Lad Danmarks døtre om deres tøjvalg

For nylig anbefalede den såkaldte »Kommissionen for den glemte kvindekamp«, hvor der sjovt nok også sidder en karriere-socialdemokrat for bordenden, at det nu skal være forbudt at bære tørklæde i grundskolen. Et fuldstændig absurd og forkvaklet tiltag, som snarere har til hensigt at kvæle minoriteterne i symbolpolitik, end det reelt er et slag for kvindekampen.

For den sande kvindekamp består jo i at give kvinden råderetten over sin egen krop tilbage i alle henseender. Om at stoppe med at marginalisere og underminere den kvindelige autonomi. Ja, kvindekampen handler om at udvide – og ikke indskrænke – friheden.

Og så kan det godt være, at nogle kan føle sig stødt af den specifikke beklædning – men hvor sætter I så grænsen? Må børnene heller ikke bære kors? Skal vi til at have diskussionen om crop-tops igen? Det er jo en glidebane uden ende, og det er noget, som politikkerne ikke burde blande sig i.

Forslaget er endda så absurd, at Institut for Menneskerettigheder allerede har været ude med en massiv kritik, og sået tvivl om forslaget overhovedet er foreneligt med menneskerettighederne og Grundloven. Så drop nu denne syge trang til at ville styre alt. Drop nu strammerkamp om, hvem der kan levere den mest meningsløse symbolpolitik. Drop det, og lad Danmarks døtre om deres tøjvalg. Det er dét kvindekampen handler om. Simon Andersen, skatte- og finansordfører, Venstres Ungdom, Aarhus V

Afgiftslettelser havde været lettere

Varmechecken er at sammenligne med den for længst afskaffede dyrtidsregulering, men dog kun til udvalgte grupper.

Jeg har med interesse fulgt debatten omkring den nu udbetalte varmecheck. Det er min forståelse, at kriterierne for modtagelse af en varmecheck beror på en skæringsdato, husstandsindkomsten og varmekilden. Kravene til husstandsindkomsten tager ikke højde for antal af indkomster, antal personer i husstanden eller boligens størrelse. Min påstand er derfor, at kriterierne rammer forkert i forhold til for eksempel børnefamilier, der jo udover udgifter til opvarmning, som oftest har udgifter til for eksempel daginstitutioner og derfor angiveligt har et mindre beløb til rådighed, når alle faste udgifter er betalt, end en enlig lønmodtager.

I min optik burde en eventuel støtte være udmøntet via afgiftslettelser på forbruget, hvorved samtlige husstande, der måtte benytte de berørte varmekiler, ville være tilgodeset.

Jeg har noteret, at Skatterådet har forhøjet kørselsfradraget på grund af de stigende benzinpriser. Den manglende logik i varmechecken er at sammenligne med et scenario, hvor regeringen havde valgt at udbetale en benzin- eller dieselcheck til de borgere, der per 1. januar 2022 var registreret som ejer af en personbil, uagtet om den enkelte bilejer har et dagligt kørselsbehov eller ej. Såfremt regeringen skulle lade sig inspirere modtager jeg gerne en benzin- eller dieselcheck. Ulrik Bang, Bagsværd

Handling, ikke tomme valgløfter, tak

Forleden var Mette Frederiksen i Berlingske med en kronik om en lang række udfordringer, Danmark står over for.

Selvom jeg ser mange af de samme udfordringer som statsministeren, og selvom kronikken har mange fine visioner, er der også meget, der klinger hult. Blandt andet når Mette Frederiksen skriver: »For mig er det hævet over enhver tvivl, at der er brug for flere medarbejdere. Især på sygehusene og i psykiatrien og ældreplejen. Vi skal styrke uddannelserne, bekæmpe bureaukratiet og skabe bedre arbejdsvilkår.«

Det klinger hult, når det kommer fra en statsminister, der var med til at sætte en stopper for sygeplejerskernes strejke uden at øremærke en krone til at afskaffe tjenestemandsreformen eller skabe reel ligeløn mellem forskellige faggrupper.

En statsminister, der først nu, når klokken er ved at slå valgkamp, vil snakke om psykiatrien, selvom området har blødt ansatte i årevis.

