Lad alle danske kommuner udvælge sig en venskabsby i Ukraine

Jeg er lige hjemkommet fra en tur til Ukraine, hvor jeg sammen med initiativet »Biler til Ukraine« kørte 11 danske køretøjer til Kyiv.
Her bliver de sendt til fronten, hvor de leverer forsyninger til de kæmpende ukrainske soldater. Gamle danske firehjulstrækkere kan altså levere frihed og håb til et kæmpende Ukraine.
Ved samme lejlighed var jeg på besøg i forstadskommunen til Kyiv, Butja. Her mødtes jeg med borgmester Anatolii Fedoruk, hvor jeg præsenterede ideen om at gøre Butja til venskabsby med Rudersdal, hvor jeg sidder i kommunalbestyrelsen.
Det var i Butja, at russiske soldater gik amok i februardagene i 2022. Hundredvis af civile borgere blev ombragt, voldtaget, lemlæstet og tortureret af en russisk hær uden moralsk kompas.
Uhyrlighederne er bredt blevet karakteriseret som krigsforbrydelser. Kommandanten for en af de medvirkende hærenheder er derimod blevet hædret af Putin.
Min idé er, at alle danske kommuner bør udvælge sig en venskabsby i Ukraine. En by, som de tager under deres vinger og hjælper med alt det, vi har i overflod, men som et krigshærget land mangler.
Når vi eksempelvis udskifter it-udstyr, bilflåden og andre brugbare ting i Rudersdal, så bør vi sende det til Butja, frem for at sælge det.
Vi er 98 kommuner i Danmark, sammen kan vi gøre en stor forskel. I første omgang med at sikre en så normaliseret hverdag for de civile borgere, som overhovedet muligt i en krig.
Vi kan være med til at sikre, at der fortsat er strøm og rindende vand, når Putins soldater bomber de civile installationer.
Denne krig er nemlig også en krig mod det ukrainske lokale demokrati. Russiske tropper kidnappede flere borgmestre under deres erobring af landet i 2022. De forsøgte også med Anatolii Fedoruk i Butja, men han undslap med nød og næppe.
Jens Kloppenborg, gruppeformand for Venstre i Rudersdal
Måltider på hospitaler
Johnny Nielsen fra København har været én dag på hospitalet og der fået ét måltid. Det var han ikke tilfreds med, og han mener sig derfor berettiget til 2. november her i avisen at kritisere hospitalernes mad generelt og sammenligne med plejehjem.
Det er helt urimeligt og også direkte forkert. Gennem mine adskillige indlæggelser på primært Hvidovre, Bispebjerg og Rigshospitalet har jeg oplevet det stik modsatte.
Lækker og varieret kost, fine madplaner (menukort) til især frokost og aftensmad, så der er masser at vælge imellem. Dertil kommer mellemmåltider og mulighed for »guf« hele dagen.
Johnny Nielsen er måske kommet ind på hospitalet – han nævner ikke hvilket – på et skævt tidspunkt og har fået et nødmåltid, som der altid er mulighed for. Kritikken generelt af hospitalernes mad er dermed også helt skæv.
Vagn Ekstrøm Larsen, København
Landbrug er en biologisk proces
Den omfattende kritik af det såkaldte industrialiserede landbrug overser hele tiden, at landbruget består af biologiske processer, mens industrien består af råstoffer med næsten uforanderlige egenskaber.
Store kalkunfarme er ramt af fugleinfluenza, andre lande slås med svinepest, og høsten af alle afgrøder varierer meget afhængig af vejret og vilde dyr.
Fjernsynets dokumentation af en meget stor kyllingefarm med fokus på en syg kylling skræmmer hele befolkningen og politikerne i særdeleshed. Dyrlægerne blev ikke taget med på råd, der blev bevidst doceret afskyelig mishandling.
Der blev dog rettet kritik mod forbrugerne, som overvejende køber de hurtigtvoksende kyllinger. Det er den letteste sag i verden at kræve større velfærd for husdyr og en ren natur, men det sværeste at tæmme de biologiske processer.
Udenlandske erfaringer er ingen hjælp, da vore landmænd er langt foran og bør belønnes for det, især af forbrugerne.
Hans Kloster, Frederiksberg
Flere kolde hænder
»Gratis tandpleje« har efter et forslag fra Enhedslisten fyldt meget i debatten, siden regeringen kom til.
At få tandplejen bedre integreret i det samlede sundhedsvæsen kan jeg kun bifalde. Den måde, man har tænkt sig at starte det på, bliver et stort bureaukratisk show af følgende årsager:
De udvalgte grupper skal klart defineres.
Patienterne skal ansøge om optagelse i ordningen hos regioner/kommuner.
Der skal sendes en returskrivelse med bekræftelse/afslag til borgeren.
Afslag skal begrundes, og der skal orienteres om klageadgang. Oprettelse af klageorgan.
Borgere med en positiv tilbagemelding skal til tandlægen og have et behandlingsforslag.
Staten skal klart definere, hvilke behandlinger »gratis« omfatter.
Der skal laves en overenskomst med tandlægerne vedrørende priser/ydelser/garanti m.m.
Må patienten selv betale for tillægsydelser?
Hvis tandlægens overslag ikke godkendes, skal der kunne ankes eventuelle syn og skøn.
Ændringer i den oprindelige behandlingsplan kræver ny ansøgning.
Når behandlingen er færdig, indsendes afregning. Tandlægens honorar udbetales.
Hvis patienten er utilfreds, kan der klages over behandlingen. Er det offentlige part i sagen?
Som det fremgår af ovenstående, ender pengene til »gratis tænder« som flere kolde hænder i regioner og kommuner.
Henning Lehmann Bastian, specialtandlæge, Kongens Lyngby
Tak for indsatsen i tv, Henrik Dahl
Hvor er det trist, at tv-værten Henrik Dahl er død. Han var så levende og skøn på skærmen. Man kunne mærke, at der var nogen hjemme. Det snurrede hurtigt – og med klart humoristisk glimt i de vakse, kloge øjne. Han var oplagt til mediet, seværdig og underholdende – selv i forbrugsprogrammer.
Det var netop i programmerne »Rene ord for pengene« og »Rabatten«, at seerne fik længst glæde af hans sjove væsen.
Eva Nystad, Hørve
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes nye debatpodcast »Mening« med Jacob Rosenkrands:



