Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Politikerne står i kø for at ændre folkeskolen – hvordan gøres det bedst?
Hvordan ændres folkeskolen bedst?
Kære politikere,
Da jeg gik i 5. klasse, sagde Verner til mig: »Sara, du bliver skolelærer.« Verner var min matematiklærer, og han fik ret. Jeg måtte blive lærer. Det ligger dybt i mig at undervise, jeg bliver nærmest lykkelig af det.
Nu har jeg været folkeskolelærer i over et kvart århundrede. Jeg elsker stadig at undervise, men arbejdet som folkeskolelærer indeholder meget mere end at give elever mere viden i et fag. Det holder hårdt i øjeblikket, og jeg har svært ved at lykkes med mit arbejde.
Derfor glæder det mig, at de politiske partier viser så stor interesse for folkeskolen til dette folketingsvalg. Men inden I politikere igen forsøger jer med at ændre folkeskolen med nye tiltag, så tænk på, hvordan det er gået de seneste år i skolen. Efter min mening er folkeskolen underfinansieret og overbelastet.
I indførte inklusionen, så der kom flere elever af alle slags med komplekse problemstillinger. »Det er ikke en spareøvelse«, og »pengene følger barnet«, sagde I dengang i 2012.
Men der er ingen penge i folkeskolen til at hjælpe de inkluderede elever. Det har alvorlige konsekvenser for hvert enkelt inkluderet barn – og også for familien, de andre elever i klassen og lærerne. I indførte folkeskolereformen med øgede krav til faglighed, kreativitet, dokumentation og samarbejde med det omgivende samfund.
»Folkeskolen bliver meget bedre nu«, sagde I. Og så vedtog I loven om lærernes arbejdstid. Den skruede gevaldigt op for vores undervisningslektioner og helt ned for vores muligheder for at forberede, bearbejde, planlægge, holde møder, dokumentere mv. Hvordan skal vi lykkes med alle de krav og for lidt tid?
Det undrer mig ikke, at så mange lærere har forladt folkeskolen. Hvis I vil have dem tilbage, er der to punkter, der blinker tydeligst: arbejdstiden og inklusionen. Folkeskolen kan kun lykkes, hvis lærerne har tiden til deres arbejde.
Lærerne er fundamentet under skolen, og når de presses, vakler det fundament. Løsningen er enkel: færre undervisningstimer og den nødvendige støtte til inklusionen.
Giv lærerne den tid, der skal til for at gøre arbejdet ordentligt. Når lærerne har overskud, smitter det af på hele skolen.
De forslag, jeg har set fra jer indtil videre, har ikke imponeret mig. Har I talt med nogle af de rigtige eksperter? Det er de lærere, som hver dag går på arbejde i folkeskolen og arbejder for landets fremtid.
I min drømmeskole er der 22 elever i hver klasse, 22 lektioner til hver lærer og 2 lærere i alle lektioner. Kommunerne vil nok ikke lade os gå ned i undervisningstid, men I har jo før lovgivet om vores arbejdstid.
Sara Eltorm, folkeskolelærer, Helsingør
Husk hundene i valgkampen
Valgkampen kører for fuldt blus. Midt i de store emner, der fylder i den politiske debat, må vi ikke glemme det helt nære og kære – det, der betyder utrolig meget for mange mennesker: hundene.
Hundens betydning for menneskers livskvalitet er uvurderlig. Den bekæmper ensomhed, skaber fællesskab og giver hverdagen mening, fordi man hver dag skal være noget for nogen. Alligevel er forholdet mellem menneske og hund i dag truet.
Danmark har en hundelov, som i praksis ikke længere administreres efter den oprindelige hensigt. Resultatet er, at almindelige hundeejere kan risikere at miste deres bedste ven på grund af en forvaltning og fortolkning af loven, der i mange tilfælde virker både urimelig og ude af trit med den viden, vi har i dag.
De politikere, der allerede har snuden i sporet og arbejder for en revision af hundeloven, kan gøre en afgørende forskel for tusindvis af hundeejere. Ingen bør leve med frygten for, at tilfældigheder eller skøn kan koste deres hund livet.
Derfor bør hundeloven også have en plads i valgkampen.
Husk hundene, når krydset sættes.
Lise Rovsing, dyrlæge, Hellerup
Postudbringning
Der kører en debat i medierne for tiden om, at dao er »lidt sløsede« med hensyn til udbringning af post. De er imidlertid ikke de eneste. PostNord kan sandelig også være med!
Jeg handler jævnligt på nettet, og da varerne kommer fra ikke-EU, er det åbenbart stadig PostNord, der håndterer de forsendelser.
I starten af januar bestilte jeg således en lille sag til under 30 kroner (inklusiv moms og fragt).
En uge senere (16. januar) sagde tracking, at forsendelsen nu var nået frem til Last-mile supplier, hvilket jeg tolker som den danske udbringer.
Siden er intet sket! Og nu er den seneste estimerede leveringsdato overskredet!
Tilsvarende bestilte jeg i februar en anden sending varer fra samme region. 16 dage senere (18. februar) nåede også den frem til Last-mile. Og igen er intet hørt siden!
Jeg har modtaget småpakker, leveret af PostNord, siden nytår, så de kan godt, men hvad har de ellers gang i?
Klage kan man jo ikke. PostNord henviser til leverandøren upåagtet, at aben da vist ligger hos dem?
Og da pakkerne alle har det med at blive omadresseret i Holland eller Sverige, kender hverken dao eller PostNord det fjerneste til de leverede tracking koder.
