Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Lad os gøre Danmark til Verdens reneste land

Lad os undlade at henkaste affald nogen som helst steder. Lad os rydde op efter os selv alle steder, hvor vi færdes, så vi bliver et fuldstændig rent land, til gavn for os selv og naturen, skriver Mogens Nørgaard Olesen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nic Bothma / Ritzau Scanpix

Plastic væk fra naturen

Plastic er et fantastisk materiale, når det anvendes korrekt, og når det ikke ender ude i naturen. Men desværre ender meget plastic og andet affald i naturen til stor skade for dyrelivet og os selv, og kønt ser det heller ikke ud. I Indien er der floder, hvor man ikke kan se vandet, fordi de er fyldt helt op med plastic. Så slemt ser det ikke ud her i landet, men her er alligevel en voldsom plasticforurening. På strandene driver der masser af plastic i land, og i skovene og langs vejene flyder det med affald og plastic. I hver fjerde fisk kan man finde plastic. Det er rystende.

Vi taler efterhånden en del om dette miljøproblem, men gør vi noget ved det? Ikke meget! Frivillige og folk fra Vejdirektoratet samler store mængder affald ind, men lige så snart de er færdige, kan de begynde forfra. Det kaldes Sisyfos-arbejde. Man arbejder ustandseligt, men når ingen vegne.

Men det er jo retmæssigt den, der forurener, der også bør rydde op efter sig, og dette faktum er det nok værd at tænke over – og at leve op til. Derfor kunne vi her i Danmark ganske let virkelig blive et foregangsland og et godt eksempel for hele verden: Lad os undlade at henkaste affald nogen som helst steder. Lad os rydde op efter os selv alle steder, hvor vi færdes, så vi bliver et fuldstændig rent land, til gavn for os selv og naturen. Vi skal ikke alene løse klimaproblemerne, men vi skal også løse miljøproblemerne generelt.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Tolke

Når man som fremmedsproget ønsker at tage en køreprøve eller lign. i et land, hvis sprog man ikke mestrer, er det vel rimeligt, at man selv tager en person med, som kan hjælpe med at tolke, alternativt, at man selv betaler for tolkning. Jeg forstår ikke, at det offentlige skal stille en tolk til rådighed uden brugerbetaling. Et argument for en offentlig tolk er, at man bedre kan undgå snyd ved prøven, men det problem må man kunne løse på anden vis, evt. ved at optage samtalen under køreprøven og sende denne til en ekstra kontrol, gerne på stikprøvebasis.

En alternativ og givetvis billigere løsning kunne måske være mulighed for, at køreprøven blev aflagt på engelsk. Det kan ikke være svært at finde kørelærere, der taler engelsk, og det kan heller ikke koste meget at oversætte de it-baserede teoriprøver. Det må kunne løse problemet i langt de fleste tilfælde. Hvis personen bor i Danmark, men hverken taler dansk eller engelsk, ja, så må man vel ty til en tolk - naturligvis brugerbetalt.

Christian Bent Rode, Hørsholm

Optøjer

Rasmus Paludan har bragt politisk agiteren til et hidtil uset lavt niveau, fladpandet, barnligt og voldsomt provokerende. Det har han imidlertid en grundlovssikret ret til, længere er den ikke. Det har ført til voldsomme uroligheder, men det er da voldsmændene, man skal adressere, reaktionen på Paludans provokationer viser jo, at der er grupper i i samfundet, der ikke anerkender retten til at demonstrere og have andre synspunkter, end man selv har.

Desuden viser reaktionerne, at der er mennesker i dette land, der hader Danmark og det danske samfunds institutioner, og vil benytte enhver lejlighed til at udøve vold – Paludans adfærd er blot en kærkommen lejlighed for dem til at udøve vold og hærværk, og det er altså ikke Paludan, der skal forhindres i at gøre det, han gør, hvor afstumpet det end er. Det er voldsmændene, der skal stoppes. Hvis man forhindrer Rasmus Paludan i at demonstrere, har man også sagt til voldsmændene: Vi er så bange for jeres voldsparathed, at vi tilsidesætter grundlæggende rettigheder i Danmark, og næste gang, for der kommer en næste gang, når der er noget andet, de unge indvandrerdrenge ikke bryder sig om, så vil vi se samme reaktion igen.

Det, der skal gøres, er, at ordensmagten skal være endnu mere massivt til stede, og så skal volds- og hærværksmænd anholdes og stilles for en dommer, indtil alle, der har begået lovbrud, har fået deres straf. Og så må man i øvrigt håbe, at det på et tidspunkt går op for de unge indvandrerdrenge, at de lever i et samfund, der tilbyder dem alt, uddannelse, job, velstand, hvis de blot selv gider bidrage hertil.

Henrik Elmelund, Odense