Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Min pensionsplan: Bliv ikke valgt ind i Folketinget

En Koran bliver brændt af, da Rasmus Paludan fra Stram Kurs 1. juni holder demonstration, da Muslimsk Lokalhjælp byder velkommen til Iftar på Rådhuspladsen hvor de vil bryde fasten sammen med alle, der har lyst til at være med, muslimer som ikke-muslimer Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Min pensionsplan: Bliv ikke valgt ind i Folketinget

Hvis jeg lever længe nok, vil jeg danne et politisk parti, som tilgodeser os pensionister.

Der skal være et stort bundt gulerødder i syne for alle over 60. Yngre vælgere er også velkommen.

Partiprogrammet må dog ikke være mere tillokkende, end at partiet akkurat ikke bliver stemt i Folketinget. For så åbner Onkel Joakims pengetank sig og giver et par millioner kroner plus/minus om året til at udvikle partiet! I mit tilfælde måtte det blive nødvendigt med flere studieophold i Italien forår og efterår, for der er klima, mad og vin Guds gave til sunde politiske tanker - og slidgigt.

Skulle uheldet ske, at man kom i Folketinget, så er det ikke så galt endda. For når der efter fire år atter er valg, er man gammel og udslidt nok til at trække sig tilbage og modtage en årlig klækkelig pension oven i folkepensionen, da der ikke er nogen, som bekymrer sig om at korrigere beløbene.

Bent Møller, Sakskøbing

Løsning på klimaproblem?

Folkeforurening og årsag til, at indlandsisen smelter (12. juni) kalder poeten Stig Andersen det, når vi får mere end to børn. Men det gør vi altså heller ikke – hverken i Danmark eller andre europæiske lande, hvor det gennemsnitlige fødselstal ligger omkring 1,5 barn pr. kvinde, hvilket betyder, at den etnisk europæiske befolkning reduceres med 25 pct. for hver generation. Dette giver EU og Morten Østergaard et argument for, at vi har behov for at fylde op med indvandring af veluddannede (!) og arbejdsivrige (!) unge mænd fra Mellemøsten og Afrika, hvor befolkningen fordobles på ca. 30 år, fordi der produceres ca. fem børn pr. kvinde.

Stig Andersen har selvfølgelig ret i, at den globale befolkningseksplosion er et stort problem, og det gælder uanset klimaet. Men opfordringen - eller rettere kravet - om ikke at få mere end to børn skal stilles til afrikanske lande og bør kobles sammen med enhver form for ulandshjælp.

Petter Mathisen, Virum

Stor medieståhej for meget lidt

Åh, nej, tænker man, når en minister eller politiker skal have en sensationel »sag« på halsen – denne gang Inger Støjberg. Så skal vi læse og høre om den i månedsvis. Støn!

De politiske hævnsager fylder altid ti gange så meget som mord- og voldssager. De fleste er jo principsager, hvor man ikke engang ved, om noget er »ulovligt« eller ej, eller nogen har »fortiet« noget for Folketinget, eller lignende.

Man forventer jo at skade en politisk modstander via medierne. Men skadefryd er stygt og barnligt – og medierne (især DR og TV 2) burde føle sig for gode til hver gang at hoppe på tungen i timevis for endnu en »sag«. Man får jo gåsehud af politikere, der lader sig interviewe for at få lov at gale op på TV om forargelsen over en politisk modstander. Det er klamt – ærlig talt.

Det er da OK at undersøge, irettesætte osv., men behøver man at tvære det ud over hele mediefladen, før man overhovedet ved, om der er noget at komme efter? Og behøver politikerne bruge uanet mange penge, nedsætte udvalg og kommissioner og gøre overstået politik til sensationer, der skal rapporteres om i månedsvis? Det skygger jo for alvorligere og mere vedkommende aktuelle ting, og tager ressourcer fra ting, politikerne hellere skulle tage og beskæftige sig med.

Hvis politikerne vil tages alvorligt, skulle de lade være med frydefuldt at indblande medier og befolkning i den slags »sager« mod politiske modstandere. Men så er det ikke sjovt, vel? I reglen ender det jo med en »næse«, men inden da har det alt for ofte ødelagt et menneske – hvad der vel også er den ondskabsfulde mening. Og så skræmmer det i den grad normale mennesker fra nogensinde at ønske at beskæftige sig professionelt med politik.

Lilly B. Tang, Hørsholm

Ytringsfrihed under ansvar

Selvfølgelig har vi ubegrænset og grundlovssikret ytringsfrihed her til lands, ingen tvivl om det. Men er der ikke noget med, at man selv skal tage ansvaret for sine ytringer? Hvis jeg af en eller anden uransagelig grund har lyst til at stille mig op foran en rockerborg og råbe ukvemsord efter beboerne - eller brænde koraner på Nørrebro - har jeg så virkelig en grundlovssikret ret til beskyttelse? Er der ikke noget med, at man kan være dummere end loven tillader?

Hvis jeg så bliver forulempet af rockere eller andre, skal politiet selvfølgelig se på sagen - bagefter når jeg anmelder det skete. Så kan det være, jeg tænker mig bedre om næste gang.

Ulrik Zimmermann, Holte