Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Mandler mod knogleskørhed: Vi bør forske i alternativ behandling

top
»Lægerne burde være åbne for, at de og industrien ikke har svar på alt og interessere sig mere for forskning i alternative metoder og forebyggelse uden at skele til kommercielle interesser, og der må afsættes midler til det,« skriver Torben Kjær. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix

I Berlingske 16. juli advarede Lægeforeningen mod alternativ kræftbehandling. Man kunne lære af Tyskland, hvor man i årtier har haft heilpraktikere med krav om diagnostik og henvisning til sundhedsvæsenet ved alvorlige sygdomme som kræft. Radikales krav om dokumentation for effekt af alternativ behandling vil være som at lukke »biksen«. Den traditionelle lægeverden og lægemiddelindustrien har aldrig været interesseret i studier i alternative metoder, selvom borgere oplever bemærkelsesværdige resultater. Personligt fik jeg for mange år siden synet igen ved akupunktur og har selv behandlet knogleskørhed med mandler. Øjenlægen undrede sig, og specialist i osteroporose vurderede scanningerne og kaldte det imponerende. Intet er sket siden.

Lægeverdenen medvirker til, at mange tyr til alternativ behandling, når man uden blusel afviser borgernes erfaringer og varetager lægemiddelindustriens interesser for eksempel ved brugen af antidepressiver, der for mange har gjort mere skade end gavn. Lægerne burde være åbne for, at de og industrien ikke har svar på alt og interessere sig mere for forskning i alternative metoder og forebyggelse uden at skele til kommercielle interesser, og der må afsættes midler til det.

Torben Kjær, medlem Danske Regioners Sundhedsudvalg og Hovedstadens Regionsråd, Hillerød.

Genudsendelsens ulidelige lethed

​Der var sikkert gode seertal til DR-udsendelserne i 2014 og 2015. Her kunne man nemlig stifte bekendtskab med »Bonderøven«, »Kender du typen?« og »Hammerslag«.

Så »gode« var udsendelserne, at de programansvarlige i 2019 finder anledning til at gentage »succesen«. Det er en skændsel over for det betalende publikum at forvalte programlægningen på denne måde. Gentagne henvendelser til DR besvares med larmende tavshed, og det politiske forum henholder sig (lidt for bekvemt) til det såkaldte armslængdeprincip.

Vores nytiltrådte kulturminister forventes at se på sagen – helst med det samme. Indtil der sker en tiltrængt ændring, foreslås det, at danske seere finder de tyske kanaler. Ikke mindst den tysk-franske kulturkanal ARTE, men der er også andre kanaler – endda med dansk oversættelse og uden genudsendelser.

Niels Elming, Kolding

En kvindelig statsminister tør kritisere USAs præsident

De sidste mange år har den offentlige debat været fuld af »påstande« om, at en del af verdens problemer skyldes, at der mangler kvinder i ledelserne, både i virksomhederne og i politik. Når Kina og Ruslands ledere agerer på en måde, vi ikke bryder os om, er vi hurtigt ude med kritik og løftede pegefingre i forhold til, hvad de bør ændre. Når Saudi-Arabien og USAs ledere agerer på måder, vi ikke bryder os om, er vi tavse og søger at undgå at udtale os.

Nu har vi en kvindelig statsminister igen, og hvis påstanden om, at kvindelige ledere handler anderledes, er tiden inde til at kritisere USAs præsident for sin ageren, for eksempel for undertrykkelsen af den sorte befolkning og af kvinder samt for økonomisk ulighed. Hvad taler vi om i stedet? At vi nok skal sende tropper til Syrien for at imødekomme USAs ønsker. Hvor er fordelen ved at have en kvindelig statsminister?

Fillippa Gottlieb, Allerød

Det solide danske fundament

Den tidligere regering tog mange initiativer, som var med til at sikre fremgang på mange fronter til gavn for blandt andet landets økonomi, rigets sikkerhed og borgernes trivsel generelt. Der blev virkelig lagt et solidt fundament for landets fremtidige positive videreudvikling. Nu er der som bekendt kommet nye friske kræfter til, som ser det som sin fornemste opgave at fjerne byggestenene i fundamentet – hvilket vel egentlig er forventeligt, når man ser på, hvem der er kommet til fadet.

Hans J. Blokmann, Kongens Lyngby

Gravid kirkeminister

Jeg undrer mig over debatten om Joy Mogensen. Ikke bare om graviditetsspørgsmålet, men i det hele taget. I alle TV-indslag om ministeren bliver der kun henvist til kulturområdet, ikke til sammes ansvar for Kirkeministeriet. Vi er da stadig en del, der holder af vores tro og vores kirker, og som forventer, at en kirkeminister forvalter dette embede ligeså godt og effektivt som andre ministerier. Det er jo ikke for os bare en parentes.

Kirsten Gad, Ruds Vedby