Nogle gange handler det om at gå hjem

André Thormann sammenligner i et debatindlæg i Berlingske 25. maj 2026 forældrefællesskaber med direktørnetværk. Men den sammenligning overser noget afgørende.

Et erhvervsnetværk eksisterer for medlemmernes skyld. En skole eller daginstitution eksisterer for børnenes. Det er to forskellige verdener med to forskellige mål.

Organisationsteoretikeren Ralph Melvin Stogdill påpegede allerede i 1948, at lederskab og værdi ikke er universelle størrelser. Hvad der skaber værdi, afhænger af situationen og af fællesskabets behov.

I et direktørnetværk kan den mest værdifulde person være ham, der åbner døre.

I en børnehave kan det være hende, der kommer forpustet ind fem minutter før lukketid efter en lang arbejdsdag, men som stadig formår at møde sit barn med et smil.

For børn fører ikke regnskab over hvem, der havde kage med til sommerfesten.

De husker hvem, der var der.

Når jeg om 20 år spørger mine døtre, hvad de husker fra deres barndom, håber jeg ikke, at svaret bliver, at deres far altid svarede hurtigt i Aula.

Jeg håber, de husker, at jeg havde tid til at høre om den dårlige dag i skolen. At jeg blev siddende lidt længere ved sengekanten. At jeg læste det sidste kapitel færdigt, selvom klokken var blevet mange. At de aldrig var i tvivl om hvad, der var vigtigst.

Derfor bliver jeg også bekymret, når synligt engagement gøres til den højeste form for moral. For så risikerer vi at forveksle overskud med karakter. 

Som om travlhed er et personligt svigt. Som om afbud er mangel på respekt. Som om den enlige mor på skæve arbejdstider bidrager mindre til fællesskabet end den selvstændige konsulent med fleksibel kalender.

Det er en mærkelig målestok. Og ærlig talt også en privilegeret en.

Ingen fællesskaber bliver stærkere af skam. De bliver stærkere af rummelighed.

Af forståelsen af, at mennesker bidrager forskelligt. At ikke alle kan gøre det samme. Og at det ikke er de mest synlige bidrag, der nødvendigvis er de vigtigste.

Nogle skaber fællesskab ved at arrangere skolefesten. Andre skaber det ved at slukke lyset på børneværelset, lægge dynen godt omkring et barn og sikre, at det møder verden med lidt mere ro næste morgen.

Begge dele fortjener respekt. For fællesskab handler ikke om, hvor længe vi bliver hængende.

Nogle gange handler det om at gå hjem.

Kasper Brock-Jørgensen, far til to, Vipperød

Hetzen mod Løkke

Sådan! Hvor blev jeg glad, da jeg læste Jan Flodins indlæg 6. juni her i Berlingske vedrørende Lars Løkke Rasmussen.

Jeg vil ikke sige meget mere, men blot ønske, at den helt ufattelige hetz, der i årevis har været rettet mod Lars Løkke som person, kunne stoppe. Jeg har svært ved at se, hvem der ellers skulle stå for vores udenrigspolitik i disse urolige tider.

Inge Nøhr, Nærum

Regeringen set med Machiavellis og Shakespeares øjne

Berlingske har i flere artikler med Thomas Bernt Henriksen og Ulrik Bie som penneførere udtrykt sig stærkt negativt om de økonomiske og statsfinansielle udsigter ved det regeringsgrundlag, den nytiltrådte regering har fremlagt.

Som elev af blandt andre Anders Ølgaard, Niels Thygesen og Bodil Nyboe Andersen på Københavns Universitet kunne man måske forvente, at jeg ville tilslutte mig bekymringerne om alle de ufinansierede udgiftsløfter. Det gør jeg ikke. Jeg sover helt roligt om natten. Jeg er nemlig også elev af Klio (historiens muse), Machiavelli og Shakespeare.

I regeringsgrundlaget står der, at finansieringen af udgifterne vil blive fundet hen ad vejen. Machiavellis kommentar hertil er, at når regeringspartierne ikke har kunnet blive enige herom under deres ti uger lange diskussioner om dette emne, er sandsynligheden for snarlig enighed herom er begrænset. Skænderier, helt sikkert. Studehandler og lokumsaftaler, sandsynligvis.

Lars Løkke Rasmussen er tidligere finansminister og ved, at udgifter skal finansieres. Han er i regeringen borgernes garant for, at der ikke bringes udgiftsforslag til salen, som ikke ledsages af finansiering. Lars Løkke er en finanspolitisk ansvarsfølende mand.

Den komplet idiotiske tredeling af momsen bliver selvfølgelig aldrig til noget, siger Machiavelli. Dels vil det tage to-tre år at få indført, og dels vil Lars Løkke føre kniven imod den ved at kræve ansvarlig finansiering af den 20 milliarder kroner store regning.

»And Brutus is an honourable man…,« som Shakespeare lod Marcus Antonius sige efter, at Brutus havde ført kniven mod Cæsar og hans ambitioner. Og Lars Løkke er en statsøkonomisk ansvarsbevidst mand » … an hounorable man«. Mette Frederiksens kopiering af Cæsars rolle som alt-kontrollerende aktør har konsekvenser.

