Endelig nogle kloge ord om Jakob Engel-Schmidts morgensangsprojekt. Man må håbe og tro, at Mathilde Kastbjerg fra Borgerrepræsentationen har sendt sit læserbrev, der var i Berlingske forleden, direkte til både kulturministeren og undervisningsministeren og helst også til Phillip Faber, der er klog nok til opdage, at morgensangen ikke vil leve videre ude på skolen, når han selv har rejst sig fra klaveret.

Det kræver flere veluddannede musiklærere og styrkelse af musikfaget i både skolen og i læreruddannelsen. Og det vil Phillip Faber forhåbentlig hjælpe os med at få sagt højt og tydeligt.

Som pensioneret lærer og aktiv i Folkeskolens Musiklærerforening ser jeg endnu et i en lang kæde af skønne projekter, hvor Kulturministeriet og Undervisningsministeriet konsekvent undlader at arbejde sammen om en holdbar strategi.

Utallige hjerneforskere og andre kloge folk har i menneskealdre oplyst om musikkens værdi for hele menneskelivet, uden at det har haft reelle konsekvenser for undervisningen. Ingen har således peget på, at musikalske fællesskaber kunne være det brandaktuelle alternativ til børn og unge, før de indfanges af kriminelle fællesskaber – et alternativ, der vel at mærke skal skabes i skolen for at nå alle børn, især de mest udsatte.

I disse dage får vi at vide i tv, at når demens er ved at lukke os ude fra alt andet, har vi stadig musikken tilbage og kan deltage i korsang. Men hvor længe vil den slags fællesskaber blive ved at eksistere? I dag er de danske amatørkor domineret af pensionister, ligesom deltagelse i almindelig fællessang er noget, der foregår i pensionistforeninger.

Siden Bertel Haarder desværre måtte stoppe som undervisningsminister i 1993, er der ingen minister, der har haft mod og vilje til at løfte ansvaret for det fag, hvis formål lyder: »Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder at synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltag­else i musiklivet og for at kunne forholde sig til samfundets mange­artede musiktilbud.«

Ove Steen Smidt, Rødovre