Berlingske mener: Alt for mange danskere undervurderer den sikkerhedspolitiske situations alvor

Danskerne er muligvis mere klar til at forsvare deres land mod ydre angreb end mange andre europæere, men der er bestemt plads til forbedring i den danske mentalitet.

Det er en undervurdering af den virkelighed, vi står i, når hver femte adspurgte dansker i en undersøgelse svarer nej til at ville kæmpe for at forsvare Danmark, hvis landet kom under angreb fra en fremmed magt, skriver Karl Kühlmann Selliken i denne leder. Her har danske soldater skydeøvelse med tyske våbeninstruktører i Camp Valdemar uden for Riga i Letland i 2024.  Niels Ahlmann Olesen/Berlingske

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Knap halvdelen af danskerne er villige til at kæmpe for Danmark, hvis det skulle blive nødvendigt. Det kan man læse i undersøgelsen Democracy Perception Index 2025 fra april, som Nira Data har udført for Alliance of Democracies.