Forfattere fra Lindhardt og Ringhof: Vi kan på ingen måde genkende billedet af seksualiseret kultur på forlaget

»Ingen af os tager let på Metoo eller seksuel udnyttelse af andre mennesker, men det er på ingen måde den kultur, vi har mødt.« Det skriver en kreds af Lindhardt og Ringhofs forfattere i et svar til forfatter Hassan Preisler, der beskylder forlaget for at lade yngre kvindelige medarbejdere udnytte »i en slags indirekte alfonseri«.

Forfatter Hassan Preisler har fortalt til Berlingske, at han så en kultur hos Lindhardt og Ringhof, hvor forlagets yngre kvindelige ansatte var under »indirekte alfonseri«. Soren Bidstrup

På afsendernes opfordring er to underskrivere blevet tilføjet til læserbrevet d. 18/01 kl. 16.15.

Vi forfattere på Forlaget Lindhardt og Ringhof har de seneste dage med forbløffelse og bedrøvelse fulgt med i mediedækningen af det forlag, vi alle er glade for og stolte over at udkomme på.