Min søn på knap fire år skal snart udredes, og jeg er hamrende bange for, at han får en diagnose

Som far må jeg erkende, at jeg bliver usikker på, om det er mit barn, der er noget galt med, eller om det er rammerne omkring ham. Derfor har det været svært at være far til en lille dreng, som pædagoger har travlt med at få tilknyttet systemet.

»Ærligt talt – jeg har altid haft svært ved at ignorere tanken om, at vores børn muligvis mistrives pga. manglende prioritering og at vi som samfund er tilbøjelig til at slynge ADHD-medicin efter samtlige drenge, der ikke kan sidde stille,« skriver Ali Aminali, der her ses med sin søn. Asbjørn Sand

Jeg befinder mig i et lille personalerum i min søns daginstitution. På bordet foran mig står der kaffekopper og et par af de genkendelige hvide og sorte termokander. Foran mig sidder fem personer, der alle på en eller anden måde er tilknyttet min søn på snart fire år. Men det er ikke første gang, jeg sidder i dette lille personalerum.

Det hele startede med, at min kæreste og jeg efter nøje overvejelser valgte at blive forældre. Alt gik som planlagt, og vi gjorde vores for at gøre tingene til punkt og prikke. Alligevel måtte vi erfare, at fødslen gik i gang ca. tre uger for tidligt. Sådan er det – det er der mange, som har oplevet.