmesteren gerne have flere almene boliger og flere »billige boliger«.

Problemer med »billige boliger« er blot, at hvis nogen skal bo billigere end markedsprisen - og dermed bo billigere end andre mennesker - ja, så skal en del af deres husleje betales af andre. Som regel skatteyderne.

Til gengæld er det svært at vide, hvad borgmesteren synes om boligskatterne. De har i årevis været landets højeste på Frederiksberg, og som omtalt i Berlingske forleden stiger de igen med cirka 3.000 kroner om året for et almindeligt parcelhus. For tredje gang i denne valgperiode. Nu lyder regningen på over 50.000 kroner - alene i grundskyld.

Borgmesteren er flittig på sociale medier og i de »rigtige« medier, men har ikke sagt noget konkret om boligskatterne - og svarer heller ikke på direkte spørgsmål om emnet.

Budgettet står for dagen, og det bliver spændende at se, om Frederiksbergs konservative borgmester vil føre konservativ politik og bremse boligskatten. Henrik Murmann, Frederiksberg

Rådhuspladsen station

I Berlingske 3. oktober springer arkitekturanmelder Holger Dahl i sin glimrende gennemgang af metroens nye stationer behændigt over Rådhuspladsens dybsorte station. Men tag alligevel ind på Rådhuspladsen med metroen. Gå op ad hovedtrappen, og der åbenbarer sig et mageløst skue. Først dukker Rådhustårnet op for enden af trappen efterfulgt af Paladshotellets elegante tårn og det sære tårn på den tidligere Absalons Gård.

Rådhuspladsens tre ikoniske tårne med reference til byvåbnet har aldrig før stået så stærkt som netop her.

Oppe på pladsen vil man opleve, at Rådhuspladsen har genvundet meget af sin fordums storhed: det store urbane rum med højt til himlen. Nu mangler vi bare at få helheden på plads, så stedets fulde potentiale bliver udfoldet.

Det mest presserende er at få pladsens gulv til at hænge sammen med middelalderbyens facaderække og at grave motortrafikvejen H.C. Andersens Boulevard ned under jorden. Jan Koed, Valby

Aldersdiskriminerende polemik

Religionslærernes formand John Rydahl ønsker et »bredere religionsfag« begrundet i »den diversitet af sociale, etniske og religiøse forudsætninger, der efterhånden har etableret sig i en dansk gennemsnitsklasse« (Berlingske 29. september). Jeg mener modsat, at denne diversitet er et argument for at styrke undervisningen i danske kulturværdier, herunder de bibelske fortællinger, der gennemsyrer dansk kultur.

Den uenighed er en ærlig sag, der ikke berettiger John Rydahls perfide hentydning til min alder! Det er lige så aldersdiskriminerende, som når Henrik Sass Larsen polemisk opfordrer Mogens Lykketoft til at gå hjem til sine børnebørn. Bertel Haarder (V), tidl. minister