Den fremtrædende militæranalytiker Anders Puck Nielsen ønsker at tage diskussionen om landminer i det danske forsvar. Krigsjuristen Kenneth Øhlenschlæger Buhl afviser ikke tanken. Det skriver Berlingske 16. december.

Landminer vil få katastrofale og langvarige konsekvenser for Danmark, hvis Folketinget beslutter at anvende dem. De dræber og lemlæster civile, ofte mange år efter en konflikt, og forhindrer genopbygning af samfundet.

  • 1) Humanitære konsekvenser:

a) Landminer dræber og lemlæster civile, ofte mange år efter konflikten er afsluttet.

b) Mange ofre er børn eller landmænd, der utilsigtet aktiverer minerne.

c) Skaber frygt og psykiske traumer i befolkningen.

  • 2) Økonomiske konsekvenser:

a) Store områder landbrugsjord bliver ubrugelige på grund af miner.

b) Øger fattigdom og hæmmer økonomisk udvikling i ramte regioner.

c) Oprydning er ekstremt dyrt og tidskrævende.

  • 3) Miljømæssige ødelæggelser:

a) Eksplosioner ødelægger jordens kvalitet og forurener grundvandet.

b) Ødelægger levesteder for dyr og forstyrrer økosystemer.

  • 4) Sociale konsekvenser:

a) Samfundet bliver tvunget til at flytte fra minerede områder.

b) Blokerer adgang til skoler, hospitaler og veje, hvilket forværrer fattigdommen.

c) Ressourcer, der kunne bruges til udvikling, må bruges på oprydning.

  • 5) Politiske konsekvenser:

a) Landminer forværrer konflikter og hæmmer fredsprocesser.

b) Anvendelse af landminer fører til international kritik og fordømmelse.

Lars H. Nielsen, Hvidovre

Jeg må have ramt en nerve

I et indlæg i Berlingske 30. november tillod jeg mig at kritisere, at Ældretilsynene fremover skal kigges efter i sømmene hvert femte år og ikke som nu, når det er tur, eller når der er ændringer i lovgivningen, som kalder på mere bevågenhed med de udførende enheder.

Med et interval på fem år kan meget gå galt, inden der bliver grebet ind. Men man ved, at der er ramt en nerve, når en minister reagerer som Mette Kierkgaard i Berlingske 10. december. 

Ministeren mener, at mit indlæg er »en kaskade af faktuelt forkerte oplysninger«. Ældretilsynet varetages af Styrelsen for Patientsikkerhed, og det er Styrelsens egne tal fra 2023 jeg bruger i mit indlæg. Opgørelsen 1. marts 2021 til 28 februar 2023 viser at; ud af 167 stikprøver er der i 81 procent af prøverne mindre eller større problemer! Når så Styrelsen kigger forbi igen på de 95 grelle tilsyn på et såkaldt reaktivt tilsyn, så er det gud-hjælpe-mig blevet endnu værre. 81 procent har stadig større eller mindre problemer, men nu er 8 procent af de 19 som ellers havde orden i penalhuset, løbet ind i kritiske problemer. 

Dette er altså styrelsens egne oplysninger, og de dokumenterer med al tydelighed, at der er behov for tilsyn. Hvis de tal er forkerte, vil det være godt at få det afklaret. 

Ministeren fremhæver også »Ældrelinjen« i sit indlæg; en telefonlinje, hvor en ansat på et plejehjem skal besvare spørgsmål. Og her kan dybt demente personer så ringe ind med deres frygt og vrangforestillinger, og modtage rådgivning. Undskyld, men jeg tillader mig at stille spørgsmål ved relevansen af et sådant innovativt tiltag. 

Sluttelig kalder ministeren mit menneskesyn for trist og argumenterer for, at jeg mener, at »den ensidige kontroltilgang og frygten for at tilsynet kommer på besøg, er en forudsætning for god kvalitet i ældreplejen, og for at medarbejderne og lederne yder deres bedste.« 

Det handler på ingen måde om at mit menneskesyn er trist eller båret af frygt. Frygten kommer vel kun i spil, hvis ikke man har orden i sit penalhus. Men det jeg beskriver, er, hvad jeg som erfaren sygeplejerske allerede nu ser og som kun vil blive værre med indførelsen af tilfældige tilsyn. 

Men nu er det sagt, og når en minister føler så stor trang til at reagere på mit indlæg, må det være fordi, det rammer en nerve. Ellers ville en travl minister vel ikke bruge tid på den slags?

Jill Trolle, sygeplejerske og ceo i Trolle Care

Den skræmte generation

Statsminister Mette Frederiksen citeres i et nyligt interview med fire landsdækkende aviser for at sige, at den aktuelle verdenssituation er værre, end hun nogensinde har oplevet.

»De der mørke kræfter har forenet sig på en måde, som er en ny situation. Derfor er demokratierne i en meget farligere situation end før i vores levetid.«

Der er næppe tvivl om, at de senere års opblomstring af militære trusler mod de europæiske lande er en helt ny og rystende oplevelse – ikke alene for Mette Frederiksen, men antagelig også for de fleste i den generation af forholdsvis yngre mennesker, der blev voksne efter Berlinmurens fald, og som nu udgør hovedparten af landets ledere.

For min generation, der voksede op efter Anden Verdenskrig og i mange år levede med Den Kolde Krig, er den nye trussel fra øst nærmest en »back to normal« efter 10-15 år fra slut-80erne med fred i Europa.

At borgere i almindelighed har troet på »fred i vor tid«, er tilgiveligt. Men at landets ledere – herunder Folketinget, embedsmænd i centraladministrationen og ansatte i militæret – i den grad er blevet »taget på sengen« og har forsømt at vedligeholde vores forsvarsevne, er dybt foruroligende.

Det må derfor være et håb, at den nuværende generation af politikere og embedsmænd vil tage ved lære af de seneste års udvikling, således at de på både forsvarsområdet og andre områder – for eksempel i forhold til vidtløftige klimaambitioner – vil forholde sig ansvarligt og realistisk til vores verdens udfordringer.

Flemming Bækkeskov, Gentofte

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk