Jeg voksede op i ghettoen, hvor social kontrol og æresrelaterede konflikter var en del af dagligdagen, en kamp, som stod på, fra jeg vågnede, til jeg gik i seng. Et oprør, der stadig sætter dybe spor i mig.
Det vil nok ikke komme som en overraskelse, når man nævner den signifikante ligestillingsforskel mellem mænd og kvinder i dagens Danmark. Eller mænds privilegier inden for forskellige samfundsforhold. Den forrettighed for mænd og samfundsmæssige barriere for kvinder er dog ikke kun fremtrædende blandt gammeldanskere, men også blandt minoritetsetniske borgere og nydanskere – især når det kommer til valg af partner og ægtefælle.
På baggrund af fortidens patriarkalske samfundsform har normen været, at manden har været berettiget til størstedelen af de civile rettigheder i samfundet som i hjemmet. Vi ser desværre i dag, at den tendens stadig er aktuel. Man kan ikke se bort fra, at selvom omkring 80 pct. af indvandrere og efterkommere går ind for ligestilling, er der stadig 23 pct. og 16 pct. af hhv. kvinder og mænd med ikke-vestlig oprindelse, som oplever at blive begrænset af deres familie i deres selvbestemmelse, når det handler om valg af kæreste eller ægtefælle. Det er 19 procentpoint og 11 procentpoint mere end kvinder og mænd med dansk eller vestlig baggrund.
