Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Lad os passe på fremtiden

Lige nu er danskernes tryghed den vigtigste opgave i dansk politik. Derfor foreslår regeringen blandt andet en ny strafreform, og at Folketingets partier indgår et nationalt forlig om udlændingepolitikken, skriver statsminister Mette Frederiksen.

»Det er mit indtryk, at kriminalitetsbilledet har forandret sig. At den hårde kerne af kriminelle er forrået. De er skånselsløse, mere brutale og helt uden for rækkevidde. Afkoblet fra vores andres hverdag, samfund og moral,« skriver Mette Frederiksen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi skal passe på fremtiden. Den verdensorden, vi har kendt de seneste mange år, er under forandring. De seneste år har vi stået over for flere globale kriser. Først pandemien, nu Putins krig mod Ukraine og de stigende spændinger i Asien. Samtidig med at vi skal håndtere klimakrisen. Det kan mærkes overalt, også i hverdagen. Inflationen er tilbage i Europa. Priserne er steget på alt fra mælk, smør, benzin, gas og truer med også at sætte sig i huslejen. Derfor har regeringen foreslået at indføre et loft over, hvor meget den må stige for nogle af de lejeboliger, som er særligt påvirket.

Regeringen gør i det hele taget, hvad vi kan for at få Danmark trygt igennem usikre tider. Men der bliver ikke råd til alt, og tiden er ikke til at eksperimentere med dansk økonomi. Vi må udvise mådehold for at holde priserne i ro, og samtidig målrettet hjælpe dem, der har mindst. Folk skal være sikre på, at der er råd til regningerne og pålæg til madpakkerne.

Lige nu er danskernes tryghed den vigtigste opgave i dansk politik.

Ikke kun økonomisk. Det skal være trygt at aflevere børnene i børnehaven eller skolen om morgenen. Det skal være trygt at gå i fødsel om natten. Det skal være trygt at starte tidligt på arbejdsmarkedet. Det skal være trygt at være sent ude. Det skal være trygt at blive gammel i Danmark.

Man skal have den hjælp, man har brug for, når man har brug for den. Uanset hvor man bor.

Regeringen har sat en ny retning, hvor velfærden kommer først. Vi har stoppet besparelserne på uddannelse og lader pengene følge med, når vi bliver flere ældre og børn. Sådan har det ikke altid været. Vi er i gang med at udbygge og udvikle velfærdssamfundet. Da vi foreslog Arnepensionen, blev forslaget kaldt et blufnummer. I dag har næsten 40.000 borgere fået tilkendt tidlig pension. Værdigheden er tilbage. Nu skal vi tage de næste skridt.

For mig er det hævet over enhver tvivl, at der er brug for flere medarbejdere. Især på sygehusene og i psykiatrien og ældreplejen. Vi skal styrke uddannelserne, bekæmpe bureaukratiet og skabe bedre arbejdsvilkår. Vi hører om sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som springer frokostpausen over. Bliver på arbejde efter fyraften for at prøve at nå alt det, de skal. I alle jobfunktioner kan der i perioder være behov for, at man arbejder ekstra. Men er det hele tiden, så er det uholdbart. Især for dem, det handler om. Det skal være trygt at være patient og pårørende.

Det skal også være trygt at sætte børn i verden. Vi har et ansvar for den jordklode, vi efterlader til de kommende generationer. Før sommer indgik vi brede aftaler om en ny og ambitiøs CO₂-afgift for industrien og en ny fond, der skal bidrage til at finansiere investeringer i den grønne omstilling. På tre år har vi indgået 65 grønne aftaler og nået næsten trefjerdedele af vejen for at opfylde 70-procent-målet i 2030. Men det er ikke nok. Vi har igen i år haft en sommer med skovbrande og hedebølger i Europa. Klimaforandringerne er ikke en fjern fremtid, de foregår lige for øjnene af os. Vi må ikke sænke tempoet. Der brug for, at alle lande – også Danmark – gør mere.

Hårdere straffe, flere ressourcer

Tryghed bliver målt i hverdagen. Det mener jeg også, politik skal. I dag føler for mange mennesker sig utrygge der, hvor de bor og lever. Især i de særligt udsatte boligområder.

Ingen skal være bange for at gå ud at handle om aftenen, feste i nattelivet, vente på bussen eller tage S-toget på arbejde tidligt om morgenen. Ballademagere og kriminelle fylder for meget i gaderne. Utryghed er ikke alene ubehageligt, det er også indskrænkende. Man begynder at indrette sit liv efter frygten, og det må vi aldrig acceptere.

