Løkke er jo ikke skurken

Lars Løkke Rasmussen angribes voldsomt i alle medier og udpeges som skurk og forræder mod det danske samfund – også i Berlingske.

Jeg kan da godt forstå, at folk, der håbede på en blå regering, kan være skuffede, men behøver de også at være usaglige og i nogle tilfælde endda svinske i deres kommentarer?

Jeg vover pelsen og indrømmer, at jeg har stemt på Moderaterne, fordi jeg vurderer, at Danmark har brug for så bredt favnende en regering som muligt.

Løkke har nu i over to måneder kæmpet for netop det – nøjagtigt som han lovede i valgkampen.

Inger Støjbergs tirader om at Løkke svigter det blå Danmark, fordi han selv vil være minister, er ganske enkelt forkert. Løkke gik ikke til valg på en blå regering, så han svigter ikke det blå Danmark. Han holder sit valgløfte – og så kan det da godt være, at han selv vil være minister, men det er jo ikke kriminelt.

Løkkes projekt er en regering over midten. Det er der så mange, som ikke kan lide, men de kan da ikke mene, at manden er forræder, bare fordi han vil noget andet end dem.

V og K afslog fuldstændig at gå med i Løkkes projekt og Troels Lund Poulsen præsenterede et blåt alternativ pakket ind i løfter om at følge Moderaternes politiske program, men stadig i en blå regering uden så meget som et midterparti. Kunne Troels Lund have spurgt De Radikale om at være med for trods alt at krydse midten?

Måske, men han valgte rent blåt, i direkte strid med Løkkes valgløfter.

Derfor får vi nu en centrumvenstre-regering, hvor SF er med i stedet for V og K. Lidt øv, synes jeg.

Men helt ærligt: Det kan man da ikke skælde Løkke ud over. Han har kæmpet hårdt for sin midterregering og alt, hvad de blå kunne unde, var en blå blok uden Løkke – det skal han da sige nej til.

Jan Flodin, Næstved

Langelinie er en trafikal blindtarm

Langeliniespidsen er en uskyldig plet på byens landkort. Der er to iskiosker på den yderste spids, en grusplads bag Nationalbankens midlertidige domicil og et tomt areal bag et afspærret område. 

Stedet har altid været mål for en overskuelig lille udflugt væk fra byens larm til iskage og hygge og kig på lystfiskere og forbipasserende skibe. Og det er klart at viden om selv et lille tomt areal i »midten« af byen må gibbe i politikere, der har som dagsorden at skabe flere boliger til byens tilflyttere. 

Nu ligger der planer for et byggeri bestående af delvis almennyttige boliger delvis ejerboliger. 

Projektet, der skulle kunne huse 240 boligenheder, er blevet præsenteret med begejstring af overborgmesteren. 

Selve beliggenheden er jo luksuøs og lægger ikke umiddelbart op til at indebære billige boliger, som SF jo ellers burde bakke op, men lad det nu ligge. 

I de præsentationer, man har set, bliver der taget stilling til transport i byggefasen, men der er ikke beregninger af den transport, der vil blive efter færdiggørelse. Der er en busforbindelse, men man må gå ud fra at de mange beboere har egne transport midler.

Jeg er ikke trafikplanlægger, men de 240 boliger vil indebære, at cirka 240 biler og/eller 240-480 cykler to gange daglig skal passere ad Langelinje Allé eller ad Langeliniekajen. 

Begge veje munder ud i en rundkørsel, hvor man enten kan køre mod den lille havfrue eller ad Indiakaj. Disse muligheder er smalle veje og ender begge ud i Folke Bernadottes Allé/Kalkbrænderihavnsgade eller i Esplanaden. Hertil kommer så trafik afledt af krydstogtskibene samt renovation og servicetrafik til boligerne.

I store træk er Langelinje en blindtarm på en kilometer før, der er muligheder for, at trafikken kan deles op igen i nogle smalle muligheder. Og der er allerede i dag myldretidsproblemer i lyskrydset, hvor Indiakaj munder ud.

De øvrige byggeprojekter, der præsenteres for tiden med 12-15.000 boliger, der skal afhjælpe boligmanglen har beboertransport tænkt ind i planlægningen. 

Og de projekter er i en kaliber, der får de ønskede 240 boliger til virke som en spektakulær, men uigennemtænkt og meget kortsigtet løsning. Man bør i stedet udbygge Langeliniespidsen til en lille rekreativ havnepark.

Anne Plum, København

Den radikale folkevandring

Det er klart, at der er mange, som er glade for, vi nu får en regering. 

Selvfølgelig er der dem på højrefløjen, som gerne havde set et andet resultat. Men de kan vel glæde sig over, at ved næste valg vil de være mere sammentømrede og stå stærkere som et blåt alternativ til den røde regering med lilla næse, vi nu har fået.

Den helt store vinder er imidlertid mig. Jeg var begyndt at få det dårligt med i hver TV Avis at se De Radikale stå ud af bilen rundt om hjørnet og nærmest lalleglade komme gående det sidste stykke til møderne på Marienborg.

Den første gang virkede det måske plausibelt. Men efterhånden blev det så tykt, at den redaktionelle ledelse burde have instrueret reporteren om at ignorere den radikale folkevandring. Det var for iscenesat. Det var for lavkomisk. 

Nu får de så heldigvis nogle ministerbiler, og jeg kan følge med i nyhederne igen uden at få forhøjet blodtryk.

Jesper Winther Andersen, Hørsholm

Når medarbejderne ikke taler dansk

Det er ikke kun i sundhedsvæsnet, at det kan være et problem, når medarbejderne ikke taler og forstår dansk.

For nogle uger siden havde jeg en flytning/genhusning, og de flyttefolk, der pakkede, kunne ikke dansk, så der skete mange misforståelser, hvilket gør, at jeg endnu ikke ved, hvor jeg har mine ting i de mange flyttekasser.

Min kusine og hendes mand skulle have fibernet, og der kom to gange en mand fra YouSee og kiggede på noget i huset. Han kunne kun engelsk. Hvis de ville have en, der kunne dansk, ville det vare flere dage, inden han kunne komme.

Når man er dansker i Danmark, må man kunne klare sig med at tale dansk. Ikke alle taler engelsk selv om det ofte nævnes.

Kirsten Helligsøe, Søborg

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk