Monarken og statsministeren

Da jeg for nylig kastede et blik på statsministerens Facebook-profil, faldt jeg over et opslag, hvor hun floromvundent omfavner majestæten og fortæller om den »værdsatte fortrolighed« (hvad det så er for en størrelse), de to har opbygget under coronakrisen.

Jeg har hele tiden fundet dronning Margrethes fjernsynsoptræden i marts oprørende, og nu da vi nærmer os nytår, frygter jeg hendes årlige tale.

For Kongehuset formår tilsyneladende mindre og mindre at holde sig fri af politiske dagsordener; Kronprinsparret lader sig jævnligt ved deres prisuddeling tage som gidsler af diverse politiserende kunstnere, Kronprinsessen følger blindt LGBT-bevægelsen, og jeg er ikke i tvivl om, at vi til nytår vil høre Mette Frederiksen tale gennem Dronningen.

Det vil sige, at Dronningen til nytår vil repræsentere en statsminister, der har begået lovbrud, og hvis regering mere og mere minder om et forbrydersyndikat. Og for første gang i mit liv er jeg begyndt at tænke over, om det er i orden, at mine skattekroner går til at give samfundsnedbrydende, politiske tiltag et kongeligt stempel.

Kun min historiske bevidsthed, der fortæller mig, at landet har overlevet selv de mest elendige regenter, gør, at jeg endnu er kongetro. Men det kunne jo være dejligt, hvis Kongehuset tænkte lidt mere over sit eftermæle og ikke forfaldt til at lefle for laveste fællesnævner.

Marianne Wagner, Nørre Alslev

Regelbrud er næppe sket med vilje

»Hvorfor i alverden bliver Mette F. og S ikke straffet efter minkskandalen?« spørger Thomas Larsen i Berlingske 6. december. Jeg hører til blandt dem, der ikke straffer Mette F. og S, selvom jeg ikke er socialdemokrat hver dag.

Som jeg ser det, har regeringen til opgave at styre bussen nogenlunde ligeud under coronakrisen. Der er altså ikke tale om et højre- eller venstrevendt værdiprojekt. Ratsløret, i den vogn, de har fået udleveret, er imidlertid voldsomt. Kursen er derfor slingrende, og bussen får skrammer undervejs. Flere færdselsregler brydes i bestræbelserne på at undgå, at bussen kører i grøften, så passagererne kommer til skade eller omkommer.

Nøgternt set er de regelbrud, der har fundet sted i den anledning, næppe sket med med vilje i sædvanlig forstand. Der har været tale om en oplevet nødret. Det bliver imidlertid en lakmusprøve for regeringen og for oppositionen at sørge for, at man i fællesskab - og det er væsentligt - er i stand til at kvittere på passende vis for den ulykke, der er overgået minkfarmerne. Hvis man ikke kan det, er det en skandale.

Niels-Henning Jakobsen, Humlebæk

Husk nu spritten

Smittetallet er steget drastisk, der er flere indlagte, og desværre har flere mistet livet.

Mange »glemmer« stadig at spritte deres hænder, når de går i centre, supermarkeder og forretninger.

Mine to oldebørn på tre og seks år kan sagtens finde ud af det. Voksne mennesker kan ikke. Pinligt.

Dorrit Wejen, København

Sæt prisen på alkohol op

Jeg er ung. Faktisk er jeg 15 år og gymnasieelev og dermed en af de unge, der burde være halvfuld allerede ved 9-tiden på en lørdag. Men det er jeg ikke.

For selvom statistikken viser, at de danske unge på 15 år er europamestre i druk, er jeg ikke en af dem. Ikke fordi jeg er hverken hysterisk, fanatisk eller sundhedsfreak, men når helt unge elever mødes til hyggedruk og førfester med vodka og shots allerede i folkeskolen, er tingene i min optik kørt af sporet.

Jeg foreslår derfor, at vi får sat prisen på alkohol op. Ikke blot lidt, men nok til at de unges lommepenge og SU hurtigt får ben at løbe på. Det vil tvinge de unge til at ændre vaner, og vi kan dermed kickstarte en kulturændring, hvor det bliver mindre »normalt« at drikke så ofte og så meget som nu.

Prisen er desuden det mest effektive våben. End ikke verdens mest tjekkede kampagne kan nogensinde gøre det »sejt at sige nej«, og det gør ingen forskel, om grænsen for køb af alkohol er 15, 16 eller 18 år. De unge får alligevel blot ældre venner til at købe alkohol for dem. Og det vil de blive ved med - uanset aldersgrænse.

Ideen er derfor at ramme de unge, hvor det faktisk kan mærkes. Nemlig på deres pengepung. Sæt derfor prisen på alkohol op for unge, så vi kan skabe den kulturændring, der så åbenlyst er behov for.

Michael Wittrock, Præstø