Det er mit indtryk, at kriminalitetsbilledet har forandret sig. At den hårde kerne af kriminelle er forrået. De er skånselsløse, mere brutale og helt uden for rækkevidde. Afkoblet fra vores andres hverdag, samfund og moral.

De seneste år har der været flere eksempler på afstumpet vold, hvor straffen efter regeringens opfattelse ganske enkelt ikke har stået mål med forbrydelsen. Gruppevold. Ydmygelsesvold. Unge, der filmer overfald og ondskabsfulde ydmygelser og deler det bagefter.

For to år siden blev en 19-årig mand umotiveret overfaldet i Gothersgade i København. Han blev skubbet ud på kørebanen, hvor han blev trampet i hovedet og efterladt i hjælpeløs tilstand. En af gerningsmændene, der tidligere var dømt for vold, blev idømt seks måneders fængsel.

I en anden sag blev et offer lokket til at møde op ved en opgang og overfaldet af en gruppe maskerede gerningspersoner. De slog løs på ham, sparkede ham i hovedet. Han mistede bevidstheden, blev indlagt på hospitalet. En af gerningsmændene fik fire måneders fængsel.

Det er for lidt. Alt, alt for lidt.

Vold kan sætte sig i ofret for altid. Måske kommer man aldrig sig aldrig helt.

Derfor foreslår regeringen en ny strafreform.

Straffene skal være langt hårdere, og der er brug for flere ressourcer.

Hvis straffen står mål med forbrydelsen, og konsekvensen kommer med det samme, er jeg sikker på, det vil afskrække nogen. Men ikke alle. Nogle er sunket så dybt ned i de kriminelle miljøer, at de givet aldrig kommer op igen. Markant hårdere straffe handler også om at få så mange som muligt af de mennesker væk fra gaden og nabolaget.

»Det er mit indtryk, at kriminalitetsbilledet har forandret sig. At den hårde kerne af kriminelle er forrået. De er skånselsløse, mere brutale og helt uden for rækkevidde. Afkoblet fra vores andres hverdag, samfund og moral,« skriver Mette Frederiksen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix (arkiv).

I vores kommende økonomiske 2030-plan sætter vi et milliardbeløb af til at løfte politiet, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen. Der skal ansættes flere medarbejdere, uddannes flere, og arbejdsforholdene skal forbedres mærkbart for at stoppe medarbejderflugten. Fængselsbetjente oplever nogle steder at blive overfaldet og truet, når de går på arbejde. Nogle gange også deres familier. Bander og hårdkogte kriminelle skal ikke kunne chikanere sig til et svagere retssamfund og straffesystem.

Fængslerne er allerede overbelastet, fordi vi har flere indsatte, end vi har haft siden Anden Verdenskrig. Derfor skal vi mindst bygge ét nyt fængsel, udover det nye topsikrede fængsel, som allerede er aftalt, og de 300 fængselspladser, Danmark har lejet i Kosovo til udvisningsdømte udenlandske kriminelle.

Retspolitikken må aldrig blive indrettet efter kapaciteten i retssystemet. Retspolitikken skal defineres af værdier.

Et bredt forlig om udlændingepolitikken

Jeg vil ikke lægge skjul på, at Danmarks problemer med grov kriminalitet i mine øjne hænger uløseligt sammen med udlændingepolitikken.

En stor gruppe udenlandske kriminelle er så langt væk fra vores værdier, at de ikke kan betragtes som del af Danmark. Og de miljøer, de færdes i, kan heller ikke. Piger og kvinder bliver udsat for negativ social kontrol.

Vi er i gang med at stille nye og mere kontante krav, men vi er langtfra i mål.

Det bedste for Danmark ville være et nationalt udlændingeforlig, hvor vi bredt i Folketinget bliver enige om reglerne for eksempelvis familiesammenføring, asyl, statsborgerskab, bekæmpelsen af parallelsamfund og et modtagecenter uden for Europa.

Vi har brede forlig på andre vitale områder: Forsvaret, folkeskolen, boligskatten. Hvorfor ikke på udlændingepolitikken?

Der er bred opbakning til en stram udlændingepolitik i befolkningen. Det er der også på Christiansborg. Vi har vist, at vi kan sætte os sammen og lave aftaler. Under den socialdemokratiske regering er ni ud af ti aftaler indgået hen over midten. Jeg vil opfordre til, at vi gør det samme her. Så der fortsat er tryghed om dansk udlændingepolitik.

Mette Frederiksen er statsminister og formand for Socialdemokratiet