Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Matematik i krise: Hvis det er for svært at bestå, slækkes kravene til eleverne

sdfsdfs
Studenter fejrer eksamen ved Storkespringvandet i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

I 2005 skulle man svare rigtigt på 40 pct. af opgaverne, hvis man skulle bestå den skriftlige eksamen i matematik i gymnasiet. I 2010 var tallet nede på 33 pct., i 2019 er tallet 21.

Matematik i gymnasiet er i krise, og matematikfagligheden er i frit fald. En elev som i 2019 får et lille 10-tal ville i 2005 få et stort 4-tal. Der er flere grunde til denne udvikling. Her vil jeg præsentere tre af de vigtigste:

Pensum er alt for stort. Man har valgt at tilføje alt for mange emner til læreplanen i matematik. Som matematiklærer har man kun mulighed for at skøjte overfladisk hen over alle emnerne uden nogen form for fordybelse.

Computeren fylder for meget. Matematikprogrammer er blevet så avancerede, at man med få tryk kan få svaret på enhver opgave uden at vide noget som helst om matematik. Desuden bruger man alt for meget tid på at lære eleverne at benytte computeren korrekt.

Der sidder for mange elever i gymnasiet, som ikke interesserer sig for matematik. Man har ikke mulighed for at smide disse elever ud af gymnasiet, da gymnasierne er økonomisk presset efter mange års besparelser, og hver elev er alt for mange penge værd for skolen.

Sidste år valgte man også at sænke niveauet. Jeg skrev efterfølgende til Undervisningsministeriet og spurgte, hvad grunden var. Jeg fik følgende svar:

»Hvert år gennemfører fagkonsulenten i matematik en forcensur for hvert af de stillede opgavesæt. Forcensuren gennemføres ved, at censorerne indberetter opnåede point for hvert spørgsmål i opgavesættet for et udvalg af eksaminander. På den måde ses, om nogle af de stillede spørgsmål falder meget sværere/lettere ud, end det er forventet fra opgavekommissionens side. Hvis dette er tilfældet, justeres standardoversættelsesskalaen op eller ned forud for karaktergivningen.«

Sagt på en anden måde: Hvis eleverne er dårlige til matematik, så gør vi det lettere at bestå. Julian Bybeck Tosev, gymnasielærer, Herlev Gymnasium og HF