Det samme gælder de øvrige gaver, regeringen lover. Lars Løkke vil ikke lade dem komme i salen uden samtidig finansiering, for han er en ansvarsbevidst mand. Han kommer i sidste ende til at føre kniven mod den nye regering, fordi han er en ansvarsbevidst mand.

Derfor er de andre borgerlige partier (bortset fra superpopulisten Messerschmidt) heller ikke specielt krigeriske over for Lars Løkke efter regeringsdannelsen. De ved, at de skal arbejde sammen med ham om to år.

Der bliver nemlig folketingsvalg inden udgangen af 2028. Der er en del europæiske topposter, der skal besættes i 2029, påpeger Machiavelli.

Steffen Elkiær Andersen, cand.polit., pensioneret kreditchef, København

Enig med Enhedslisten – for én gangs skyld

Jeg spurgte for nogle år siden Tandlægeforeningen, hvad det ville koste statskassen at ophæve brugerbetaling hos tandlægen. Et kvalificeret gæt lød på 16 milliarder kroner. Det tog Enhedslistens Pelle Dragsted mange år at »komme på samme idé«.

Idégrundlag fra højre side er et no go for hr. Dragsted, selv når det er skåret ud i den sunde fornufts pap.

Økonomisk over år er det en klar besparelse for sundhedsvæsnet, da forebyggelse er bedre end helbredelse. At være enig med Enhedslisten er sjældent for mig. Politik er følelser, kan man lægge dem til side, kan meget økonomisk sund fornuft opnås for statskassen og dermed borgerne i form af velfærd.

Holger Overgaard Andersen, Vedbæk

Tiltrængt time out

Jeg er ikke royalist, og jeg har aldrig forstået Kong Frederiks udsagn om, at han har brug for time out indimellem. For hvordan har man time out fra det, man er født til?

Efter i TV 2 at have set statsminister Mette Frederiksen skride ned ad lejderen fra kongeskibet i Odense Havn 1. juni for at modtage folkets hyldest, som var hun dronning af Danmark, forstår jeg kongens behov for at rejse og være helt væk indimellem.

Det må være svært for kongefamilien – tæt på uudholdeligt – at skulle leve med at blive brugt som staffage for statsministerens evige selvpromovering. Jeg håber for os alle, at Statsministeren snart får et job i udlandet, så det er hende, der kan komme langt væk, og vi andre kan få en tiltrængt time out fra hendes some-kanaler.

Fillippa Gottlieb, Allerød

Endnu mere lav moms

Sænk momsen på rulleskøjter til 7,5 procent. Det er både sundt og sjovt at stå på rulleskøjter, og det bør fremmes politisk.

Forslaget stilles netop nu, da vores velmenende regering og folketing tilsyneladende ønsker at udmåle tilskud og afgifter i et stadig mere sammensat kludetæppe af politiske incitamenter administreret af stadig flere mennesker og med stadig mindre klarhed for den almindelige borger.

Jeg er sikker på, at der kan findes politiske argumenter for mit forslag med tanke på sundhed, trivsel, trafik og miljø. Sikkert også noget socialt, aldersbetinget og geografisk.

Har du også forslag til flere differentierede momssatser? Bolden er givet op.

Hans Peter Slente, Hørsholm

Skuffelse

Efter jeg tegnede abonnement på Berlingske, har jeg fulgt med og især på debatsiderne.

Der er et klogt ord, der lyder: Man skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt. Man kunne også sige, at man da ikke skal tage for givet, at afgiften på chokolade og sukker falder væk, fordi det har været på tale eller »lovet«.

Men nu vækker det harme i branchen og hos Dansk Erhverv. Man skal vel slå koldt vand i blodet og vente med at omlægge produktionen, til der er kommet en lov for den ventede fjernelse, som altså ikke kom. Det vil sige, at al produktion bare ville køre videre som hidtil. Og det er vel gået meget godt.

Det er sikkert ikke kun mig, der synes, det var helt ude i hampen at fjerne den sukker/chokoladeafgift. Hvad med børnenes tænder! Det er da ikke de kloge, der har udtænkt den idé.

Der har været megen kritik af dette. Men en fjernelse af afgift på frugt og grønt, og gerne også andre sunde ting, ville da være alle tiders.

Så kunne vi måske undgå fredagsslik og i stedet sige: fredagsfrugt.

Bente Witthoff Nielsen, Valby

I forhold til

Forleden morgen var der både journalister og studerende, der i radioen brugte vendingen »i forhold til« ganske overflødigt.

Den uskik har bredt sig i de sidste 30 år. Havde jeg dog bare fået en krone, hver gang vendingen blev misbrugt, kunne jeg nemt betale regningerne for mine mavesårsoperationer. Og det er mange penge i forhold til min indtægt!

Carsten Seeger, Ishøj

FriværdiGRUK

Til fødselsdag og bryllupsfest

Hvor end man løfter krusene

Så snakker folk om friværdi

og priserne på husene.

Det handler mest om store lån

man glemmer helt hinanden

bagefter kendes hans formåen

David Munis Zepernick, Frederiksberg

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk