Skam jer, Det kgl. Teater

Tak til Jakob Steen Olsen for beretningen om, hvordan Det Kongelige Teater forsømmer sin egen historie. Rette ord på rette sted. 

Også tak for beretningen om hans egen første oplevelse i og af Det Kongelige Teater. Den kan jeg oven i købet stikke med adskillige årtier – jeg er årgang 1937. 

Min højt elskede gudmor, Ragna, var under Besættelsen i DKB, Danske Kvinders Beredskab, som var forløberen for det senere Lottekorpset. Som DKBer havde hun med mellemrum vagt i Det Kongelige Teater for i givet fald at kunne hjælpe til under luftalarmer. 

Hun inviterede engang min storebror og mig i teatret til netop »Elverhøj«, og jeg bilder mig ind, at det må have været i den sidste krigsvinter. Altså har jeg været syv år gammel og min bror ti år. Det var til en eftermiddagsforestilling – var der overhovedet andet på det tidspunkt? – og teatret var ikke fuldt. Men oplevelsen er blevet stående uudsletteligt i min erindring, og det samme er min veneration for Gamle Scene og for vores fælles kultur. 

Så skam jer på Det Kongelige Teater! Det kan I ikke være bekendt.

Rolf Bagger, Hirtshals

Forfejlet kritik af Jakob Steen Olsen

Jeg tror, at hr. Nikolaj Bøgh, Frederiksberg, har misforstået ordet journalist. Det er journalisten fornemste opgave at stille spørgsmål ved samfundet og ikke »please«, det gælder også Kongehuset.

Jakob Steen Olsen er en dygtig og alsidig journalist, altid interessant både at læse og høre på.

En avis skulle gerne være nuanceret, så vi hver dag får andre og nye synspunkter, det kan vi alle blive klogere af.

Vi behøver ikke altid at være enige. Der er også journalister på Berlingske, jeg ikke er enige med, dem læser jeg også. Det er altid godt at høre andres synspunkter, det kan man blive klogere af.

Det er det, der hedder demokrati. Jeg kunne da ikke drømme om at bede de journalister, jeg ikke er enig med, om at finde et andet job for at please mit synspunkt.

Hanne Lund, Vedbæk

Evindelig kritik af Kongehuset

Det var så befriende at læse Nikolaj Bøghs læserbrev om kongehuskommentator Jakob Steen Olsens evindelige kritik af Kongehuset, og især af vor dejlige konge. Tusind tak for det indspark – er sikker på, at en majoritet af Berlingskes læsere er enige med Bøgh. 

I må da kunne finde en kongehuskommentator med en indstilling og opfattelse, der flugter bedre med jeres læseres.

Anna Dawids, København

Min farmor og farmor var fætter og kusine

»Naturligvis bør fætre og kusiner ikke kunne gifte sig«, fremgår det af overskrift i lederartikel i Berlingske 27. oktober.

Jeg hælder til at være enig i udsagnet, men vil dog stilfærdigt gøre opmærksom på, at giftermål mellem fætre og kusiner også har forekommet i Danmark. 

Jeg kender ikke antallet, men min farmor og farmor var faktisk fætter og kusine. De fødte fra 1922 til 1942 ti børn, som var sunde og raske, og i den efterfølgende generation (min) kender jeg heller ikke til negative følgevirkninger.

Mit eksempel beviser ingenting, men jeg håber, at der er gode sundhedsfaglige grunde bag et eventuelt forslag om et forbud – og ikke et ønske om at fremstille visse indvandrergrupper som havende underlige skikke sammenlignet med de »danske« ditto. For det holder ikke.

Ole Olsen, Fredericia

Sponsor i kvindefodbold

På den ene side må man have stor sympati for de kvindelige fodboldspillere, som protesterer mod saudiarabiske Aramco som sponsor. Der er meget i Saudi-Arabien, som man berettiget kan protestere imod. 

På den anden side er der noget komisk over, at kronisk underfinansieret kvindefodbold, som kun eksisterer som professionel sport, fordi en brøkdel af de abnorme indtægter fra herrefodbold føres over i kvindefodbolden, ikke synes pengene er gode nok, nu hvor der endelig er en stor sponsor. 

Hvis man så også tænker på de jævnlige krav om, at de kvindelige spillere bør have samme løn som mændene, er det så langt ude, at det faktisk er sødt. 

»Beggars can’t be choosers«, siger man på engelsk. Et udtryk og en forståelse, som de kvindelige fodboldspillere med fordel kunne sætte sig ind i.

Hans Peder From, Roskilde