Plads til skod
EU har med indført lovkrav om, at plastkapsler på flasker fremover skal være fastgjort til selve flasken. Formålet er klart: at reducere plastforurening i naturen. Et lille indgreb, men med stort potentiale. For jo færre løse plastdele, jo mindre risiko for at de ender i havet, grøftekanter og skovbunde.
Men én ting undrer mig: Hvorfor ser vi ikke en lignende indsats mod en af de mest udbredte former for plastforurening – cigaretfiltre?
Cigaretfiltre består af celluloseacetat – en type plast – som kan tage op til ti år om at nedbryde i naturen, og samtidig frigiver mikroplast og giftstoffer som nikotin, tungmetaller og tjærestoffer undervejs.
Hvert år smides anslået 4,5 billioner cigaretskod i naturen globalt – det gør dem til det mest udbredte stykke affald i verden.
Ifølge en dansk undersøgelse fra Hold Danmark Rent smider over 60 procent af rygere cigaretskod på gaden.
Derfor vil jeg foreslå, at vi går skridtet videre i EU:
Lad os lovgive om, at alle cigaretpakker skal have et lille, indbygget rum til brugte cigaretfiltre.
Et simpelt ekstra rum, hvor rygere midlertidigt kan opbevare deres skod indtil, de finder en skraldespand. Det kræver ikke teknologi. Ikke store omstillinger. Bare lidt omtanke i emballagedesignet. Et lille greb, der ligesom kapslerne på flasker, kan gøre en stor forskel.
For hvis vi kan regulere kapsler, kan vi også regulere skod. Og når vi taler om plastik i naturen, er det ikke mængden i teorien, men konsekvenserne i praksis, vi bør handle på.
Vi skal ikke forbyde rygning. Vi skal ikke skælde ud. Men vi skal hjælpe både naturen – og rygerne – med at gøre det rigtige lidt nemmere.
Find Panton, Gentofte
Sommerferie i hjemmeplejen
Nu er det sommer og mange mennesker ønsker ferie, desværre ofte på samme tid.
Samtidig har vi i Danmark en stor del ældre mennesker, der har brug for hjælp. Hvorfor er det kun det offentlige, der skal tage ansvar for vores ældre medborgere? Hvor er familierne henne?
Kunne man forestille sig, at familierne rækker en hånd ud til personalet og forsøger at planlægge besøg af gode venner.
Jeg har arbejdet med ældreomsorg i over 35 år, både på plejehjem, i dagcentre og i hjemmeplejen.
Samarbejdet med de pårørende er meget vigtigt. Vores ansatte i hjemmeplejen har ofte børn i skolealderen og har brug for respekt for det stykke arbejde, de udfører, og for de afsavn deres familie lider.
Vi skal passe på, at vores klager over personalet ikke på lang sigt får flere til at fravælge et pragtfuldt arbejde med mange vidunderlige timer og oplevelser.
Bodil Sørensen, plejehjemsassistent
Samarbejde med Tyrkiet?
I et interview med Berlingske 5. juli bekender europaminister Marie Bjerre (V), at hun har besøgt samtlige EU-lande og næsten alle unionens kandidatlande.
Derfor ville det være interessant at høre, om hun i den sammenhæng har tænkt sig at besøge Tyrkiet, der siden 1999 har været et kandidatland.
I begyndelsen af marts blev Tyrkiets udenrigsminister Hakan Fidan, den tidligere chef for Tyrkiets efterretningstjeneste, inviteret til London i et forsøg fra britisk statsminister Keir Starmer på at danne »en koalition af de villige« for at indsætte en europæisk fredsbevarende styrke i Ukraine. Ved samme lejlighed gav Fidan et interview i Financial Times, hvor han udtrykte Tyrkiets interesse i at være med i en ny europæisk sikkerhedsstruktur, såfremt NATO går i opløsning.
På mødet på Marselisborg Slot 3. juli for at markere Danmarks overtagelse af EUs formandskab erklærede Marie Bjerre, at levere på den sikkerhedspolitiske dagsorden er helt afgørende for det danske formandskab. I forbindelse med EUs oprustning for at imødegå Ruslands aggression er der indført en SAFE-ordning, hvorefter der er mulighed for at låne indtil €150 milliarder til indkøb af forsvarsprodukter. Som kandidatland kan Tyrkiet deltage i ordningen, og med sin voksende forsvarsindustri vil de gerne.
Dog er der et forbehold: Et tredjeland kan ikke være en trussel mod EU eller et medlemsland, og deltagelse i ordningen forudsætter medlemsstaternes godkendelse. Med baggrund i Tyrkiets trusler mod Grækenland og besættelse af Nordcypern siden 1974, anser ministeren da Tyrkiet for at være en velegnet samarbejdspartner?
Der er noget andet. Tyrkiet håber på en opdatering af toldunionen fra 1995 og visumliberalisering. Sidstnævnte beror på opfyldelse af 72 kriterier, men der mangler fortsat seks, herunder en ændring af Tyrkiets terrorlovgivning, der i høj grad afviger fra EUs.
Det er Tyrkiets præsident Erdogan, der hårdnakket afviser nogen ændring og nægter at følge Menneskerettighedsdomstolens afgørelser og løslade blandt andre den kurdiske leder Selahattin Demirtas og systemkritiker Osman Kavala. Som Erdogan sagde for ni år siden: »I går jeres vej, vi går vores«.
På den baggrund, hvorvidt er Marie Bjerre indstillet på at fravige EUs krav og lempe Tyrkiets adgang til Europa?
Robert Ellis, international rådgiver, Birkerød
Kæmpe politiske fejltagelser
Man må respektere, at Mette Frederiksen omsider er nået til at kunne udtale, at de seneste mange års nedskæringer på forsvarsudgifter var en kæmpe fejltagelse.
Når vi på et kommende tidspunkt vil komme til at høre fra forstandige politikere, at det var en kæmpe politisk fejltagelse at undlade at udnytte fredelig kerneenergi i Danmark, kan vi så med beklagelse se på jernmarker (såkaldte solcelleparker) i ødelagt dansk natur, og de uplanlagte problemer med bortskaffelse af samme, når de er udtjent, og ærgre os grundigt over de mange år siden 1985 politikerne har spildt.
År, hvor vi kunne have haft pålidelig, sikker, konstant i.e. vejruafhængig energi uden CO₂-udslip, men med opdateret teknisk viden og praktiske kundskaber på dette felt.
Kasper Hagemann, Kirke Hyllinge
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
