Berlingske har med Jakob Steen Olsen som kongehuskommentator udviklet sig til at blive Danmarks mest kongehuskritiske medie, ofte i skarp konkurrence med Ekstra Bladet. Hvad skal det egentlig til for? 

Berlingske bygger ifølge sin redaktørerklæring på »troskab mod fædreland og kongemagt«. Hvordan er det på nogen måde foreneligt med igen og igen i kommentarer at betvivle Kongehusets motiver, kræve ubegrænset »åbenhed« og udlevering af personlige oplysninger af en institution, der nødvendigvis må være hævet over almindelig snagen og nyfigenhed, kritisere Kronprinsen for dovenskab, angribe en fin gammel tradition som systemet med de kongelige hofleverandører og nu senest hårdt kritisere almindelige lejlighedstaler, der falder fuldkommen inden for normal etikette?

»Fyr Kongens taleskrivere,« er Jakob Steen Olsens seneste kongehuskritiske påfund. Som en termit, der hele tiden forsøger at bore sig ind i fundamentet for en grundlæggende pille under det danske samfund, som vi ikke kan undvære, og som er ude af stand til at forsvare sig selv mod hans kritik.

Men måske var det ham selv, der skulle finde et andet job i medieverdenen, hvor han ikke i den grad forbrød sig mod det fundament og det indhold, man som læser kan forvente af et borgerligt medie som Berlingske? 

Måske skulle han hellige sig de sladderprogrammer, han også ofte optræder i, og hvor han frit kan angribe en skrøbelig samfundsinstitution som Kongehuset, uden samtidig at skulle sætte Berlingskes gode navn og rygte på spil?

Nikolaj Bøgh, Frederiksberg

Gratis menstruationsprodukter

Hver 10. folkeskoleelev, som menstruerer, misser undervisning grundet manglende adgang til menstruationsprodukter. Dette er et stort problem, både for ligestillingen og for læringen. 

Men det kan minimeres relativt billigt. Elever får svært ved at lære, hvis de ikke har deres basale behov opfyldt. Og det er måske meget forståeligt, hvis fortolkning af Yahya Hassans digte ikke har en elevs fulde opmærksomhed, hvis de sidder og er bekymret for, at de bløder igennem midt i timen.

Derfor bør der være menstruationsprodukter tilgængelig på skolernes toiletter, præcis ligesom der er toiletpapir. Det er nærmest blevet et indvielsesritual til kvindelivet at være nødt til at spørge klassekammerater, om de lige har en tampon eller et bind. Men ens læringsmuligheder bør ikke påvirkes af, om man er heldig at få sin menstruation sent og den hurtigt bliver regulær, eller hvor nemt det er at tale om i ens omgangskreds. Ja, aftabuisering af menstruation er vigtigt, men den byrde skal ikke lægges på unge pigers skuldre.

Danmark er et rigt land. Uddannelse er en af de største investeringer, vi kan lave for den næste generation, og for ganske få penge kan vi løfte læringen for rigtig mange; Så det bør vi.

Lærke Kramer Lysdahl, social-, sundhed- og udlændingeordfører i Radikal Ungdom

Gift ved første blik

Jeg kan helt tilslutte mig Klaus Nygaards debatindlæg 20. oktober, hvor han efterlyser Berlingskes motiver for, at avisens fremmeste kulturskribenter beskriver indholdet i tv-serien »Gift ved første blik« i stedet for at bedrive journalistik.

Det er helt fint, hvis Berlingske har spalteplads og ressourcer til at skrive sådanne artikler, men det må ikke ske på bekostning af det minimum af bred orientering, abonnenterne kan gøre krav på som udbytte af deres abonnement på Berlingske.

Og her tænker jeg på nyhedsformidlingen.

For nylig undrede jeg mig over, at Berlingske ikke med ét ord dækkede statsbesøget fra Island, udover en lille notits i avisen 12. september om det forestående besøg, men ellers absolut intet.

Og uanset om man er royal eller ej, er det jo en historisk begivenhed, da det var det første statsbesøg for både den danske og den islandske regent, regenter for to lande, som har et tæt og historisk samarbejde.

Jeg kontaktede derfor Berlingske, som jo ovenikøbet har fået tilknyttet en kongehusekspert.

Og jeg fik svaret, at Berlingske gør mindre ud af denne type fælleshistorier, som jo dækkes massivt på DR og TV 2, og at man efter bedste evne giver læserne historier, som er Berlingskes egne.

Og dette stemmer jo ikke helt overens med netop de mange omtaler af »Gift med første blik«, da dette program jo i den grad har været dækket massivt på DR1.

Og hvad angår statsbesøget kunne Berlingske jo have valgt at koble omtale af besøget med en mere dybdegående analyse af de islandsk-danske forhold gennem tiderne.

Den daglige avis består jo af mange i øvrigt glimrende fokusartikler også om aktuelle forhold, men den egentlige nyhedsdækning dækker for eksempel 20. oktober kun én spalte i 1. sektion. Og her havde Berlingske valgt at bringe tre tilfældige korte nyheder: Frankrig åbner for ukrainsk NATO-invitation, Mænd fra asbestsag sigtet for frihedsberøvelse og En jæger i Sverige har skudt en angribende bjørn.

I disse tider får man jo nyheder fra flere medier, herunder fra Berlingske.dk, men jeg mener stadig, at det er fra den daglige avis, at man skal forvente en bred nyhedsdækning, også da nyhederne her, i modsætning til fra flere andre kanaler, er tryktestede.

Bodil Koch, Helsinge

Mulig besparelse

Regeringen mangler penge til den militære oprustning, som Ruslands udskejelser har tvunget os ud i. Det bliver dyrt, og det er svært at se, hvor pengene skal komme fra.

En oplagt idé ville her være at kigge på udgifterne til opfyldelse af klimamålene. Det drejer sig om rigtig mange penge. Man burde især se på opsamling og deponi af CO₂, hvor der skal bruges et tocifret antal milliarder frem mod 2030. CO₂-opsamling er dyr i penge, ressourcer og ikke mindst i energiforbrug.

De mængder CO₂, vi kan bortskaffe, er så små, at det ingen effekt har på klimaet. Og det må betragtes som yderst tvivlsomt, hvorvidt mange andre lande har lyst til at kaste sig ud i tilsvarende aktiviteter, der reelt ikke gavner mere, end hvis man smider pengene i toilettet.

Søren Hansen, Værløse

Er Berlingske blevet et ugeblad, der udkommer dagligt?

Ugebladene har mange artikler om mere eller mindre kendte menneskers liv. Det er en af grundene til, at mange læser dem.

Nu er Berlingske, som for de fleste først og fremmest skal være en nyhedsformidler, imidlertid også begyndt at fylde avisen med – bevares, de er da interessante – beretninger om ændringer i en række personers liv.

Sågar på forsiden er der store billeder af disse personer, mens nyhedsstof fylder mindre og mindre.

Ydermere er personer, der har runde fødselsdage eller fejrer bemærkelsesværdige begivenheder, stort set begrænset til at omfatte kulturpersoner, og en gang imellem også politikere fra ind- eller udland.

Erhvervspersoner, som har spillet en stor rolle i dansk erhvervsliv, ser man ikke mere omtalt. Det er ikke langt fra, at man lige så godt kan læse Politiken.

Nu kan man jo grine eller græde over den udvikling, der er sket med avisen. Man kan jo også vælge helt at stoppe sit abonnement og holde sig til ugebladene.

O.R. Larssen, Holte