Når nu man ikke har læst og memoreret den store politiske encyklopædi og egentligt synes, at meget af det, som foregår lige nu på Christiansborg, minder om Loppe Deluxe eller måske mere illustrativt, de kludetæpper som mormor strikkede, så er der alligevel noget, der taler til en erfaren sygeplejerskes logiske sans.
Men det skyldes også bekymring og omsorg for de mange ældre mennesker, som hver dag er afhængige af andres hjælp, overblik og omsorg. Ældreministeren har netop lanceret, at ældretilsynene fremover skal kigges efter i sømmene hvert femte år og ikke som nu; når det er tur eller når der ændringer i lovgivningen, som kalder på mere bevågenhed med de udførende enheder.