Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Det er altså ikke maden på sygehuset, der gør patienten rask
Debatten om maden på vore plejehjem og sygehuse optager – med god grund – mange mennesker. Jeg har ikke selv erfaring med plejehjem, men en hel del erfaring med vores sygehuse.
På plejehjem er det næppe muligt at tilgodese alle ønsker, men som minimum må der tages det hensyn til ældre beboere, at maden er i overensstemmelse med den kost, som den ældre er vant til. Det er næppe flertallet af ældre, som gennem livet har været på den moderne grønne linje.
Mange har kritik af den behandling, de modtager, når der er behov for kontakt til sundhedsvæsnet. Dem hører jeg ikke til. Jeg har altid modtaget såvel venlig som kompetent behandling. Jeg føler mig privilegeret over at bo i Danmark.
Det er imidlertid ikke maden på sygehuset, der gør patienten rask.
Mit seneste ophold på et sygehus var af kort varighed, kun én dag. Jeg var indlagt, så jeg skulle have frokosten med, og det var noget af en oplevelse. Lidt brødflov var jeg, da tidspunktet for frokost indtraf.
Jeg fik udleveret en lille papkasse, kniv og gaffel. Ingen tallerken. Konceptet var angiveligt, at man skulle spise af papkassen. Indholdet var kold kylling og kartoffelsalat. Kartoffelsalaten var helt uden smag. Kyllingen var tør og uspiselig. Jeg er ikke kræsen, men det måltid kunne jeg ikke spise.
Såfremt man er indlagt i længere tid og får et måltid som beskrevet, så er maden ikke medvirkende til at fremme helbredelse. Den/de ansvarlige for dette koncept skulle konfronteres med og tvinges til at spise denne frokostret. Få dog ændret på denne skandaløse frokostordning. Det kan kun gå for langsomt.
Johnny Nielsen, København
Når piller hyldes, og borgerens stemme ties ihjel
Endnu en gang rydder Berlingske spalteplads til et ensidigt interview, der ukritisk udlægger medicin som den primære redning mod ubehandlet ADHD. Systemets eksperter får frit løb til at prædike om dopamin, hjernekemi og nødvendigheden af piller, mens de affejer enhver berettiget skepsis som »myter« og »medicinforskrækkelse«.
Det er en bekvem og fager ny verden, Berlingske og psykiatriens autoriteter fremmaner. Men bag de pæne ekspertudtalelser gemmer der sig en rå, ubehagelig virkelighed, som avisens debatredaktion konsekvent afviser at bringe, når vi med reelle erfaringer forsøger at råbe op.
Som borger med mere end et årtis dybe erfaringer fra psykiatrien og det sociale system har jeg mærket konsekvenserne af denne tankegang direkte på egen krop. Sandheden er, at det danske velfærdssystem brænder over 70 milliarder kroner af om året – ikke på at genopbygge mennesker, men på en gigantisk fejlfindingsmaskine.
Psykiatrien er blevet besat af at putte folk i diagnostiske kasser og dæmpe symptomer med kemi, hvorefter man undrer sig over, at folk mister deres handlekraft og selvværd.
Når man klistrer en diagnose på et menneske og gør kemisk regulering til løsningen, piller man systematisk borgerens autonomi fra hinanden. Medicinen bruges som gaffatape i et system, der er helt blottet for retssikkerhed og faglige kvalitetsstandarder.
I stedet for at kortlægge og investere i borgerens reelle ressourcer, mod, modstandskraft og det gode liv, fastholdes individet i et bureaukratisk og medicinsk kontrolapparat.
Det er en farlig illusion at bilde folk ind, at løsningen på komplekse menneskelige og eksistentielle udfordringer blot skal findes i et pilleglas. Og det er en skændsel for en fri debat, at landets store aviser hellere vil mikrofonholde for lægemiddelsystemets monopol end at give plads til det opgør, der skriger på at blive taget.
Vi har ikke brug for flere medicinske røgslør. Vi har brug for et kontant opgør med et system, der sygeliggør borgerne i stedet for at give dem deres liv og autonomi tilbage.
Niklas Nielsen, politisk aktivist, Foreningen til ForvaltningsSikkerhed (FFS)
Manosfære-gruk
På Center for Digital Pædagogik
vil man kloge sig på Manosfære
Og den konklusion, som man fik
var, at det er gået fra slemt til værre
Men metode og videnskab var helt til hest
Og rapporten burde nok ignoreres
Alligevel skabte den en hel masse blæst,
og de unge mænd dæmoniseres
Kvinder, som looksmaximizer, er stærke
og hyldes som fjerdebølge-feminister
Mens mænd, som vil imponere og træne, skal mærke,
at de er skøre og farlige incel-artister
David Munis Zepernick, Frederiksberg
En oplagt løsning
Venstre fik accept på gruppemødet til sine nye vedtægter, og Troels Lund Poulsen var således nødt til at svinge øksen, men det vidste han jo godt.
Preben Bang Henriksen bliver nu placeret på bageste række i Folketinget til skue for hele tinget og Kongeriget. Hvor jammerligt og trist.
Men det behøver ikke at være sådan. Preben Bang Henriksen er i min optik et ordentligt menneske, og jeg vil derfor opfordre ham til at banke på døren hos Mona Juul og tilbyde det, han nu har at byde på.
Jeg har i hele mit voksne liv primært stemt konservativt med et enkelt eller to venstresving, men på det seneste har Mona Lund holdt kursen og leveret varen – I har noget til fælles.
For mig er det derfor naturligt at anbefale et skifte.
Held og lykke, Preben Bang Henriksen
Leif Tage Olsen, Kongens Lyngby
Historiske sammenligninger
I vort forhold til krigen mellem Rusland og Ukraine kører vi den hårde linje, og der refereres til Chamberlains eftergivenhed over for Hitler, der ikke førte til »Peace for our time«.
Men jeg tænker nu på, at Danmark opfører sig som op til krigen i 1864, hvor vi som nu var kæphøje, men militært svage uden sikre allierede. Og alligevel udfordrede vi prøjserne med det velkendte resultat, at vi led et smædeligt nederlag og mistede landområder.
Christian Crüger, Værløse
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes nye debatpodcast »Mening« med Jacob Rosenkrands:
Kritikken hagler ned over Peter Ernstved fra alle sider, men han fortryder intet. Selv mener han, at han har brudt et tabu i debatten ved at tale for et stop af dansk og europæisk støtte til Ukraine. I dette afsnit af »Mening« bliver han udfordret på sine nu heftigt omdiskuterede synspunkter - for kan det virkelig passe, at Ukraine og Europa er bedst tjent med at stoppe kampen mod Rusland nu? Gæst: Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør, OLFI Vært: Jacob Rosenkrands
Del:
