Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

»Måske er dette begyndelsen til noget stort«

»Vores bymiljøer er vores vigtigste kulturarv, men i modsætning til naturmiljøerne er de ikke beskyttet mod ødelæggelser.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Begyndelsen til noget stort

Københavns Borgerrepræsentation har – med forsinkelse – vedtaget Kommuneplan 2019, som fastlægger rammerne for byens udvikling i de kommende fire år. Et alternativt flertal uden om Socialdemokratiet stemte for et ændringsforslag med følgende ordlyd: »Der sættes gang i arbejdet med at byen bliver dækket med lokalplaner, startende med middelalderbyen og Christianshavn«. Initiativtager til forslaget var Enhedslisten, og de fik støtte af Alternativet, SF, de Konservative og Dansk Folkeparti. Meningen er – så vidt vi har forstået - at lokalplanerne skal have en bevarende karakter således, at der ikke længere kan opføres utilpasset nybyggeri i de gamle bydele. Forslaget imødekommer et enstemmigt ønske fra Indre By Lokaludvalg, som under høringen til kommuneplanstrategi havde stillet et lignende forslag.

Måske er dette begyndelsen til noget stort. Vores bymiljøer er vores vigtigste kulturarv, men i modsætning til naturmiljøerne er de ikke beskyttet mod ødelæggelser. Hver måned hører vi om nedrivninger i bykernerne rundt omkring i landet. Men al erfaring viser, at det, der skulle føre til udvikling og fremskridt, har forarmet og forringet bymiljøerne. Kommunerne har uindskrænket magt. Der er ingen klageinstanser. Hvis København lykkes med at beskytte sine fine bymiljøer, vil andre kommuner forhåbentlig følge efter.

Fredningsloven er utilstrækkelig. Den kan ikke det, den burde kunne, nemlig at frede hele områder og at frede facader alene. Til gengæld kan den det, den ikke burde kunne, nemlig at ophæve fredninger, og det er den blevet brugt flittigt til. Bevarende lokalplaner kan være vejen frem. De burde være påbudt ved lov for alle middelalderbykernerne. Tak til Københavns Borgerrepræsentation for at vise vejen. Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret

Kvinde, kend din kamp

8. marts blev vi mindet om at tænke på kampen for ligestilling og overveje, hvad vi mener om den. Jeg er helt sikker på, hvad jeg mener. Jeg synes, at det er fint, at generationer før os har lagt grunden til, at vi kan opnå mere ligestilling end før. Men jeg synes på ingen måde, at vi udnytter den gave, de har givet os.

Det er ikke en diskussion om, hvorvidt der er områder tilbage at kæmpe for, som ligeløn, eller om kvoter er en god eller dårlig idé. Det er for nemt. Det handler om, at vi ikke skal være tilskuere og vente på at nogen beslutter, at vi skal have større muligheder. Det handler om, at vi tager sagen i egen knyttet hånd og skrider til handling.

Det, der mangler, er, at vi kvinder ikke læner os tilbage længere, men vågner op i morgen og spørger os selv, hvad vi kan gøre for os selv.  Kvinder er bevisligt dårligere til at fremhæve deres egne kompetencer, end mænd er. Hvorfor?

Måske fordi vi instinktivt er programmeret til at pleje fællesskabet i familien og derfor er en snert mere uselviske og mindre selvcentrerede end vores mandlige medmennesker.

Hvis vi gerne vil have mere ligestilling, starter vi ved spejlet hver morgen, citerer Ole Henriksen og siger »Du ser SÅÅÅÅ godt ud«, hvorefter vi fokuserer på det, vi er allerbedst til, hvad det end måtte være. F.eks. »Jeg er den bedste i verden til at rådgive mine kunder i banken«. Lad os lære af mændene, at man gerne må overdrive lidt, for at få pointen frem.

Find dine stærke sider frem og find måder at værdsætte dem i hverdagen. Ros dig selv, når du lykkes med noget i stedet for at gemme det væk. Vi skal være meget mere selvpromoverende og selviscenesættende – ellers er der ingen, der lægger mærke til os. Det er den sande kvindekamp. Den handler ikke om kampen mod mændene eller samfundet. Kampen er inde i os selv, for at finde den bedste udgave af os selv. Anna Harboe Falkenberg, Aarhus C

Mere benplads, tak

For nylig havde jeg den tvivlsomme fornøjelse at rejse fra Frankfurt til København i et af de nye SAS-fly, Airbus A320 neo. Jeg har ikke tidligere haft anledning til at klage over SAS, men jeg kan konstatere, at der i den nye flytype er alt for lidt benplads og derfor manglende komfort på økonomiklasse.

Som mangeårig loyal SAS-kunde er det fortvivlende at tænke på, at SAS har bestilt ca. 100 fly af denne type til erstatning for andre fly. Jeg synes ikke, at det kan være meningen, at SAS forringer benpladsen og komforten for pris- og miljøbevidste rejsende/ kunder på økonomiklasse. Det vil blot medføre, at mange ellers loyale kunder fravælger SAS, hvilket vil være med til at underminere flyselskabets økonomi.

Jeg foreslår derfor SAS, at de fjerner en række sæder i alle de nye A320 Neo, så der bliver ca. tre cm mere benplads til hvert sæde på de øvrige rækker. Det vil uden tvivl medføre øget komfort – især for os der måler over 180 cm i højden. Joachim Brix-Hansen, Kalvehave