Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Nye Borgerlige er uholdbar populisme

Nye Borgerlige er øjensynligt i færd med et intenst og kortvarigt forløb med minimal indflydelse, mener Kristian Marstal. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

Nye Borgerlige står til fremgang i den seneste meningsmåling og er sågar ligeværdige med DF. Det er dog usandsynligt, at partiet kan fortsætte fremgangen hen mod næste folketingsvalg.

Begrundelsen er, at der er tale om et rendyrket populistisk fænomen. Kendetegnende for klassisk populisme har NB omtrent blot én mærkesag og fremstår derved i højere grad som en radikal højreorienteret protestbevægelse, frem for et traditionelt folketingsparti med principprogrammer præget af politisk bredde med kapacitet til at håndtere fremtidige udfordringer. Partiet er dermed øjensynligt i færd med et intenst og kortvarigt forløb med minimal indflydelse.

Komparationen med DF er oplagt og relevant, men DF er skabt i en anden tid, hvor politisk korrekthed fortiede og fortrængte en masse samfundsproblemer, hvilket skabte et rum for DF til at tale om det, ingen andre gjorde. Det klima er forduftet. Det er ikke længere kontroversielt at diskutere stramninger på udlændingeområdet eller integrationens udfordringer.

NB bliver således blot den ekstreme nationalkonservative fløjs stemme. Et segment, hvis ekspansivitet er betragteligt begrænset. Politik er mere end et slogan og en singulær frustration.

Kristian Marstal (S-medlem), København

EU, Danmark og Corona

I 2012 blev EU tildelt Nobels fredpris, idet Nobel-komiteen korrekt skønnede, at økonomisk ulighed er den egentlige årsag til krig og ufred i verden. EU har især gennem hjælp til fattige nationer medvirket til at sikre freden i Europa.

Som medlem af EU nyder Danmark, der siden 1924 har haft så svært ved at betale for at passe på (forsvare) sig selv, godt heraf. Danmarks meget betydelige udenrigshandel er også styrket af EU-medlemskabet. Og endelig har Danmark fordel af EUs desværre efterhånden helt forældede landbrugsordninger.

Under EU-medlemskabet har Danmark udviklet sig til et af de rigeste lande i verden.

Nu er så de fattigere sydeuropæiske lande uforskyldt blevet hårdt ramt af coronakrisen. Vel at mærke lande, som størstedelen af den danske befolkning besøger mindst en gang om året. Hvor man bl.a. på grund af lokalbefolkningens lavere levestandard nyder billig overnatning, mad og sprut (og dertil godt vejr).

Og i den situation sidder vi nu på kræmmervis og købslår om hjælp til disse nationer, og vi glæder os endda over, at vi kan beholde vores rabat (hvad skal vi i øvrigt som velhavende land med en rabat?) på EU-medlemskabet.

Lad os dog i stedet følge Tyskland og gå med i spidsen for en ordentlig hjælpepakke til de ramte nationer.

Jesper Larsen, Kolding

Troværdighed

Troværdighed er et vigtig egenskab for en politisk leder. Se, hvor galt det kan gå, når den grundlæggende tillid forsvinder f.eks. i USA, Storbritannien og Brasilien.

Der har tidligere været rejst tvivl om det sundhedsfaglige grundlag for regeringens beslutning 11. marts om at lukke Danmark som respons på corona-pandemien, og nu har Berlingske rejst tvivl om, hvorvidt det var en politisk beslutning frem for en afgørelse baseret på »myndighedernes anbefaling«.

Det fremgår nu, at NOST (Den Nationale Operative Stab) i sin indstilling til regeringen ikke havde anbefalet en nedlukning, men derimod en afbødningsstrategi.

Samme dag som statsministeren i et pressemøde meddelte, at regeringen havde besluttet at lukke Danmark, havde NOST fået en besked om, at der fra politisk niveau var et ønske om at begynde planlægningen af et mere vidtgående scenario.

Mette Frederiksen har senere gentaget, at der var »en bred myndighedsgruppe», der havde rådgivet hende, dog uden at oplyse, hvilken myndighedsgruppe, der var tale om. Det er fristende for lederen af en nyvalgt regering at fremstå som stærk og beslutsom, men beslutsomheden skal hvile på et sikkert grundlag.

Ellers kan man ende i samme situation som en tidligere statsminister, som i 2003 hævdede, at Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben var: »ikke noget vi tror. Det er noget, vi ved.«

Robert Ellis, Birkerød

Bornholm

I et læserbrev her i avisen (16 juli) vedrørende vores oplevelse af bornholmernes syn på tilflyttere, skriver Carsten Seeger, at »min øjenlæge og min tandlæge« hjalp os med at finde bolig på Bornholm. Dette er usandt. Før vi flyttede til Bornholm, kendte vi kun øjenlægen (som umuligt kan være Carsten Seegers øjenlæge) i anden sammenhæng end Bornholm, og tandlægen kendte vi slet ikke dengang. Insinuationerne i læserbrevet er lige så langt fra sandheden. Seeger underskriver på vegne af KulturBornholm (det lyder jo lidt à la det kendte museum NaturBornholm). Men KulturBornholm er et lokalt foretagende i Østermarie, opfundet af Seeger og med ham selv som selvudråbt »præsident«. Det har ingen officiel status.

Sofie og Rolf Bagger, Hirtshals