Grønlands fremtid som arktisk base
Grønland har været med i Rigsfællesskabet længe, og fra Grønlands side har der længe været utilfredshed med Danmark og et stort ønske om selvstændighed.
Grønlands beliggenhed er og vil være en vigtig brik i den arktiske sikkerhed fremadrettet.
Det vil derfor være naturligt, at Grønland bliver selvstændigt og får en nærmere tilknytning til NATO. I Grønland er der en militærbase med overvågning af området. Hvis Grønland begynder et samarbejde med NATO-landene, så kan disse lande bygge baser på Grønland, måske fem til otte, afhængig af det strategiske behov. USA har måske behov for flere baser.
Sammen med USA kan disse lande så betale en årlig afgift til Grønland, som skal erstatte det bloktilskud, Danmark betaler i øjeblikket.
På den måde bliver Arktis sikret med fremskudte baser og overvågning, NATOs overvågning kommer i top, og Grønland bliver selvstændigt.
Hvad venter vi på, forhandlingerne må i gang både for Grønlands skyld og for NATOs skyld.
Klaus Folmann, Frederiksberg
Uklar tale fra DA om seniorer
Kort efter nytår udarbejdede vi i Akademikerne en analyse, der viser, at seniorer har længere ledighedsforløb end andre. Forskellen svarer til 3.300 årsværk.
Analysen er faldet Dansk Arbejdsgiverforenings vicedirektør Erik Simonsen for brystet, og han har skrevet et lidt hurtigt indlæg i Berlingske 16. januar, hvor han anfægter tallene. Men når man læser indlægget, er det uklart, hvad anken egentlig består i.
For det første mener arbejdsgiverforeningen ikke, at seniorer oplever længere ledighed end andre, fordi forskellen har været faldende de seneste år. Det kan man i øvrigt også læse i vores analyse. Men man kan ikke sige noget generelt om arbejdsmarkedet ved at udvælge ét tidspunkt, hvor beskæftigelsessituationen er særlig gunstig.
For det andet mener DA, at man slet ikke kan pege på et potentiale i at ansætte seniorer, fordi deres ledighed er på niveau med andre. Men det er en selektiv tilgang til tallene, for de dækker over, at seniorer i højere grad end andre står uden for arbejdsmarkedet. Det gør det svært at sammenligne ledigheden.
Ifølge de seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er beskæftigelsen 31 procent for de 66-årige. Mon DA virkelig mener, at der ikke er potentiale i at forbedre det tal?
Martin Laurberg, analysedirektør, cheføkonom, Akademikerne
Nej til grønlandsk i danske skoler
Nej, Geeti Amiri, danske skoleelever skal ikke lære grønlandsk.
De skal lære tysk, engelsk og fransk. Det skal de, fordi det giver mening. Det lille land lærer det store lands sprog. Vi skal lære tysk, fordi Tyskland er vores største handelspartner.
Grønlandske skoleelever skal lære dansk, fordi de er afhængige af Danmark. I Danmark kan de få gratis lægehjælp, gratis undervisning og de kan til enhver tid rejse til Danmark og bosætte sig.
Det er realpolitik.
Nogle i Grønland flirter med tanken om selvstændighed og partnerskab med andre lande. Men inden I går videre, så se lige til hvordan inuitterne blev behandlet i Canada, hvordan befolkningen behandles i Puerto Rico og på Samoa.
Selv tak.
Kirsten-Marie Roed, Vejle
HF styrker ny EPX-ungdomsuddannelse
Regeringen vil nedlægge HF og lade den genopstå i en ny erhvervs- og praksisrettet gymnasieuddannelse kaldet EPX.
HF er en kæmpe succes, der får unge i videre uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Endda unge, som ofte har det svært fagligt, personligt eller socialt.
To år efter de blev studenter, er 70 procent af HFerne i gang med en videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse. Tre år efter er tallet steget til 81 procent.
En af de største styrker ved HF er den brede fagrække. Eleverne får en almen dannelse, som gør dem i stand til at navigere i en kompleks verden, samtidig med at de kan målrette deres uddannelse mod specifikke faglige eller praksisnære mål.
Dertil kommer, at HF-lærerne har en unik pædagogisk og didaktisk forståelse for at møde elever dér, hvor de er.
Derfor er det afgørende for kvaliteten i en kommende EPX, at udbuddet i sin kerne består af en bred, almen og praksisrettet fagrække, og at undervisningen først og fremmest varetages af fagligt stærke og veluddannede HF-lærere.
Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening
Det danske sprog
Det var et spændende og relevant indlæg fra Michael Falkendorfs hånd 16. januar.
Jeg vil dog lige oplyse, at ordet »tænker« i stedet for »tror/synes« på ingen måde er afledt af engelsk. Det bliver næsten altid placeret i gruppen af anglicismer, men her hører det ikke hjemme.
Det kan dog godt være, at den yngre generation bruger det, som du siger, men så er der tale om en »revival«.
Min mors gamle fastre på Østerbro, født i 1880erne, brugte ordet præcis, som det bliver brugt i dag. Ligesom alle deres venner og bekendte. Jeg ved det, for jeg besøgte dem tit. Og de kunne ikke engelsk!
Anne Olivarius, Holbæk
Der er meget på spil
Overenskomstforhandlingerne er på trapperne. Donald Trump har varslet toldkrig, så vi kigger ind i nogle hårde økonomiske år for lønmodtagerne. Økonomer på stribe forudser store prisstigninger på dagligvarer, så der er meget på spil ved forhandlingsbordet for at sikre arbejderklassens økonomiske stabilitet.
Det bliver uden tvivl en hård omgang forhandlinger, hvor vi må stå skulder ved skulder for at polstre »den lille mand« til bedst muligt til at imødekomme krisen.
Jonas Schmidt, Brobyværk
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