En statsminister, der prioriterer 18 milliarder til oprustning hvert år, selvom Dansk Psykiatrisk Selskab vurderer, at der er brug for otte milliarder for at nå i mål med en danske psykiatri.

Socialdemokratiets mangel på handling rammer også unge. Unge nyuddannede sygeplejersker tager til Norge, fordi arbejdsforholdene i Danmark er for ringe.

Unge, der er blevet lovet gratis psykologhjælp, kan ikke få adgang på grund af manglende ressourcer. Den manglede finansiering til psykiatrien viser, at regeringen ikke tager unges mentale sundhed alvorligt. Vi har en psykisk sundhedskrise blandt unge, men det er først noget, statsministeren vil beskæftige sig med, når valgtrommerne begynder at buldre.

Jeg ser de samme udfordringer, men det kunne jeg også se for fire år siden. Til gengæld kan jeg ikke se, at Socialdemokratiet har gjort nok for at ændre på tingenes tilstand. Der gør en forskel, hvem man stemmer på. Der er brug for nogen til at minde Socialdemokratiet om, at forandringer kræver finansiering, at vores psykiatri ikke kan vente ti år på en løsning, og at hvis man gerne vil have flere unge mennesker til at uddanne sig til og arbejde som sygeplejersker, så er der brug for et reelt opgør med de dårlige arbejdsforhold. Andreas Berendt Bæk, folketingskandidat for SF, Brønshøj

Janni Spies er den eneste rigtige

Jens B. Nielsen har 24. august et relevant indlæg, hvor han skriver, at det er Janni Spies, der burde sige undskyld.

Jeg er helt enig. Janni Spies blev gift med Simon Spies, fordi han ønskede en arving. Hun arvede selskabet og blev styrtende rig. Selskabet har skiftet ejere flere gange siden stifterens død, og de nuværende ejere har intet med Simon Spies at gøre. Så at forlange, at de skal sige undskyld for en person, de ikke har kendt, giver ikke rigtig mening.

Den eneste nulevende relevante person til at give en undskyldning, må være Janni Spies. Det er besynderligt, at medier og journalister ikke har interesseret sig for det. Hans Barth, Allerød

Vær beredt på krig

I en glimrende analyse i Berlingske 24 august har Emil Rotbøll opsummeret, hvad vi har lært af Ruslands krig imod Ukraine. Det er gjort under overskriften »Putin har tabt blitzkrigen«.
Men der en ting, Emil Rotbøll ikke har nævnt.

Den vigtigste lærdom er, at når det drejer sig om balancen mellem krig og fred, er der intet nyt under solen. Lad mig illustrere det med en gammel romersk læresætning: Si vis pacem, para bellum – hvis du vil fred, så være beredt til krig.

Det har vi glemt. På det europæiske kontinent skal vi opbygge vore forsvar, så vi kan skabe en holdbar fred. Hvornår går vi i gang? Søren Højbjerg, Farum

Vanopslaghs klovnedemokrati

»Klovnedemokrati«. Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh leverede en retorisk perle, der præcist opsummerer det danske demokrati. Departementschef Barbara Bertelsen slipper nemlig med en advarsel fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen efter deres granskning af Bertelsens centrale rolle i den skandaløse minksag. Absolutely nothing to see here.

Lige med den undtagelse, at hele Minksagens beslutningsproces blandt toppolitikere og embedsfolk foregik på et kronisk, umodent og suspekt teenageniveau via sms. Tovholderen Barbara Bertelsen indførte samtidig »automatisk slet« hos alle implicerede parter, så beskeder og dermed afgørende bevismateriale blev automatisk slettet efter 30 dage på trods af talrige henstillinger fra Minkkommisionen. Slutteligt valgte Barbara Bertelsen at købe ny mobiltelefon samme dag, hvor statsministeren skulle forklare det mistænkelige samt uansvarlige teenageniveau for resten af hr. og fru Danmark.

Sjovt nok mener statsministeren ikke, at der er skurke i Minksagens forløb. De ansvarlige skyldige frikendes på stribe for deres ulovlige lovhjemmel, der betød aflivning af mere end 15 millioner raske dyr og en samfundsregning på 20 milliarder. Vanopslaghs klovnedemokrati er en realitet. Søren Søby Jørgensen, Fredericia