Trumps regering synger på sidste vers, men i et debatindlæg i Wall Street Journal sender chefen for den nationale efterretningstjeneste, John Ratcliffe, en kritisk salve afsted mod det land, som de fleste også forventer, at Joe Biden vil indtage en kritisk position overfor, nemlig Kina. Han kalder kampen mod Kinas globale dominans for »vores generations udfordring.«
»Vi bør ikke gå ud fra, at Beijings bestræbelser på at hive verden tilbage i mørket vil slå fejl, bare fordi gode kræfter har triumferet tidligere i moderne tid. Kina tror, at en global orden uden Kina på toppen er en historisk afvigelse, og landet sigter mod at ændre det og forhindre spredningen af frihed rundt om i verden.«