Gennem mange år har diskussionen om folkeskolen handlet om mange forskellige ting: trivsel, fravær og mobiltelefoner. Det er vigtige ting. Men vi kommer ingen vegne uden det helt grundlæggende. Elever skal lære at læse. De skal lære at skrive. De skal lære at regne.

Faldende faglige resultater i skolen er folkeskolens enkeltstående største problem. På det punkt er jeg enig med Berlingskes leder 17. juni skrevet af Amalie Lyhne

Folkeskolens vigtigste opgave er blevet for utydelig. Knapt hver niende elev i folkeskolen bestod ikke dansk og matematik sidste sommer. Vi står i en faglighedskrise. Det er også et alvorligt problem. Men dér stopper enigheden også.

Amalie Lyhne samler de brikker op, der passer til det billede, hun gerne selv vil male. Men hun lader resten ligge i æsken.

For svaret på folkeskolens udfordringer er ikke at vælge faglighed fra på bekostning af noget andet. Det er at styrke fagligheden. Der er brug for at snævre fokus ind. Og der er brug for, at flere elever oplever at lykkes med at læse, skrive og regne.

At kunne læse, skrive og regne er nøglen til resten af skolelivet. Det er nøglen til en ungdomsuddannelse. Det er nøglen til frihed og muligheder senere i livet.

Derfor har regeringen sat penge af til et markant løft af folkeskolen. Vi begynder med de 100 skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik. Her skal flere elever løftes fagligt. Her skal flere elever opleve succes i undervisningen. Her skal flere elever videre i uddannelse.

Vi skal have flere lærere til folkeskolen og holde bedre fast i dem, vi allerede har. Dygtige lærere er en forudsætning for dygtige elever.

Vi udvider skolernes timebank, så de får større frihed til at organisere undervisningen med for eksempel to lærere i klassen, færre elever i de yngste klasser, intensive læringsforløb og mindre undervisningshold.

Regeringens svar på faglighedskrisen er ikke ét enkelt initiativ, men en samlet indsats. Der skal investeres i skolen. Der skal flere lærere til. Og der skal sættes målrettet ind.

Replik af undervisningsminister Magnus Heunicke (S)

Over alle bjerge

Med høj cigarføring i Det Udenrigspolitiske Nævn var han som medlem af Folketinget i sin embedsperiode med til at beslutte, at danske mænd og kvinder skulle sendes i krig i Afghanistan.

Og når den tvivlsomme affære nogle år senere potentielt er gået hen og blevet en eksplosiv møgsag mellem hænderne på folkestyret, ligger ingenmandslandet mellem dengang og nu osende tilbage. 

Med en sur lugt af koldt krudt i de døde danske soldaters uniformer er cigarens ejermand over alle bjerge: Røgen i hans kølvand er lige med et intet steds at se. Og mens han i mellemtiden selv er blevet hele nationens piberygende hyggeonkel, hænger retten til sandhed, retfærdighed og erstatning, som et fugleskræmsel til skræk, advarsel og almindeligt udbredt morskab, tilbage på pigtråden.

Mikael Rosenbaum, Frederikssund

Ensidigt program

Uge efter uge er der fodbold på DR 1. Eftersom DR er skattebetalt, mener jeg, at det virker noget ensidigt med fodbold hver aften. Det vil være ønskeligt med varierede programmer og ikke kun fodbold.

Kirsten Bonnesen, Helsinge

Social mobilitet

Ovenstående er et udtryk, som jeg ikke bryder mig om, da det betyder, at noget arbejde er finere end andet, og dermed er nogle mennesker også finere end andre. Det er meget utiltalende. 

Det bruges imidlertid meget som noget positivt. Hvis vi skal tage det alvorligt, hvordan er det så i de forskellige lande? World Economic Forum har i 2020 lavet en kompliceret udregning på 82 lande, hvor de har fundet tilstrækkeligt med data. 

Vi kan være stolte i Norden. Vi besætter de første fem pladser: Danmark, Norge, Finland, Sverige og Island i den rækkefølge. Blandt de første 25 lande er 19 europæiske, et nordamerikansk (Canada), to i Stillehavet (Australien og New Zealand) og tre i Asien (Japan, Singapore og Syd Korea). 

Det højest rangerede muslimske land er Kasakhstan som nr. 38. Det regner sig selv som sekulært, men islam er hovedreligionen. 

Højest i Sydamerika er Uruguay nr. 35. Højest i den ikkemuslimske del af Afrika er Ghana nr. 70. Af de fem laveste er to rent islamiske: Bangladesh og Pakistan. Et med stort muslimsk flertal: Senegal. Blandet mellem islam og kristendom: Elfenbenskysten. Og et overvejende kristent: Cameroun. 

Af venstredrejede politikere, medier og desværre også uddannelsesinstitutioner er Vesten opdraget til selvhad. Ja, vi har også begået mange fejl, men har i nyere tid været førende i demokrati, videnskab, sundhed, teknologisk udvikling, ligestilling, velfærd, økonomi og meget andet. Det bør vi være stolte af.

Jan Buch, Frederiksberg

Klimaapokalypsen er aflyst

Vores klode kommer ikke til at blive rødglødende mod slutningen af århundredet med en global temperaturstigning på 4,5 grader. 

På samme måde bliver Danmark ikke oversvømmet af havvandsstigninger på over en meter i de kommende årtier, skriver Berlingskes klimajournalist Lars Henrik Aagaard 18. juni

Han refererer et bidrag fra 46 klimaforskere knyttet til FNs klimapanel, som handler om det værste af et af fire IPCC scenarier, SSP5-8.5. 

Læs det igen og husk det. De 46 klimaforskere begrunder det blandt andet med, at der bliver investeret kraftigt i vind og sol. Men det har aldrig været et realistisk scenario. Det har bare været svært for andre klimaforskere at komme igennem med det budskab.

Til gengæld er der så ingen udsigt til at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader. Den bliver snarere to grader, skriver de 46 forskere. Men det har også hele tiden været klart. Alligevel vedtog man i Paris et mål på 1,5 grader. For øvrigt er det efter 30 års klimamøder, såkaldte COPer, stort set kun europæiske lande, der har en klimapolitik.

Hvorfor har Klimarådet i øvrigt ikke fortalt politikerne om urealismen i SSP5-8.5-scenariet, som har spillet en stor og skræmmende rolle i klimadebatten?

Frede Vestergaard, Albertslund

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:

Lyt til Berlingske

I denne weekendudgave kan du høre om de russiske kvinder, der flygter fra destruktive ægtemænd for at indgå ikke-romantiske »Boston-ægteskaber« med veninden. Så får du chefredaktørens skarpe analyse af den indre værdikamp i regeringen, hvor kristendommen er røget ud af regeringsgrundlaget. Og så kan du lytte til et interview med landsholdsveteranen William Kvist, der frygter for børnefodboldens præstationspres. Dagens historier præsenteres af lydredaktør Alexander Wils Lorenzen. Oplæser og producer: Ida Skovsgaard