Valgtider og demagoger
Det er valgtider og så kommer de frem - demagogerne. Senest den gamle socialist Mogens Lykketoft som i Berlingske Søndag atter lufter sin ønskedrøm om at beskatte »de rige« endnu mere.
Heldigvis for Danmark har Socialdemokraterne her aldrig haft magt som de har agt. Anderledes var det i sin tid i Sverige, da det lykkedes dem under den magtfuldkomne Olof Palmes ledelse at presse marginalskatten helt op til 90 pct. (halvfems!)
Resultatet var givet: masseflugt både af kapital, iværksættere og andet godtfolk. Til stor skade for landet. Først når til sidst den pragmatiske finansminister Kjell Olof Feldt indså galskaben og døbte det til det perverse skattesystem, kom det til en ændring. Så pas på, kære vælger, Socialdemokraterne er farligere end mange tror.
Nils Sjoegren, Rungsted Kyst
Brexit – Fix it!
Den ulykkelige situation omkring Storbritanniens udmeldelse af EU spidser til i disse dage. Situationen er ikke blot ulykkelig for Storbritannien selv, men også for de øvrige lande i EU, og det burde aldrig være kommet så vidt, men må tilskrives den omstændighed, at den daværende leder af den konservative regering var politiker fremfor statsmand.
Siden den fatale og manipulerede afstemning har Storbritannien udtalt, at »Brexit means Brexit«, og EU har på sin side afsluttet forhandlingerne med at fastslå, at »a deal is a deal«. Dette efterlader ikke meget manøvrerum for nogen af parterne, men sagens alvor taget i betragtning bliver parterne nødt til løse op for situationen. Så af hensyn til den britiske befolkning selv, men i lige så høj grad af hensyn til de øvrige befolkninger i EU, bør den engelske befolkning efter en solid saglig orientering spørges, om de fastholder ønsket om at forlade EU, og EU bør på sin side »sætte uret i stå« det nødvendige antal måneder, indtil en afklaring foreligger.
Aage Peter Ravnsgaard, Sorø
DR og TV 2s behandling af Trump er skandaløs
Dag ind og dag ud leveres der på disse to TV-kanaler en hetz mod USAs præsident uden sidestykke i danmarkshistorien. Enhver sag har to sider, men ovennævnte kanaler har gennem de seneste to år stort set kun vist den ene side, selv om den amerikanske befolkning har valgt Donald Trump som præsident.
Op til valget for to år siden havde de to TV-stationer samlet sendt ikke færre end 65 medarbejdere til USA for at dække valget. Og ikke én af dem på skærmen havde noget positivt at sige om Trump.
Efter to år fortsætter disse indslag dagligt med samme negative indstilling. Følger man andre TV-stationer i Europa, er der ingen som har en så hadefuld indstilling. Som dansker skammer jeg mig.
Frans Jacobsen, Hellerup
FEs danske sprog
Berlingske bragte en interessant artikel om Forsvarets Efterretningstjenestes kamp mod russiske trolde, men da kampen skal kæmpes herfra ville det være godt, hvis FE-chef Lars Findsen forstod at formidle
på dansk. En »awareness-kampagne« kunne sagtens oversættes (agtpågivenhed eller opmærksomhed), og når han »detekterer« noget, som fjenden gør, opdager man det på dansk. Er det så svært at tale dansk?
Måske skulle Berlingske have en sprog-politik? Bed de engelskglade eksperter om at oversætte, når I interviewer dem. Lars Findsen er da ansat af FE og ikke af CIA eller MI5.
Og til journalisten: Man kan ikke »se noget på vandrørene« (måske undtagen rust?)
Man hører normalt bankelyde fra vandrørene. Et gammelt kommunikationsmiddel fra
fortidens fængsler. Lidt mere »awareness« (ups!), tak.
Med sproglig hilsen
Stig Wørmer, København
Dahinter steckt der Jude
Bundlinjen i Deadlines indslag om antisemitisme 11. december var den, at antisemitisme og islamofobi er lige slemme - og derfor var folk, der kritiserede tørklæde og burka, lige så racistiske som voldsmænd, der overfaldt jøder.
Men hvad er den dybere årsag til, at sidstnævnte »får deres menneskerettigheder krænket«, spurgte den sympatiske studievært, der derved gjorde den konkrete fordrivelse af jøder fra Vesteuropa til blot et brud på et abstrakt princip og ikke så meget udøvelse af nøgen vold.
Nej, i virkeligheden var jøder og muslimer begge ofre for intolerance, kunne man forstå, og gæsteekspert, Cecilie Stokholm Banke, supplerede ved sin sædvanlige kongstanke om, at det altid er højrefløjen, der står bag. Muslimers overfald og mord på jøder havde hun tydeligvis ikke hørt om, og den samme holdning havde en muslimsk brobygger, der gerne ville samarbejde med jøder, så længe de ikke støttede Israel, der i virkeligheden var skyld i al ballade.
»Dahinter steckt der Jude,« som man sagde dengang.
Geoffrey Cain, Hellerup
