Velkommen, Trump?

Det må da være til stor glæde for mange danskere, især en del radioværter og kulturpinger, som ved en amerikansk invasion af Grønland og Danmark endelig kan komme til at tale danmarikansk døgnet rundt. Åh nej, vi skal lige have afskaffet ordet »døgn«, for det findes ikke på engelsk. Ligeledes skal vi ikke spekulere på, om vi tror eller synes, selvom de to ord sådan set allerede er afskaffet til fordel for »tænke« efter det engelske forbillede »think«. Spørgsmålet er så, om der er så megen tankevirksomhed.

I den ellers udmærkede podcast (et ord, som Dansk Sprognævn ikke har foreslået et dansk ord for) »Ministermord« mener radioværterne Simon Emil Ammitzbøl-Bille og Kristoffer Lind, at danskerne forstår »rally«, så derfor kan ordet »vælgermøde« afskaffes, og det gør de så.

TV 2 kan også juble, for nu er TV 2 News, Newsroom og Play lige pludselig på linje med de nye magthaveres sprogbrug. Salatbarerne befrielsesfront kan også være glade, for nu er de befriet for ordet »gratis«, og forretningernes udsalg kan nu lovligt kalde sig »sale«, selvom de kun har små lokaler til deres rådighed.

Ordet »problem« er også afskaffet her i landet med verdens lykkeligste folk til fordel for »udfordringer«, og skulle der endelig være alvorlige problemer, bliver de udtrykt ved ordet »issue«.

Danske uddannelsesinstitutioner kan også klappe i deres små hænder, for nu kan man endelig afskaffe »færdigheder« og »kundskaber« til fordel for »skills«.

Ord som »issue«, »rally« og »skills« vækker ikke nogen billeder i hovedet på den almindelige dansker og giver dermed ikke nogen associationer til vores dagligliv. Dansk kultur, som kun kan forklares og forstås med danske ord, bliver stille og roligt undergravet, på trods af at vi ustandseligt får tudet ørerne fulde med, at den danske tilgang til storpolitiske problemer kan løse de selvsamme problemer – eller er de bare udfordringer?

Alt i alt vil Trump måske bare fremskynde den proces, som mange danskere helt frivilligt er i gang med. Så det danske mindset bliver overrulet af et amerikansk, som så kan peake, uden at det bliver et issue for den danske population. Stik lige den!

Michael Falkendorf, Vipperød

Manglende bilafgifter

I 2017 var statens samlede indtægter fra afgifter på vores biler, ifølge Skatteministeriet, cirka 50 milliarder kroner. Det var cirka 20 milliarder i registreringsafgift, 17 milliarder fra brændselsafgifter på benzin og diesel og 13 milliarder fra ejerafgifter, det vil sige primært vægtafgift/grøn ejerafgift.

Nu glæder vi os jo alle over, at allerede over halvdelen af nye biler er elbiler, men elbiler betaler ikke brændselsafgifter, betaler, som planlagt frem til 2035 og bortset fra de meget dyre biler, næsten ingen registreringsafgifter og kun den laveste sats for grøn ejerafgift.

Så langt den største del af de 50 milliarder, som staten plejede at have som bidrag fra vores biler, forsvinder de næste år. Hvor kommer vi til at skære ned på vores udgifter for at kompensere for dette? 

Det bliver tilsyneladende ikke i vores udgifter til militæret, støtte til Ukraine eller til vores kompensation til/investering i det snart genopstående minkerhverv. Så hvor skal pengene til vores grønne biler tages fra?

Carsten Laursen, Charlottenlund

Fejlskud fra Akademikerne

Akademikerne startede desværre det nye år med at løbe med en halv vind, idet de i denne avis fremlagde en analyse, der viste, at seniorers beskæftigelse kunne øges med 3.300 fuldtidspersoner, hvis seniorer forlod ledighed lige så hurtigt som andre aldersgrupper.

Akademikernes analyse er imidlertid meget enøjet, fordi de blandt andet glemmer at nævne, at seniorers ledighed ligger på gennemsnittet. Når seniorers ledighed gør det, er der jo ikke noget beskæftigelsespotentiale ved at få nedbragt deres ledighed til gennemsnittet.

Det er rigtigt, at seniorer er ledige lidt længere tid end andre aldersgrupper, men det hænger i høj grad sammen med mulighederne for tidlig tilbagetrækning. Til gengæld har seniorer en lavere risiko for at blive ledige.

Ifølge Akademikerne er 55-64-årige ledige i seks uger længere end gennemsnittet, hvilket de har regnet sig frem til ved at kigge på perioden fra 2014 til 2023. Men den forskel er faldet de senere år, og i perioden 4. kvartal 2023 til 3. kvartal 2024 var forskellen blot halvanden uge. Det reducerer potentialet på de 3.300 markant, og potentialet forsvinder stort set, hvis Akademikerne havde taget højde for, at langt fra alle ledige overgår til beskæftigelse eller arbejder på fuldtid.

Det er en underlig konkurrence om at tegne et falsk negativt billede, som Akademikerne også tager del i. Lad os nu være fælles om at tale seniorerne op i stedet for at tale dem ned.

Erik Simonsen, vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening

Kulturdækning

Berlingske vil gerne føre sig frem som en borgerlig avis, endda landets bedste. Men hører kulturen ikke med til det at være borgerlig? Gerne med udblik til resten af verden, men især hvad der rører sig inden for dansk kultur.

Vi har mange fine orkestre, endda verdens ældste, mindre ensembler og fremragende solister inden for klassisk musik. Dem hører vi aldrig om. Derimod side op og side ned om Roskilde Festival og lignende. Ligeledes side op og side ned om amerikanske »stjerner«.

Den 4. januar døde Peter Brandes, en af vore store kunstnere. Ikke et ord i Berlingskes netnyheder hele dagen! Kristeligt Dagblad bragte en fyldig nekrolog allerede i løbet af formiddagen. Heller ikke et ord i søndagens avis. Først 10. januar kunne man læse en spalte forfattet af Ritzau. Det må vist siges at være en gammel nyhed!

Det kan I simpelthen ikke være bekendt. En opgradering af kulturstoffet er i den grad ønskelig!

Karen Ege, Faaborg