Eva Selsing, debattør og filosof, viser sig frem i al sin dobbeltmoralske vælde.

I et svar til en læser i Berlingskes brevkasse 20. juli anbefaler hun denne at angive sin vens eskapade med en anden kvinde til vennens kone.

Vennen omtales til sidst i svaret: »Men, tillader jeg mig at spørge, hvilket venskab kan man også – egentlig – have med sådan et menneske?«

Den opfattelse af et menneske, som hun kun kender fra få linjers beskrivelse i brevet, er klar: Han fordømmes fuldstændig – sådan!

Det er en mening at have. Men det hænger etisk og moralsk overhovedet ikke sammen med, at samme Eva Selsing som debattør altid er gået i brechen for selveste Donald Trump.

Han kan godt tilgives alt: »Grab 'em by the pussy«, utroskab med en pornostjerne, dom for et seksuelt overgreb, utroligt nedværdigende bemærkninger om kvinder, osv.

Altså en særdeles velbeskreven bandit.

Samme Selsing, som ifølge Berlingske åbenbart er meget egnet til at give råd om moral og menneskelige problemer, er af iværksætter Martin Thorborg på det sociale medie X spurgt, om hun er en »Putin-bot«.

Hvad kalder man lige den form for moral og filosofi?

Peter Porskjær, Esbjerg

Formand Vigilius lufter den indre stalinist

Forestil dig en velmenende kommunist, som skriver i Berlingske. Han skriver, at venstreorienterede bør komme ind i kampen – sagligt og redeligt bør de blande sig mere, for demokratiets skyld. Rimeligt nok, ikke sandt?

Men pludselig viser han sit sande ansigt. Stalinismen bliver slet skjult, når han skriver: »I fremtiden bør en venstreorienteret regering naturligvis fjerne støtten til ALLE borgerlige institutioner, der præger samfundsdebatten og lovgivningsprocessen med ideologi …«!

Den slags flirten med ideologisk ensretning – selvfølgelig uden at specificere, hvem den skyldige er – får naturligvis svedperlerne frem. For hvem skal skæres væk? Hvilken ideologisk divergerende, kristen organisation må lade livet, næste gang de røde kommer til magten?

Krøllen på halen er, at det ikke var en kommunist, der skrev på den måde. Det var derimod formanden for Konservativ Ungdom, Christian Vigilius, som i sit udfald mod venstreorienterede fiskede sin indre stalinist frem. Vi har den alle sammen, og jeg kan godt forstå, at den er fristende! Alligevel ville jeg ikke opfordre os til at fodre den. Vi er bedst tjent med pluralisme i vores demokrati, civilsamfund og foreningsliv.

Emil Samaras Eriksen, Medlem af Rød-Grøn Ungdom, Frederiksberg

Her sparer vi ikke medarbejdere

I store dele af verden frygter/imødeser man, at kunstig intelligens (ai) vil medføre, at minimum ti procent af arbejdspladserne vil forsvinde.

Jeg tror, at vi kan berolige medarbejdere i stat og kommune i Danmark, for det kommer ikke til at ske her.

Digitaliseringen skulle fra 90erne og frem også have medført, at stat og kommuner kunne spare medarbejdere, og det er ikke sket. Mængden af medarbejdere vokser og vokser, og det kommer også til at ske, når stat og kommuner introducerer ai i arbejdsgangen.

»Overvågning af ai« kan gå hen og blive en større og medarbejdertung djøf-opgave. Måske med egen styrelse?

Claus Nelvad, Holte

Så skal vi lære at sy igen

Det er lidt morsomt, når Torben Jacobsen i søndagsberlingeren 21. juli opfordrer til, at vi – Vesten – ikke kun skal boykotte Rusland, men også Kina.

Hvor ofte skifter vi bil (hvis vi har en)? Hvor ofte anskaffer vi solceller til taget på huset? Og hvor mange leverandører af el fra vind leverer ved hjælp af kinesiske vindmøller? Det er dér, at TJ mener, vi med fordel kan boykotte.

Prøv at tjekke garderoben. På de små mærker i nakken eller siden af tøjet står der rigtig mange gange »Made in China«. Det står der også på diverse elartikler i småtingsafdelingen som forlængerledninger, men også lidt større ting som lamper, både billige og lidt dyrere.

En del mobiler af vestlige mærker fremstilles også i Kina, men det er vist kun Trump, der forventer, at produktionen kan flyttes tilbage til for eksempel USA.

Ja, alt det, vi i en periode anså os selv som for fine til at fremstille (fordi vores kreativitet skulle udfolde sig ved et skrivebord), har vi sendt til fysisk fremstilling i blandt andet Kina og Indien. To lande, som stadig handler med Rusland.

Skal vi effektivt boykotte Kina (og Indien for ligestillingens skyld), må vi nok se i øjnene, at vi kommer til at undvære mange ting i en periode, mens vi genlærer os selv og hinanden at sy og lodde samt alle de andre håndværk, som vi af »sparehensyn« sagde farvel til.

Caroline Kofahl, København