Sidst i februar modtog jeg en sms fra PostNord, at forsendelse sådan og sådan snart ville komme dem i hænde. Åbenbart en forsendelse fra Singapore? Siden er igen intet hørt, og jeg har ikke kendskab til, at jeg venter noget fra den kant.
Jan Hviid, København
Ud af det blå
Berlingskes læsere konfronteres med en helsides valgreklame for Socialdemokratiet, der hævder: »Danmarks stærke økonomi er ikke kommet ud af det blå«.
Desuden praler annoncen med, at Danmark har det højeste overskud på statens finanser i hele Europa. Men forklaringen er enkel: Overbeskatning.
Derfor svarer regeringens generøsitet for eksempel ved at fjerne momsen på kaffe, chokolade, sukkervarer samt bøger til købmanden i Kayseri i Tyrkiet, der fodrede æslet med sin egen hale.
Robert Ellis, Birkerød
Hvis Trump havde haft en hest
Hvis Trump havde haft en ranch i Texas og ikke et resort i Florida, så havde han sikkert overvejet at følge i Kejser Caligulas fodspor og udnævnt sin yndlingshest til senator – og endda overvejet at udnævne den til minister (konsul).
Nu vil han nok vige tilbage for at udnævne en alligator til senator om end, det vil være fristende at have en følgesvend, der kan æde demokratiet op indefra.
Stig Andersen, Hundested
Ny fordeling af bloktilskuddet
Som en del af den brede politiske aftale om sundhedsreformen skal der laves en ny model for fordelingen af de penge, regionerne får fra staten – det såkaldte bloktilskud. Fordelingen af bloktilskud bør afspejle forskelle i udgiftsbehov, så de enkelte regioner har de samme muligheder for at levere sundhed til borgerne.
Ministeriet har lavet en grundig analyse og undervejs inddraget landets førende sundhedsøkonomiske eksperter. Analysen skal danne grundlag for de politiske drøftelser om en ny model. Det er betryggende, at der er et solidt fagligt grundlag, som er lagt åbent frem. Det giver tryghed for, at fordelingen af midler mellem regionerne er styret af forskelle i reelle behov – og ikke af politiske hensyn i forhold til skiftende regeringers politiske farve.
Konklusionen i analysen er klar: Nye kriterier for fordeling af pengene vil bedre kunne afspejle forskellene i sundhedsudgifter mellem regioner.
Hvis de nye kriterier bliver til virkelighed, vil den kommende Region Østdanmarks bloktilskud blive mindre, mens tilskuddet til Region Midtjylland og Region Syddanmark vil blive større end i dag.
Konklusionen er ikke overraskende. Vi har levet med den nuværende fordelingsmodel siden regionernes dannelse for 20 år siden. Den har betydet, at Region Hovedstaden har haft nogle helt andre og bedre økonomiske rammer end de andre regioner, som har haft markant ringere vilkår for at drive deres sundhedsvæsener.
I Berlingske bruger Christoffer Buster Reinhardt fra Region Østdanmark ord som »katastrofe« og mener, at den nye fordeling af bloktilskud vil betyde længere ventelister og dårlige muligheder for at investere i nye behandlinger i Østdanmark.
Vi forstår selvfølgelig bekymringen i det kommende Region Østdanmark og er også optaget af, at den nye region bliver en succes. Men vi forventer egentlig, at det nye Region Østdanmark kan drive et sundhedsvæsen, som kører lige så langt på literen som i andre dele af landet.
Vi regner ikke med, at en ny og mere retfærdig model gennemføres fra den ene dag til den anden uden en overgangsperiode. Men vi forventer, at ministeriets model gennemføres inden for en kort årrække.
Sundhedsreformen handler netop om at sikre geografisk lighed i hele landet – ikke kun i det østlige Danmark. Vi stiller derfor det enkle spørgsmål: Skal vi i al evighed sende urimeligt mange midler over Storebælt til hovedstaden – eller skal alle regionerne have de samme muligheder for at levere sundhed til deres borgerne?
Bo Libergren, regionsrådsformand (V), Region Syddanmark, Anders G. Christensen, regionsrådsformand (V), Region Midtjylland
En ny regering
Den internationale og nationale situation kræver en regering hen over midten.
En SM-regering med deltagelse af to eller tre borgerlige partier afhængigt af valgresultatet.
Slut med Mette Frederiksen (Barbara Bertelsen) som statsminister. Hun bliver, med sine internationale kontakter, en glimrende udenrigsminister. Lars Løkke tilbage som statsminister. Han har erfaringen!
Nicolai Wammen fortsætter som finansminister, mens V, K og LA er erhvervslivets garant for fornuftig, økonomisk politik.
Troels Lund fortsætter som forsvarsminister, Stephanie Lose som økonomiminister, Mona Juul bliver indenrigsminister og eventuelt Alex Vanopslagh som skatteminister.
En regering, der repræsenterer de fleste danskere og som kan håndtere nationale samt internationale kriser.
Derfor – stem borgerligt! Så Socialdemokratiet glemmer sine »røde drømme«.
Ole Borg, Hellerup
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Donald Trumps krig i Iran møder kritik - også fra hans egne kernevælgere i MAGA-bevægelsen. Samtidig er statsminister Mette Frederiksen kommet i modvind over sit forslag om en formueskat, som ifølge en Berlingske-leder hviler på en dobbeltløgn.
Og midt i valgkampen sender Liberal Alliance et overraskende signal: Partiet vil ikke længere stå i vejen for en større offentlig sektor.
Det er nogle af historierne i dagens »Lyt til Berlingske«, der i dag er udvalgt af ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen.
Oplæser og producer: Caroline Toft Baunkjær
Del:
