Morgensang
Hvor heldigt er det ikke, at kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) for nylig havde nogle ikkedisponerede midler tilbage i udlodningspuljen, som han kunne bruge på morgensang?
Otte millioner kroner går til en pulje for understøttelse af morgensang, og 1,5 millioner kroner går til et »morgensangskorps« bestående af kendte musikere. Det var lige nok til at posere ved siden af dirigent og komponist Phillip Faber og erklære projektet så ambitiøst, at man kun kan fejle. Ifølge Engel-Schmidt skal pengene nemlig række til, at der bliver genindført morgensang på hver fjerde skole. Og jeg kan kunne give ham ret; målet er for ambitiøst.
Men det er også helt skævt at tro, at penge er løsningen for at genoplive den ældgamle morgensangstradition. Flere undersøgelser viser nemlig, at grundene til manglen på musik, herunder morgensang, er langt mere komplicerede.
Vigtigst er, at skolerne mangler kvalificerede musiklærere. Det gør de formentlig, fordi man i mange år har nedprioriteret musikfaget på læreruddannelsen. Fra at 15 procent valgte musikfaget for ikke mange år tilbage, ligger antallet i dag omkring de fem procent. Dertil har man helt fjernet faget på pædagoguddannelsen, hvilket fuldstændig ødelægger det idylliske billede af den klassiske pædagog med en guitar i hånden.
En undersøgelse fra Aalborg Universitet (2020) peger på, at manglen på kvalificerede musiklærere netop kan være grunden til, at skolerne har svært ved at opretholde en musikkultur. At en skole vælger at have musik som en af sine værdier, er afgørende for, om den prioriterer morgensang, og det kræver altså, at der er nogle ildsjæle, der ønsker at løfte denne tradition. Har en skole ikke lærere med musisk kompetence, bliver det svært at få værdi for de penge, som Engel-Schmidt ønsker at uddele.
Indtil man vælger at prioritere musik højere på lære- og pædagoguddannelsen, er det relevant at påpege, at der selvfølgelig også findes skoler, der uden en musiklærer ved klaveret forvalter en god tradition for morgensang. Forandringen sker nemlig hovedsageligt ude på de enkelte skoler. På den måde skal mit indlæg også ses som en opsang til de ansatte – for selvom det er svært, når der mangler musisk dygtige undervisere, er det stadig deres ansvar, at der kommer mere musik og morgensang – ikke Jakob Engel-Schmidts halvhjertede forsøg på kulturpoint.
Mathilde Kastbjerg, medlem af borgerrepræsentationen (K) og medl. af børne- og ungdoms-, kultur- og fritids- og socialudvalget
Forskelsbehandling
I dagens avis klager Torben Bach Sørensen sig over, at husejere har mulighed for at montere solceller og derfor har billigere el. Han giver udtryk for, at husejere dermed har store fordele, som lejere ikke har. Men der gives store tilskud til socialt boligbyggeri, indkomstafhængig huslejetilskud, m.m. Herudover er lejer sikret mod at havne i insolvens, hvis boligpriserne pludselig går voldsomt ned. Boligejerne tager selv risikoen herfor, en risiko som lejer er beskyttet imod. Derfor kan boligejer bruge den private ejendomsret til at vise samfundssind og for egen regning hjælpe med til den grønne omstilling.
John Jørgensen, Gilleleje
SVM kører ungdommen over – igen
Man når lige at tro, at der er nye boller på suppen hos SVM-regeringen, når den foreslår at lade 17-årige køre bil alene. Efter SU-nedskæringer og klimanøl er der endelig politik for de unge. Men nej, læser man et par linjer længere, ser man, at der er forbehold: Det gælder kun i tidsrummet 5-20.
Regeringen fremlægger forslaget for at fremme mobiliteten og gøre det lettere for unge at få hverdagen til at hænge sammen. Et problem, der længe har krævet handling, for naturligvis bør det være lettere at kunne komme til og fra uddannelser overalt. Det skal bare gøres ordentligt.
For det er en lappeløsning at sige, at du skal have bil, og at du i øvrigt kun må køre den i et vist tidsrum. Løsningen er at give flere unge billigere og bedre adgang til offentlig transport.
Og selv som lappeløsning mangler der tillid til de unge. De vil også gerne kunne komme hjem fra en sen fodboldtræning eller fest, og så hjælper det ikke meget at kunne køre fra 5-20. Selvfølgelig er det farligt at køre bil, hvis man er træt, men hvorfor skulle dette være mere sandt for unge?
Hvis man har bestået køreprøven, bør man have lov til at køre selv. Alle skal være lige for loven – også færdselsloven.
Malika B. Rosenskjold, Kultur-, rets- og ligestillingsordfører, Lærke Lysdahl, social-, sundhed- og udlændingeordfører, Asger Holm Ørskov, uddannelsesordfører, Ask Ellebjerg, økonomi- og erhvervsordfører, alle i Radikal Ungdom
