Så fik vi lejlighed til at prøve letbanen, da vi skulle hjem til Rødovre fra Herlev Hospital. 

Her ved udgangen måtte vi først spejde længe efter et stoppested i mangel af skilte til offentlig trafik. Hvilken kørselsretning skulle vi nu vælge? Det står med bitte små bogstaver i et display, som er ulæseligt i solens modlys. 

Stander til basiskort er gemt væk ved stoppestedets fjerneste ende. Ruteplanen angiver ikke, hvilke busser man kan skifte til på de enkelte stoppesteder, og det bliver ikke annonceret undervejs. 

Inde i vognen kunne der være dobbelt så mange informationsskærme. Den ene, vi kunne se, var for langt væk til at kunne læses. Da vi skulle finde bus 7a ved Rødovre Nord, var der heller ingen skiltning at hente hjælp fra.

Mest alvorligt og alt for lidt omtalt er dog, at letbanen har kostet livet for de busser, der tidligere kørte omkring København. På for eksempel strækningen mellem Glostrup og Vallensbæk er der nu ikke mere stoppesteder ved Brøndbyernes Haveby (Danmarks største kolonihaveområde) og ved Brøndby Golfklub. 

Det har ramt ældre haveejere, som ikke kører bil, og tilsvarende har ældre medlemmer af golfklubben måttet opgive et værdifuldt livsindhold og menneskeligt fællesskab på grund af denne uhørt kyniske disposition.

Ove Steen Smidt, Rødovre

Spiralsagen 1

I et læserbrev fra Birgitte Willumsen 1. september blev der efterlyst personer, der var i Grønland, da spiralerne blev sat op. Jeg arbejdede i Godthåb (det hed det dengang) fra 1966-1970.

På det tidspunkt kom der hver sommer i hundredvis af håndværkere (kun mænd) til Grønland for at bygge huse og modernisere Grønland. De grønlandske piger og håndværkerne fandt selvfølgelig sammen, og det betød mange uønskede graviditeter (der var ikke fri abort), mange uønskede fødsler og mange uønskede børn. 

Jeg forstår godt, lægerne var frustrerede, og da spiralen blev opfundet, tog den i brug. Selvfølgelig skulle det have været med samtykke. Men efter min mening gjorde de det for at hjælpe pigerne, så de kunne få et bedre liv og en uddannelse, hvor de selv kunne bestemme. Folkedrab kan jeg ikke genkende.

Merete Frederiksen, Næstved

Spiralsagen 2

I Berlingske 1. september undrer Birgitte Willumsen sig over, at der ikke er debatindlæg fra fagpersoner vedrørende spiralsagen. Jeg har siden 1991 haft flere ansættelser som læge i Grønland, og på den baggrund indsendte jeg i februar 2025, hvor debatten om folkedrab var på sit højeste, en kronik om baggrunden for spiralsagen og om mine egne oplevelser i Grønland.

Da jeg i kronikken tog skarp afstand fra enhver tale om folkemord i forbindelse med brug af spiraler som svangerskabsforebyggelse og dermed gik imod den politisk korrekte opfattelse af forløbet, blev kronikken ikke uventet afvist i Politiken. 

Mere skuffende var det, at heller ikke Berlingskes debatredaktør fandt spalteplads til faktuel information fra en læge med praktisk erfaring fra Grønland, herunder udførelse af nogle af de mange aborter, der desværre stadigvæk præger det grønlandske sundhedsvæsen. Kronikken blev sluttelig publiceret i Jyllands-Posten.

Berlingske fravalgte således muligheden for at publicere et debatindlæg, der efterfølgende af kolleger og debattører blev omtalt som et sobert og velkomment korrektiv til den skævvredne debat.

Gunnar Lauge Nielsen, overlæge, Aalborg

Rørende indlæg

Tak til Karsten Møller Hansen for et meget sigende og rørende indlæg forleden om vores sprog med de store børn, som er tæt på flyvefærdige. Jeg læste den, imens min stadig hjemmeboende – og nogle gange meget irriterende – søn på 22 var i badet her til morgen.

Jeg fik lyst til at gå direkte ud i badeværelset og gi’ ham en krammer.

Din søns spørgsmål til sidst, »Hvordan har du det, far?« var meget rørende og gav mig – helt uventet – lidt våde øjne. Du har stadig go’ kontakt til din søn, og jeg har været mindre »skrap« over for min i dag.

Ulf Neitzel, Kgs. Lyngby

Nye »danske« fregatter

I Berlingske opfordrer Andreas Birk-Petersen til, at nye danske fregatter bliver »danske«.

For 40 år siden blev færgerne »Peder Paars« og »Niels Klim« indsat på DSB-ruten mellem Aarhus og Kalundborg. Dengang herskede der også en idé om, at færgerne skulle være »danske«.

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Erling Jensen (valgt i Helsingør) foreslog, at færgerne skulle bygges på Helsingør Skibsværft. Inden beslutningen blev truffet, lukkede Helsingør Skibsværft.

Så blev det foreslået, at færgerne skulle bygges på Nakskov Skibsværft. Dette forslag blev realiseret, så for 40 år siden blev færgerne indsat på ruten Aarhus – Kalundborg.

Herefter lukkede Nakskov Skibsværft.

Med den geopolitiske situation, der hersker i vore dage, må det være af afgørende betydning, at fregatterne bliver leveret hurtigst muligt.

