Klaus Riskær Pedersen: Er vi alle nyttige idioter for Rasmus Paludan?

Rasmus Paludans enkeltmandsprovokationer har som sit altovervejende og primære formål at provokere den offentlige orden, og alene derfor bør han afskæres fra sin ret til forsamlingsfrihed.

»Der synes derfor ikke megen rimelighed i, at man kan gøre krav på at udnytte Grundlovens bestemmelse om forsamlingsfrihed, når det, der samles om, er gentagen og forudsigelig provokation af etniske eller religiøse mindretal,« skriver Klaus Riskær Pedersen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Philip Davali

Markedsføringen af Rasmus Paludan og hans politiske projekt har kostet os ca. 64 millioner, viser en opgørelse fra Rigspolitiet. For at undgå dette kræver det, at man fra politisk side tager et medansvar for at få løst dette principelle problem.

Ytringsfriheden reguleres af Grundloven, der tillader enhver borger at ytre sig »frit på tryk, i skrift og tale, samt at offentliggøre sine tanker«. Det står således folk som Rasmus Paludan frit for at udtrykke sig, som de vil.