Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Lad Trine Dyrholm synge færdig, DR
Kære DR,
At vi skal leve med jeres evindelige forskræp for programmer i en grad, der næsten gør, at man synes, man har set programmet allerede inden, det bliver sendt, er én ting.
Men at jeres promotion-trang får jer til at minimere billedet og forskræppe hen over Trine Dyrholms sang i slutningen af hvert afsnit af »Den Danske Kvinde«, er simpelthen for meget.
Når nu DR oveni købet er medproducent på serien, skulle man tro, at man kunne udvise bare en smule respekt for kunsten.
Den indledende og afsluttende sang fortolket og opført af seriens hovedkarakter er så tydeligt en del af et kunstnerisk hele. Er der ikke i DR en voksen med bare en smule pli, der kan beslutte, at man i hvert fald i dette tilfælde kan lade os seere nyde en spøjs, men banebrydende serie i sin helhed?
På forhånd tak
Gordon Alsing, Herlev
Løs samfundsopgaverne ordentligt
Regeringen jager højere skatteindtægter, men kunne man ikke administrere skatteindtægterne lidt bedre?
Fugtskader m.m. på Rigshospitalet igennem flere år med svampeangreb på sagesløse ansatte og patienter.
Nyligt har vi haft ballade om priserne for udbygningen af Bispebjerg Hospital, hvor man endte med en løsning, hvor man gjorde bygningerne en etage mindre.
Det nye hospitalsbyggeri i Hillerød, sprænger prismæssigt alle rammer, da det bliver 3.5 til 4 milliarder dyrere end planlagt.
Kan du huske Herlev Hospital, som efter nybygningen i 1976 stod tilbage med de øverste etager, som ikke blev taget i brug de første mange år, fordi pengene var sluppet op?
Otto Stiedl, Gladsaxe
Til den kommende regering: Skån os ikke for regningen
Vores samfund har de seneste 30 år bygget på en sikkerhedsgaranti fra USA, billig energi fra Rusland, billig produktion i Kina og velfærd i Europa. Det tog mange år at opbygge, men kort tid at rive ned.
Den billige energi opgav vi – med rette – i 2022 efter Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine. I disse dage lader Donald Trump til endegyldigt at rive NATO i stykker og dermed sikkerhedsparaplyen over Europa. Europa-Kommissionen fremlagde i december en økonomisk strategi, der skal lede til en delvis frakobling fra Kinas produktionsmaskine.
Tilbage står så den europæiske velfærd. Det kræver ikke stor økonomisk indsigt at forstå, at velfærdsmodellen er truet. Vi skal til at bruge fem procent af bnp på forsvar og sikkerhed, energipriserne er steget, inflationen er strukturelt højere, og der skal investeres massivt i en opgradering af de europæiske produktionskapaciteter.
For hvor skal pengene komme fra? Man kan selvfølgelig hæve skatterne, men Danmark har allerede OECDs højeste skattetryk og en yderligere stigning risikerer at ramme konkurrenceevnen – og så er vi lige vidt.
Alternativt kan vi låne os til det. Det er næppe en god løsning på europæisk plan, hvor de 21 eurolande har en gennemsnitlig statsgæld på 88 procent. Det kan dog fungere i Danmark. Vores statsgæld er på misundelsesværdige 30 procent.
Men er gæld en løsning på problemet eller blot symptombehandling? Regningen bliver sendt ud i fremtiden i håbet om, at verden ændrer sig for det bedre. Som bekendt er håb ikke en strategi, så lad os respektere Bjarne Corydons højt priste budgetlov for vores egen og fremtidige generationers skyld.
Erkendelsen må naturligt være, at sammenbruddet i verdensordenen kommer til at gøre ondt. Vi har endnu ikke mærket de fulde økonomiske konsekvenser, men de skal nok komme. Der er ingen vej udenom.
Vi kommer til at lide afsavn, men vi gør det, fordi vi skal løsrive os fra autokraters luner. Her spiller den åndelige oprustning en vigtig rolle.
Et af formålene med en åndelig oprustning bør være at opbygge den modstandskraft i befolkningen, der gør os i stand til at acceptere og håndtere de omkostninger, vi må bære for at stå stærkere i den nye verdensorden.
Jeg håber, at den kommende regering vil have styrken og viljen til at træffe de svære beslutninger, som er bedst for Danmark, men som uundgåeligt vil være upopulære i brede dele af befolkningen.
Vi har stemt jer ind, fordi vi mener, at I er de rette til at lede landet. Forsøg nu ikke at skåne os for realiteterne.
Anders Munch Heintzelmann-Troelsen, København
Fri mig for snakken om mangel på pædagoger
Som pædagogmedhjælper er jeg så træt af at høre, at den manglende kvalitet i daginstitutionerne skyldes manglen på uddannede pædagoger. Det er en hån mod de mange medhjælpere, der arbejder på lige fod med pædagogerne. En erfaren medhjælper kan være mindst lige så god som en erfaren pædagog. Det vigtigste er, at man brænder for sit arbejde og ikke er bange for at bruge sig selv – uanset uddannelse.
Det store problem er derimod de dårlige normeringer, der er virkeligheden de fleste steder til trods for politiske minimumskrav og midler afsat til formålet. Det slider både børn og voksne op, og det behøver ikke være sådan!
Jeg har efter et karriereskift arbejdet som medhjælper i fire år, først i en ekstremt presset vuggestue og derefter i en gæstedagpleje med bedre normering, og det gjorde en verden til forskel. En god normering giver langt mere fokus på det enkelte barn, langt mere arbejdsglæde og overskud for alle. En kontrast, der skriger til himlen.
Jeg bliver snart farmor, og jeg kan få helt ondt i maven over, at mit kommende barnebarn om cirka et år skal passes i en vuggestue. Jeg kan kun krydse alt, hvad jeg har for, at det bliver et sted med god normering – og ikke udbrændte pædagoger.
Gertrud Priess Nielsen, Hvidovre
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Péter Magyars sejr over Viktor Orbán er demokratiets sejr over autoritær manipulation, Niels Skousen stopper karrieren, og Dansk Industri kommer med en kraftig advarsel midt i regeringsforhandlingerne. Dagens historier er udvalgt af ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen Oplæser og producer: Ida Skovsgaard
Del:
