Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvor skal en borgerlig-liberal sætte sit kryds?

Det største problem i valgkampen er, at Venstre, i desperation over at bløde vælgere til rød blok ihærdigt forsøger sig med at love socialdemokratisk politik. Alle tanker om nulvækst i den offentlige sektor er glemt, skriver Emma Fladkjær Tonnesen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Hvor skal en borgerlig-liberal sætte sit kryds?

Som førstegangsvælger sidder man med nøje overvejelser om, hvilket parti der skal repræsentere ens holdninger. Men som borgerlig-liberal er valgmulighederne begrænset, og det er svært at finde et parti, der oprigtigt holder den liberale fane højt. Ikke nok med, at såkaldte liberale partier har givet køb på deres holdninger til fordel for ministerbiler, så har de også ændret holdning på udlændingepolitikken i håb om at tiltrække midtervælgere, så der ikke længere er et borgerligt parti med et anstændigt svar på de udlændingepolitiske udfordringer.

Det største problem er dog, at Venstre, i desperation over at bløde vælgere til rød blok, ihærdigt forsøger sig med at love socialdemokratisk politik. Alle tanker om nulvækst i den offentlige sektor er glemt, og det efterlader et Venstre i krise, som udstråler utroværdighed. Meget bedre står det ikke til for Liberal Alliance, som med ultimative krav og lallende politikere, fremstår som et useriøst bud på, hvor en borgerlig-liberal skal sætte sit kryds.

Handlede det udelukkende om udlændingepolitikken, kunne man fristes til at stemme Radikale Venstre, men ikke nok med at partiet tilhører en blok, der ikke fører en ansvarlig fordelingspolitik, så er de også ude af trit med virkeligheden og anerkender ikke de problemer, samfundet står over for.

Så hvor sætter man så sit kryds? Man kunne savne Venstre, som det var under Uffe Ellemann-Jensen, men som de borgerlige partier positionerer sig i dag, er valgmulighederne ikke prangende.

Emma Fladkjær Tonnesen, gymnasieelev, Aarhus

CO2 og vanddamp

Henrik Krogsgaard spørger 8. maj i et læserbrev: Hvorfor taler man mest om CO2, når vanddamp påvirker klimaet mere end CO2?

Det er der en grund til. Det er temperaturen, der bestemmer, hvor meget vanddamp, der er i atmosfæren. Højere temperatur medfører mere vanddamp og omvendt. Det er en ligevægt, hvor vand fordamper både fra hav og land, og falder ned som regn, når det bliver koldere.

Hvis du sender en ton vanddamp op i atmosfæren, går der kun et par uger, før det er regnet ned igen. Man siger, at CO2 er en primær klimagas, mens vanddamp er sekundær.

Vi er derimod enige om, at klodens voksende befolkningstal og den øgede levestandard har hovedansvaret for klimaændringerne. Ikke så meget fordi vi selv udsender CO2, men fordi vi afbrænder ca. tre mia. ton olie, kul og gas hvert år. Mest på kraftværker og til transport og boligopvarmning.

Så hvis vi vil gøre noget effektivt mod klimaændringerne, skal vi erstatte det meste af forbruget af olie, kul og gas med vandkraft og atomkraft. Gerne suppleret med vind, sol og biomasse. Men det er en meget lang proces, som næppe kan nås før 2050.

Holger Skjerning, Slangerup

Paludans Hitler-kloner

Man kan i demokratiets hellige navn bestemme, at 2+2 skal give 5. Det gjorde Paludan forleden dag i aftenshowet, da han gjorde Mimi Jakobsen til det menneske, der mindede mest om Adolf Hitler. Gad vide hvem Paludan har på 2. pladsen på sin liste over Hitler-kloner?

Når demokratiet bliver totalrelativisme, og man kan sige hvad som helst uden at det får konsekvenser, så opstår begrebet fake news - eller rettere fordrejende løgn. Qvortrup havde fint fat i Paludan, men måske skal manden møde flere eksperter, så vi kan finde ud af, om Paludan er modstandsmand (danernes forsvarer - meget viking er han vist ikke) eller noget helt andet. Er det simpelthen meningen, at Paludan vil redde muslimerne ved at smugle dem til andre lande (herunder deres egne lortelande, som han kalder dem) for at beskytte dem imod den frygtelige Mimi Jakobsen? Det lyder nu alligevel usandsynligt. Eller forholder det sig snarere således, at Paludan har svært ved at indgå i et demokratisk kompromis, fordi han har fjender overalt omkring sig? Udover Paludans heppekor, hvem kan han så egentlig tale ordentligt til? Ønsker vi os ikke ordentlige politikere?

Og Paludan: Svaret på Shu-bi-dua spørgsmålet lyder: Danmark er et dejligt land. Det kan jo være, at det bliver et spørgsmål til den universelle danskheds-test, så det er nok godt at vide.

Michael Pedersen, Vejen

Hellere lavere gebyrer

Forenet Kredit, der ejer Nykredit og Totalkredit, indrykker i disse dage helsidesannoncer, hvor man siger, at foreningens formål er »økonomisk og bæredygtig finansiering i hele Danmark.«

Måske formanden, professor Nina Smith, vil være så venlig at forklare, hvordan en reklamekampagne gavner bæredygtig finansiering?

Mon ikke pengene er bedre anvendt ved at give Nykredit og Totalkredits kunder lavere bidragssatser og lavere gebyrer? Altså: Billigere lån. Det er trods alt det, som tæller i hverdagen.

Søren Revsbæk, Næstved