Mænd og kvinder er forskellige, og det skal vi ikke blande os i. Sådan sagde Alex Vanopslagh til mig i TV 2 Echos nye serie på YouTube. Samtidig mener han også, at alle skal have lige muligheder, når det gælder uddannelse og karriereveje.

Jeg vil erklære mig enig med ham i, at mænd og kvinder er forskellige. Derfor mener jeg også, at det kræver, at rammerne på de forskellige uddannelsessteder tilgodeser forskellighederne. Dog er det desværre ikke den virkelighed, jeg ser lige nu, og derfor synes jeg netop, at vi skal blande os.

Jeg læser selv til sygeplejerske sammen med en masse andre kvinder og meget få mænd. Jeg har mandlige medstuderende, der har oplevet, at der ikke er omklædningsrum til dem til en simulationsundervisning. Der var kun til de kvindelige studerende. 

Generelt bliver sygeplejersker omtalt som kvinder i den offentlige debat. Det ligger endda i professionstitlen, at det er et såkaldt kvindefag. Så forstår jeg godt, at det slet ikke er en overvejelse som mand, at blive sygeplejerske. 

Derfor mener jeg ikke, at der er lige muligheder, når det gælder uddannelse og karriere. Jeg vil jo mene, at der allerede er taget et valgt for én, når der er professioner, man slet ikke overvejer på baggrund af ens køn. Ligesom jeg selv, slet ikke har overvejet at uddanne mig som tømrer eller softwareingeniør, fordi det er »mandefag«.

Jeg tror, at vi kan træffe et friere valg, hvis der faktisk er lige muligheder uanset køn. Vi ved, at en større diversitet på arbejdspladserne og i sundhedsvæsnet vil styrke arbejdsmiljøet og behandlingen i sundhedsvæsnet. Derfor skal vi forebygge, at køn bliver en barriere for unges uddannelsesvalg. Der har været et stort fokus på at gøre de mere mandsdominerede fag attraktive for kvinder, men jeg har savnet den samme indsats for de kvindedominerede fag.

Nu er der heldigvis igangsat et projekt. I fredags blev et historisk projekt præsenteret. Danmarks første projekt for at inspirere flere unge mænd til sygeplejen. Projektet bliver ledet og drevet af DareGender, i tæt samarbejde med Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Københavns Professionshøjskole, Absalons professions højskole og University College Nordjylland. Det bliver støttet af Tuborgfondet og Regeringens handlingsplan for mænd og drengens ligestilling.

Så Alex Vanopslagh, nu må vi jo se om det, at vi blander os, faktisk gør en forskel og er med til at skabe mere lige muligheder for alle uanset køn.

Cecilie Elmstrøm Rasmussen, sygeplejestuderende, Medlem af forretningsudvalget i Sygeplejestuderendes landssammenslutning

Slip skolerne fri

Det er ærgerligt at læse, at folkeskolerne tilsyneladende bliver dårligere til at uddanne de dygtigste elever, og man kan forudse en række af forskellige politiske forslag til at rette op på problemet. 

Ordentlig undervisning, ro i timerne og øvelse plejer generelt at underbygge ordentlig indlæring. Og måske nogle færre skærme og flere fysiske bøger i timerne?

Må jeg ikke foreslå, at man »genopliver« specialskolerne, så færre elever skal »inkluderes«, og at man derudover prøver at »slippe skolerne fri« til at løse problemet?

Man kan ikke styre et klasseværelse fra Christiansborg, så politikernes opgave bør begrænses til at afstikke målsætningen og sikre, at skolerne har de midler og rettigheder, de skal bruge for at løse opgaven. 

Lærerne og skolerne er eksperterne i at undervise. Giv dem mulighed og frihed til at gøre det i fred.

Christian Sørensen, Kgs. Lyngby

Med hovedet inde i nyhederne

I min studietid beskæftigede jeg mig med både filosoffen Walter Benjamin og skuespilforfatteren Bertolt Brecht. Alle deres forskelligheder til trods var de sammen i Svendborg i 1934, begge på flugt fra nazismen. 

Én af de ting, de havde fælles, var en hunger efter (verdens)nyheder, ikke mindst for at kunne rykke teltpælene op og igen flygte, hvis nazisterne begyndte at rykke nærmere (hvad tyskerne som bekendt gjorde 9. april 1940, men da var begge over alle bjerge). 

Man forestillede sig disse to seriøse herrer, som i fredelige Danmark sad – dag efter dag – med hovedet inde i et radioapparat, for at kunne følge med. Dengang tænkte jeg (og sikkert også mine studiekammerater): Hold da kæft, nogle nørder!

Nu, efter så mange år, sidder jeg selv med hovedet, ikke kun ind i radioen, men nede i aviserne, i tv, YouTube, de sociale medier og alle andre nyhedskanaler: Holder Ukraine ud? Hvordan kan vi genoprette NATO? Hvad betyder invitationen til Danmark (og andre lande) til en plads under den franske atomparaply? Hvordan kommer konflikten med USA om Grønland til at udspille sig? Hvad sker der i Iran – vil konflikten brede sig?

Jeg smiler ikke mere af de gamle nørder, Benjamin og Brecht. Trods alle forandringer over de sidste snart 100 år er vi sandelig ikke kommet til at leve i en mere rolig verden.

Erik Winther-Schmidt, Askeby

DF og EU

Dansk Folkeparti har nu truffet en beslutning, og det betyder, at DF indtil videre ikke vil arbejde for at trække Danmark ud af EU. Det må vente! Hvorfor mon det? 

Det skyldes måske, at DF vil være en del af blå blok? DF ændrer jo ikke holdning, og derfor vil de arbejde videre med henblik på, at få Danmark trukket ud af EU. Samarbejdet med Ungarn vil fortsætte. Morten Messerschmidt følger præsident Donald Trump og USAs planer. 

Præsidenten arbejder jo hver eneste dag med det formål, at EU skal opløses. Han vil forhandle med det enkelte land. Nu er vi blevet trynet den ene dag efter den anden. Toldafgifter samt »op og ned-kaos«. Nu er det nok. Vi skal fortsat arbejde sammen i EU.

Birte Roll Brandt, Hørsholm

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:

Lyt til Berlingske

Dagens »Lyt til Berlingske« begynder med Højskolen på TV 2, hvor 12 partiledere er sendt på politisk højskole i et format inspireret af et belgisk program med stor valgindflydelse. Men virker det i Danmark? Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, vurderer præstationerne i første afsnit. Dernæst til Dansk Folkeparti, som ikke længere vil kræve, at Danmark forlader EU. Ifølge Morten Messerschmidt er tiden en anden. Kursændringen kan få betydning for mulighederne for en borgerlig regering. Til sidst ser vi på krigen i Mellemøsten. Berlingskes korrespondent Poul Høi analyserer, hvordan Donald Trump har sat angrebene på Iran i gang, og hvad det fortæller om hans politiske metode. Dagens »Lyt til Berlingske« præsenteres af chefredaktør Pierre Collignon. Oplæser og producer: Ida Skovsgaard.