Det er ikke danskerne – det er jobbet
Jeg har tidligere lært, at vi betaler ejendomsskat af vores hus i Danmark for at bidrage til den infrastruktur, der gør det muligt for os at bruge vores ejendom. Det er ikke danskerne – det er jobbet.
Berlingske genopfrisker myten om, at danskere er »for fine« til de lavtlønnede job. Men problemet er ikke folks forfinede smag – det er løn, nedslidning og elendige arbejdsvilkår. Jeg har selv arbejdet i byggeri, landbrug og industri og skal knokle til jeg er 70. Det er ikke snobberi, der holder folk væk – det er job, der ikke kan betales med hverken penge eller helbred.
Nogle landmænd vil have folk til under 50 kroner i timen, nogle med skur som bolig. I byggeriet ser vi dødsulykker under tidspres. Rengøringsjob udbydes med løn, der nærmest kræver hele familien med på arbejde. I restauranterne er det overenskomsterne, der forsvinder – ikke profitten.
Løsningen? Ordentlige løn- og arbejdsforhold. Først derefter kan vi tale om mangel på hænder. At skyde skylden på arbejderne er ikke bare usagligt – det er klasseforagt.
Per Møller Jacobsen, medlem af Rødt Venstre og Dansk Metal
Det hører til jobbet
Under overskriften: »Sommerferie i ældreplejen« efterlyser plejehjemsassistent Bodil Sørensen 18. juli en indsats fra familierne til de ældre, så hjemmeplejen kan holde ferie med deres børn.
Efter mange år i sundhedsvæsnet ved man, at sommerferieafviklingen er en udfordring. Efter mange år i sundhedsvæsnet ved man, at sommerferieperioden altid er en udfordring. Men at lade den udfordring gå ud over familier med små børn og et travlt arbejdsliv, hvor hverdagen i forvejen er et logistisk puslespil, er alligevel at strække den.
De familier har givetvis også børn i skolealderen, voksne med faste lukkeuger og en ferieplan, der skal gå op.
Med al respekt for hjemmeplejens arbejdsbelastning – jeres ferieafvikling skal ikke løses af de mennesker, der i forvejen arbejder hårdt for at betale jeres løn.
Katrine Søe, Ringe
Ejendomsskat
I Berlingske 19. juli 2025 er der en artikel om de faldgruber, danskere kan falde i, når de køber for eksempel sommerhus i udlandet.
Jeg har tidligere lært, at vi betaler ejendomsskat af vores hus i Danmark for at bidrage til den infrastruktur, der gør det muligt for os at bruge vores ejendom. For eksempel veje m.m. Ud over dette skal der også drives skole, børnehaver og lignende.
Men hvis man køber en ejendom i udlandet, får man jo ikke brug for at udbygge noget i Danmark. Så hvorfor skal man betale ejendomsskatter til Danmark for en ejendom, man har i udlandet? Jeg har aldrig forstået det.
Men det er måske janteloven, der stikker sit grimme hoved frem.
Jens Chr. Fjeldborg, Kvistgård
Europa medfinansierer Putins krig
EU har desværre planer om at fortsætte med at importere gas fra Rusland i 2026 og 2027. Ganske som man har gjort siden storinvasionen af Ukraine i 2022.
EU har derfor betalt Rusland for gas med flere milliarder euro årligt, end man samtidigt har ydet Ukraine i støtte til kampen mod Putins invasion.
EU erklærer løbende, at Ukraines kamp og overlevelse er afgørende for Europas sikkerhed, og man har netop godkendt den 18. sanktionspakke mod Rusland.
Med fremtidige gaskøb vil EU alligevel fortsætte med at betale Rusland milliarder af euro til køb af eksempelvis iranske droner, kinesiske dual-use-varer og nordkoreansk ammunition.
EU burde have stoppet denne skadelige import for længe siden og i stedet importeret flydende gas eller gas fra andre kilder.
Dette er en fortsat skandale, der desværre siger meget om sammenholdet og viljen i EU til at ofre sig for at støtte Ukraine, så Rusland ikke vinder.
Hvis Ukraine taber krigen, er EU derfor medskyldig på grund af langvarig økonomisk støtte til Putins krig.
Jørgen Jelstrup, oberst emeritus, Odense
Afmagring
I mandagsavisen udtrykke dagligvarehandlen frygt for milliardtab i dagligvarehandlen, da kunder på Wegovy køber mindre mad.
Til gengæld lever de nok længere og motionerer også mere.
Så resultatet bliver vel i sidste ende det samme, sådan plus/minus.
Bent Møller, Sakskøbing
Affaldssortering
Jeg undrer mig over, at vi ikke hører noget fra regeringen om den fiasko, den har påført alle.
For mere end tre år siden kunne man i tv'et se indslag fra Eskilstuna i Sverige. Her så man, hvordan man skulle sortere affald uden al det besvær, vi har i dag. Alt blev kørt til en forbrændingsstation, hvor det blev sorteret af robotter. Det er det system, vi burde have her. Tænk, hvad det har kostet samfundet.
Jeg tænker her også på folk, der bor i etageejendomme. De kan ikke benytte affaldsskaktene, som man har brugt i årevis. Nu skal ældre og dårligt gående mennesker ud med affald flere meter væk fra deres adresse! Hvis de – som det sker i dag – beder hjemmehjælperne om at tage affaldet med ned, så når disse ikke til deres næste besøg i tide.
Bebyggelsen her består af 192 lejligheder samt 100 rækkehuse. Før kom renovationsvognen mandag morgen og tømte skraldet i både lejlighederne og rækkehusene samme dag. Nu kommer der en om mandagen for lejlighederne og en anden om torsdagen for rækkehusene. Det er historien om molboerne i kornmarken.
Svend Erik Anker, Nærum
Fremragende beredskab
Det er interessant, at det åbenbart ikke er et emne for minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) at forklare, hvorfor bommene blev nede på Storebælt, da der var kludder med betalingssystemet hos Nets – det var jo et glimrende bevis på, at vores beredskabsplaner virker.
Hvis en fjende lammer vores betalingssystemer, så skal de ikke kunne forvente at komme over Storebælt.
Bo Arup, Charlottenlund
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
