Jødiske studerende bliver udskammet

I øjeblikket ser vi meget voldsomme propalæstinensiske aktiviteter på både Københavns Universitet og Roskilde Universitet, som gør det utrygt for danske jøder at færdes der. 

Denne opblussen af propalæstinensiske aktiviteter kommer selvfølgelig ikke ud af ingenting. Anledningen er krigen mod terrororganisationerne Hamas og Hizbollah, der står bag årelange terrorhandlinger rettet mod Israel og jøder over hele verden.

Naturligvis har jøder i Danmark intet som helst ansvar for den krig, der foregår i øjeblikket. Alligevel bliver hadet rettet mod danskere med jødisk baggrund.

Kort efter terrorangrebet mod Israel 7. oktober sidste år stod danske politikere i kø for at fortælle, at der skulle slås ring om de danske jøder. Tak for det.

Men det kniber lidt med handlingerne. Berlingske kunne fortælle, at en jødisk studerende er droppet ud af sit studie på Roskilde Universitet, fordi han er utryg og bange for de propalæstinensiske demonstranter, der åbenlyst hylder lederne af den palæstinensiske terror, hvis mål er at udslette den jødiske stat Israel, der i parentes bemærket er multietnisk og multikulturel med blandt andet to millioner arabiske statsborgere med fulde statsborgerskabsrettigheder.

Hvor er beskyttelsen fra universitetets side? Hvor er beskyttelsen fra forskningsminister Christina Egelund? Hvorfor er det de danske jøder, der skal betale prisen for en krig, de ingen andel har i?

Hvornår bliver der grebet ind? Hvornår bliver der rent faktisk slået ring om de danske jøder, som statsministeren og andre talte om for et år siden?

Finn Rudaizky, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Dansk Folkeparti (DF)

Forfejlet kritik

Jeg kan varmt tilslutte mig læserbrevet fra Hanne Lund i Vedbæk.

Jakob Steen Olsen er en dygtig og alsidig journalist, som netop tager sit fag seriøst.

Det er altid interessant at læse hans kommentarer.

Jette Petersen, Charlottenlund

En minister på afveje

Det er friskt at se en transportminister tage kampen op mod overflødige regler, men i tilfældet med Thomas Danielsens forslag om at fjerne varebilstilladelserne, går han for langt. 

Afskaffelsen vil ikke mindske bureaukratiet på en måde, der gavner samfundet. Tværtimod kan det føre til et tilbageskridt for både sikkerhed og fair konkurrence.

Lederskribent og erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen er til gengæld meget imponeret over Danielsen og ser ham som en helt, fordi han vil fjerne en række regler og love.

Men i transportbranchen er virkeligheden en helt anden. Danielsens planer om at afskaffe varebilstilladelserne vil skabe kaos og gå hårdt ud over de mange virksomheder og chauffører, der hver dag arbejder lovligt og ansvarligt.

Kort fortalt sikrer en varebilstilladelse, at vognmændene har gennemgået og bestået en uddannelse som varebilsvognmand og lever op til en række økonomiske og faglige krav. 

Chaufførerne skal have uddannelse i lastsikring, korrekt godshåndtering, miljøvenlig kørsel med forskellige godstyper og selvfølgelig færdselsregler. 

Det er med andre ord nødvendigt for at holde styr på en branche, der før har haft store problemer med social dumping, sort arbejde og ulovligheder.

Med Danielsens afskaffelse af varebilstilladelserne skabes en unfair konkurrencesituation for de mange lovlydige i branchen, der bruger penge og ressourcer på at uddanne deres personale og sikre sig, at underleverandører har ordnede forhold. 

Resultatet? Vi risikerer, at laveste fællesnævner får lov at vinde – med ringere sikkerhed og dårligere arbejdsforhold til følge.

Det er prisværdigt, at vi har en transportminister, der vil fjerne unødvendige regler og bureaukrati. Al ære og respekt for det. 

Og havde Thomas Danielsen indkaldt branchen, er jeg sikker på, at vi i fællesskab kunne finde mange gode forslag til at fjerne bureaukratiske regler, der er til gene for branchen.

Men det er uforståeligt, at en minister vil gamble med velfungerende regulering, der støttes bredt af de fleste i transportbranchen, fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet.

At afskaffe tilladelserne vil blot skabe en ny omgang problemer i en branche, der ellers er ved at komme på ret kurs. 

Lad os derfor ikke sælge ud af ordentlighed, sikkerhed og fair konkurrence i forsøget på at skære i bureaukratiet

Christen Bagger, administrerende direktør, DEKRA Danmark

Der VAR et yndigt land

Inger Støjberg beskriver solcellerne som jernmarker i stedet for kornmarker, og vindmøllerne er heller ikke en pryd for øjet!

Sagkundskaben udtaler, at vi med vores kommende energibehov, ai med mere, slet ikke kan klare os udelukkende med »sol og vind«.

Ingen tør, som i vores nabolande, at tale om a-kraft – hvorfor?

Affaldsproblematikken er forbedret, og sikkerheden er højnet, så hvorfor er a-kraft stadig et fyord i Danmark?

Som EU-kommissær på blandt andet energiområdet kan Dan Jørgensen måske blive banket på plads af klogere a-kraft-tilhængere i EU, så det kan komme kommende generationer til gavn, og Danmark kan få sin smukke natur tilbage!

Ole Borg, Hellerup

Skatteborgerne skal ikke betale for fodboldtosserne

Det er ikke rimeligt, at politiet – for skatteborgernes regning – skal stille op med en mindre hær, når fodboldtosserne går amok.

Når klubberne lukker øjnene og lukker voldsmændene ind og ikke foretager kontrol af evt. medbragte romerlys mv., har de også råd til at ansætte de nødvendige kontrollører. 

Der er SÅ mange penge i fodbold, at det må være fodboldverdens eget problem og ansvar; politiet er hårdt presset af vigtigere opgaver end at holde orden på tosserne.

Knud Riedel, Skodsborg

Har du et dilemma, du gerne vil have svar på? Skriv til Berlingskes brevkasse på brevkassen@berlingske.dk