Danske børn har den europæiske rekord i skærmtid. En gennemsnitlig teenager er online i over seks timer, mens en tre-seksårig er på skærmen i knap to timer om dagen. Flere voksne har råbt vagt i gevær, og de spørger, hvor børnenes leg blev af? Men legen eksisterer i allerhøjeste grad, den er bare i stigende grad blevet digital.

Verden bliver mere og mere digital, og her er børnene med deres uforfærdede tilgang til teknologien ofte et skridt foran de voksne. Lærere og forældre har længe stået lidt uforstående hen, men det er farligt, at vi som voksne ser passivt til. Vi risikerer, at børnene slår sig på den digitale legeplads, hvis vi ikke forstår, at der er kæmpe forskel på, hvad skærmene bliver brugt til.

Vi vil gerne styrke, at børn er kreative og skabende med teknologien og ikke kun forbrugere af den. Vores børn skal bygge robotter og skabe deres egne spil i stedet for kun at forbruge spil.

Det kræver et stort, politisk helhedsorienteret fokus på børn og unges liv både i og uden for skolen. Lærer og pædagoger skal hjælpes på vej til at forstå de unges digitale verden, så de kan guide børnene til både at være kritiske og kreative. De unges fritidsliv skal støttes med gode tilbud inden for det digitale liv. Samtidig kan erhvervslivet og virksomheder støtte de mange initiativer, der allerede findes.

Som forælder kan du bakke op om dit barns digitale leg ved at understøtte den kreative og legende tilgang til teknologien. Bekæmp ikke teknologien, men stil dig kritisk over for, hvad dit barn bruger teknologien til.

Selv med et forhåbentligt nyt fag i folkeskolen, der kan introducere børnene til teknologien, er der behov for at understøtte børnenes skabertrang og teknologientusiasme. Det er sådan, vi skaber et innovativt samfund med trygge, digitale rammer.

Vi skal være nysgerrige og investere i den digitale lege- og læringsplads. Vi har faktisk ikke råd til at lade være.

Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen, og Louise Overgaard, formand, Coding Pirates Denmark.

Gå tilbage til den »gamle sygeplejerskeuddannelse«

Kære politikere

Som tidligere sygeplejerske ser jeg en løsning for flere sygeplejetimer på afdelingerne under uddannelse samt at fastholde flere sygeplejersker i jobbet.

Da jeg i min tid som elev (Sankt Lukas Stiftelsen 1973 til 1977) og senere som sygeplejerske på Rigshospitalet havde elever på afdelingen, var de en del af normeringen og deltog i aften- og nattevagter.

Dette gav dem gode kompetencer og løn under uddannelse. Først forskole i et halvt år – siden førsteårselev og senere andetårselev og tredjeårselev.

Selvfølgelig var der stadig perioder på skolen samt diverse eksamener.

Jeg tror det ville kunne fastholde flere i sygeplejefaget. Det, at man får løn under uddannelse, samt at man er tilknyttet en afdeling i perioder og er en del af normeringen. Samtidig deltager man i vagter.

Således får man også en større forståelse for faget, så man ikke får et chok, når man som udlært starter på en afdeling og pludselig får ansvar for flere patienter ad gangen.

Det opnår man ikke, som jeg ser det, med den nuværende uddannelse.

Jeg var meget ærgerlig, da uddannelsen blev omlagt til et studie i 1990.

Jette Hedrich Vilstrup, tidligere sygeplejerske

Konspirationsteoretiske egoister

Det var opløftende at læse Anne Sophia Hermansens og Søren Pinds indlæg i lørdags vedrørende coronavaccineskepsis. Før i tiden blev der lyttet til sagkundskabens råd og vejledninger. Man rettede ind. Men det er ikke in i dag.

De to ovennævnte debattører omtaler vaccineskeptikerne som egoister, der tror på konspirationsteorier og ikke anerkender, at vaccinerede bliver mindre alvorligt syge og smitter mindre.

Tænk, hvis Danmark kunne indtage førstepladsen i konkurrencen: »Landet med den højeste vaccinationsprocent«. Som ekstrapræmie ville det give os en masse goodwill i udlandet.

Merete Holdt, København