Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Jeg er borgerlig og har altid stemt blåt – men denne sag betyder, at jeg stemmer rødt på tirsdag
Jeg er borgerlig, men stemmer rødt
Jeg har altid stemt borgerligt, både kommunalt og til Folketinget, men i år går min stemme til »de røde«. Jeg har typisk stemt konservativt, men jeg har også været forbi LA og Venstre og er generelt enig i blå bloks økonomiske politik, tilgang til erhvervslivet, skattetryk mv.
Men hvorfor er det ikke god borgerlig politik at sætte miljø- og klimapolitik højt på dagsordenen?
Jeg er liberal i min grundholdning, men jeg vil også have rent drikkevand, fisk i vores vandløb samt bedre dyrevelfærd og biodiversitet. Vi skal have et bæredygtigt landbrug og et stærkt erhvervsliv, der bidrager til at opretholde en stærk dansk økonomi. Men når prisen for at købe billige fødevarer (udover statsstøtte i milliardklassen) er et dødt havmiljø, pesticider i vores grundvand og en dyrevelfærd, vi burde skamme os over, så er nok blevet nok.
Jeg vil ikke bebrejde den enkelte landmand, der blot arbejder inden for lovens rammer. Men derimod vil jeg bebrejde landbrugets top og vores politikere, hvor dispensationer og frivillige aftaler har været rammen om årtiers dansk landbrugspolitik.
Når Venstre i spidsen for blå blok går ind for både et stærkt landbrug og samtidig vil have en grøn omstilling, så kan jeg kun tænkte mit, nemlig at de vil have et stærkt landbrug på bekostning af en grøn omstilling.
Langt størstedelen af de danske fødevarer spises ikke i Danmark, men eksporteres til lande i Europa og Asien. Selvom danske fødevarer isoleret set kan være bedre end fra de lande, de eksporteres til, så kan det danske land ikke bære den miljøbelastning, som kommer fra et samlet dansk landbrug.
Hvorfor skal vi finde os i et dødt vandmiljø samt pesticider og nitrat i vores drikkevand, for at andre lande kan købe billige danske fødevarer?
Jeg forstår ikke, hvorfor grøn politik ikke også er blå politik. Derfor går min stemme denne gang til »de røde«.
Jens Olesen, Frederiksberg
Folkeskolen
Partierne burde læse folkeskolelærer Sara Eltorms læserbrev i avisen 15. marts, hvor hun som en erfaren lærer fremkommer med fornuftige og rigtige løsninger til en bedre folkeskole.
Endvidere kan man i valgkampen undre sig over, at ingen partier i relation til folkeskolen melder ud om vigtigheden af, at elever hjemmefra har lært at indgå i sociale sammenhænge og have respekt for lærerne. Måske tør politikerne ikke, da det skræmmer vælgerne væk.
Ole Sørensen, Taastrup
Fra tabersag til vindersag
Debatten om Alex Vanopslaghs indrømmelse af kokainbrug raser. Mens kommentatorer kalder det en »dårlig sag«, overser de virkeligheden uden for Christiansborg. Stoffer er desværre blevet mainstream.
Selvom jeg personligt tager konsekvent afstand, kan jeg tælle på én hånd, hvor mange i alderen 18-45 år jeg har mødt, der ligesom jeg, altid har sagt nej tak og aldrig har prøvet det.
Det kontroversielle er i mine øjne ikke selve handlingen – den afspejler blot en trist tendens i tiden. Det opsigtsvækkende er derimod, at Vanopslagh tør anerkende det offentligt. Ved at lægge kortene på bordet fremstår Vanopslagh langt mere ærlig end de mange politikere, der gemmer sig bag polerede facader og lyver om langt mere alvorlige sager som minksagen, PET-sagen og Mike Fonseca-sagen.
Dette valg handler for de fleste vælgere ikke om tekniske udspil, der alligevel ender med at ligne hinanden. Det handler om tillid og troværdighed. Vi stemmer på det menneske, vi tror på. Tror vi på, at det politikeren siger, også er det, vedkommende gør? Med sin rå ærlighed vinder Vanopslagh den vigtigste valuta i moderne politik: vores tillid. Det, der lignede en tabersag, ender som en vindersag, fordi vi endelig ser en politiker come clean og tage ansvar for sine handlinger.
Tak til Alex Vanopslagh for at dele, og god valgkamp til alle partier.
Jenny Pouline, Kolding
Brug jeres stemmeret
Jeg har nu brevstemt og har dermed benyttet mig af min valgret – min ret til at stemme til folketingsvalget.
Nogle vil sige, at jeg nu har gjort min borgerpligt, og det burde det også være, men jeg vælger også at betragte det som en ret. Vi har et unikt system i Danmark. Vi skal værne og bakke op om demokratiet ved at stemme.
Lande verden over misunder os, men vi skal ikke tage det for givet. Det er både en ret og en pligt at stemme, for demokratiet er skrøbeligt, og der skal kæmpes for det hver dag.
Jeg sætter stor pris på, at jeg som borger i Danmark har en ret til at blive hørt, når der skal besluttes, hvem der skal have indflydelse på de politiske beslutninger, der skal træffes i landet. Derfor husk at stemme 24. marts.
Jamen, hvor vigtigt er folketingsvalget egentlig for den enkelte borger? Er det kun vigtigt for de politikere, der bliver valgt? Nej, bestemt ikke.
De politiske beslutninger, der træffes af de folkevalgte politikere, vil på enten den ene eller anden måde komme til at berøre os i dagligdagen. Fra lilleskolen til hjælp til de fattigste pensionister. Fra rent drikkevand til en stram udlændingepolitik samt ret til en tidligere pension til dem med de længste og hårdeste arbejdsliv.
Derfor er det vigtigt for mig at stemme til folketingsvalget, så jeg kan give min stemme til kende i forhold til de politiske beslutninger, der betyder noget for min familie og mig.
Evals Gruevski, Næstved
Forståeligt
Kan det undre nogen, at en partiformand indrømmer at have sniffet kokain, når landets justitsminister overtræder parkeringsforbuddet ved sine børns skole? Og indigneret forvarer det.
Carsten Seeger, Ishøj
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Der er fuld fart på valgkampen.
Dagens »Lyt til Berlingske« sætter derfor spot på valget med tre skarpe historier:
I den første går Dansk Erhverv i rette med Mette Frederiksens forsikringer om formueskatten. I den anden kritiserer de borgerlige partier regeringen for ikke at have lukket muslimske friskoler som lovet. Og i den tredje kan en historisk forandring i Nordatlanten få afgørende betydning for, hvem der skal danne regering efter valget.
Historierne er udvalgt af chefredaktør Pierre Collignon
Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen
Del:
