Læser: Her er opskriften på bedre sygehuse


Det debatteres meget, hvor slemt det står til med vores offentlige hospitaler. Stærk mangel på læger og sygeplejersker og lange ventetider, store budgetoverskridelser og ustyrlige kæmpebyggerier. Det gælder ikke private sygehuse, som for eksempel i 2023 fik henvist cirka 200.000 patienter fra det offentlige.
En væsentlig grund til problemerne angives at være de ustyrlige krav om dokumentation. Der er læger, som efterhånden kun klarer cirka 50 procent af de patienter, de kunne klare for få år siden. Jeg husker selv ved et sygehusbesøg, at jeg passerede et lokale, hvor døren stod åben. Derinde sad syv sygeplejersker tavse ved hver sin pc, formentlig optaget af at udfylde de forlangte skemaer.
De private sygehuse synes ikke at have den slags problemer. Hermed et forslag til en sygehusreform:
Frisæt de offentlige sygehuse, og frigør dem for al statslig detailregulering. Overlad ledelsen til sygehusene selv. Væk med regionerne. Underlæg sygehusene Sundhedsministeriet, som skal være en slags bestyrelse, der udstikker de få overordnede regler, men bestemt ingen detailregulering. Så kan sygehusledelserne danne selvstændige arbejdsgrupper, som aftaler koordinerende forhold mellem sygehusene. Invitér gerne de private sygehuse.
Det vil muliggøre en stor reduktion af offentligt ansatte og dermed store besparelser og hurtigere betjening af patienterne.
Carl Dawids, København
Berlingske mener i tirsdagens avis, at det er blevet en skændsel at undersøge fredsmulighederne i Ukraine.
Det er det selvfølgelig ikke. Skændslen er, at det ikke er en mulighed, der bør undersøges. Og at man vil undergrave EUs demokrati ved at desavouere den ungarske formands forsøg på at tale med parterne.
I har ikke engang bragt et sammendrag af forhandlingerne, så man selv kunne danne sig et indtryk. Den krig har nu varet i næsten tre år, og vi læner os op af en atomkrig. Det er vel nok en samtale værd.
Men tak for at vise os læsere, at »demokrati er en by i Rusland« og ikke noget, der praktiseres i EU.
Ole Ørslev, Hellerup
Tilbyd Rusland at få Ungarn i stedet for Ukraine, så slipper vi også for Orbán!
Ole Borg, Hellerup
At det er de andres skyld, burde være en undskyldning, man voksede fra på et tidligt tidspunkt i livet. Det er netop på dette tidspunkt, at man bør erkende, at ens liv er ens eget ansvar. Hvis man vil ændre på det, er man selv det bedste sted at begynde.
Man kunne få den mistanke, at velfærdssamfundet og den overbeskyttende adfærd fra samfundets side kunne være skyld i, at denne holdning bliver ved med at eksistere. Men sådan er det ikke.
Hvis man ser historisk på det, er alle konflikter opstået, fordi nogen har følt, at »det er de andres skyld«, at de er underlagt begrænsninger. Religionerne har beskyldt andre religioner for at være skyld i alle ulykkerne. Politikerne beskylder andre politikere eller – endnu værre – andre folkeslag, racer, kulturer osv.
Kommunikationsmæssigt er det et rasende godt argument, for det er altid lettere at påpege andres fejl end at fremhæve sine egne færdigheder. Af samme grund har personer som Stalin, Hitler, Putin, Trump og mange flere fundet deres »fjender« blandt andre grupper.
Politisk set er det et meget dårligt argument, fordi politik – hvis den skal lykkes – kræver en vis enighed om fælles mål. Når bestemte grupper bliver grundigt udskammede, bliver det svært, om ikke umuligt, at nå den forsoning og enighed, som er nødvendig for, at et samfund kan fungere.
Lige præcis derfor er vi i verden nu igen i en situation, hvor had og uforsonlighed har fået overtaget. Situationen i USA minder nu meget om situationen i Tyskland i 1921, og det er svært at se en løsning, som ikke ender i vold og ballade.
Det kan være svært at navigere i de politiske strømninger, men jeg vil alligevel påstå, at der er en »nem« løsning. Hold dig fra dem, der slår sig op med »det er de andres skyld«-argumentet. Får de magt, som de har agt, ender det galt. De mennesker er ekskluderende, ikke inkluderende. Når nogen bliver ekskluderet, bliver de aggressive. Og så ender det galt.
Erik Palsbo, Vig