Dette hensyn må veje tungere end etablering af en midlertidig værftskapacitet.

Bent Christiansen, København

Venstrefløjen svigter nydanske kvinder

Venstrefløjen svigter efter min mening velintegrerede nydanske kvinder, som er eller har været udsat for grov social kontrol af deres ultraortodokse muslimske forældre og brødre.

Eksempelvis er dokumentaren »Du må ikke blive for dansk« et klart bevis på, at social kontrol af nydanske piger/kvinder finder sted i Danmark. Senest har Sarah og »Aisha« stået frem og fortalt om, at de har været udsat for psykisk terror og fysiske overgreb samt trusler fra deres familier.

Venstrefløjen bør vise udadtil, om man støtter disse nydanske kvinder i deres kamp for frihed og selvbestemmelse, eller om man kerer sig mere om, at gerningspersonerne ikke bliver udvist af Danmark.

Jacob Vest, København

Skatte-gruk

Man skal belønnes for at tage fat

Det mener både de røde og blå

Og så skal man betale sin skat

Den præmis kan alle forstå

Men at blive beskattet med mere end 100 procent

så du betaler for at passe dit job

Det har SKAT pudsigt nok aldrig erkendt

kan få danskerne til at sige stop.

Nu trues borgere med renter og bøder

og kravet om at skulle betale

Og de embedsmænd som skatteborgerne møder

de opfører sig næsten som gale

David Munis Zepernick, Frederiksberg

Greta – den unge Dalai Lama for venstrefløjen

Da Greta Thunberg som 15-årig satte sig foran den svenske rigsdag, blev hun hurtigt gjort til noget langt større end en klimaaktivist. Voksne politikere og medier løftede hende op som en ung Dalai Lama for venstrefløjen: et barn med en næsten uangribelig moralsk autoritet, som selv verdens ledere skulle lytte til.

I dag har jeg mest af alt ondt af hende. Mens andre unge fik lov til at blive voksne i fred, blev hendes ungdom gjort til redskab for en politisk dagsorden. Hun fik priser, talerstole og hele verdens opmærksomhed, men ingen kan blive ved med at være det særlige barn, der taler de voksne imod.

Nu er Greta ikke længere et barn, og verden lytter ikke på samme måde. Set udefra ligner hendes stadig mere dramatiske aktioner og bevægelse mod den yderste venstrefløj et forsøg på at genvinde den opmærksomhed, hun engang fik. Jeg kan naturligvis ikke vide, hvad hun selv længes efter, men det virker mere og mere desperat.

Måske bør venstrefløjen, næste gang den finder sig en ung Dalai Lama, overveje, hvad der skal ske med barnet, når applausen en dag forstummer, som det sker med så mange børneskuespillere.

Tobias Roland Thomsen, København

Destruktion eller kreativitet?

Vore regeringer har i årevis valgt det første. De stærkt venstredrejede politikere på Christiansborg har endnu ikke fattet, at det er erhvervslivet, der skaffer alle pengene, som de tankeløst ødsler væk på uigennemtænkte milliarddyre ideologiske projekter, som de i øvrigt ikke magter at administrere. 

Lige nu er det landbruget, der skal »nedlægges«. Det seneste er dyrkningen af frugt og grønt, som de i skåltalerne ønsker, at vi skal spise mere af og tilmed, at det skal produceres i Danmark. Det kan de nye regler for gødskning fuldstændigt sabotere. 

Allerede nu importerer vi, ifølge Danmarks Statistik, for 16,2 milliarder kroner frugt og grønt og eksporterer kun for 5 milliarder. Kun 25,6 procent af de grøntsager, der sælges i Danmark, er danskproducerede, mens det for frugt og bær blot gælder otte procent. 

Det kan vi takke politikerne for. De har i årevis ødelagt økonomien i erhvervet med urimeligt bureaukrati og uigennemtænkte regler. Landbruget har alligevel evnet at øge produktiviteten, så noget har kunnet overleve. 

Nu er det igen, igen nitrat, der må holde for. Kunne det ikke bruges positivt? Jo, naturligvis. Muslinger og østers »elsker« nitrat. 

Vi har nok overfisket »vilde« muslinger, så bestanden er faldet for eksempel i Limfjorden. Vi har i beskeden grad lavet »muslingefarme«. Østers er i samme kategori. Farmene burde nemt kunne udbredes der og i andre fjorde, hvis ikke myndighederne lægger for mange hindringer i vejen. 

Vi har ofte talt om fosfatudslip. Det er for tiden glemt. Rejer elsker fosfat. Der er problemet, at de ikke tåler høje koncentrationer af nitrat, men der kan sikkert findes områder, hvor det er muligt at oprette rejefarme. 

Krebs og krabber hører til samme kategori, men de har det med at komme op at slås og må derfor opdrættes adskilt, så det er besværligt og giver derfor næppe økonomisk mening. 

Hvad så med at dyrke tang, som kan optage en masse nitrat? Japanerne har gjort det i århundreder, så de kan nok lære os det. Nori, wakame og kombu er de mest anvendte arter i madlavningen. De kan konserveres og sælges i glas eller dåser. Andre former for tang må kunne bruges til erstatning for kunstgødning. Om ikke andet kan ellers ubrugelig tang bruges som biomasse. 

Der er således kommercielle muligheder for driftige iværksættere, hvis ellers politikerne giver dem ordentlige rammebetingelser.

Jan Buch, Frederiksberg

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk