Jeg kan kun bifalde indlægget fra Tove Bindholt 13. december.

I indlægget efterlyses muligheden for at fritage en gruppe folkepensionister for skattebetaling på et bestemt område.

Det omhandler den gruppe, som ikke har haft mulighed for i arbejdslivet at foretage en egentlig pensions opsparing, og som i dag kun oppebærer folkepension og ATP, men som har en lille buffer, der medfører en placering på vippen for Ældrecheck.

Vi hører meget om børnefamiliernes trange kår, men hvad med den store pensionistgruppe?

Der er netop indgået en aftale om finansloven for 2024. Mange områder får et løft, men er man, som jeg, folkepensionist uden anden form for pensionsindtægt end folkepension og ATP, må vi også denne gang kigge langt efter en forhøjelse af folkepensionen!

Så er det, jeg spørger: Hvor er Ældre Sagens stemme og styrke på området?

Nogle gange tænker jeg på, om alle de gode kræfter i organisationen anvendes på at opnå rabatter på diverse ting til medlemmerne, frem for at lægge kræfterne i et større politisk pres for at opnå en højere folkepension.

Tænk, hvis vi i Danmark en dag får et parti, som virkelig vil varetage pensionisternes interesser på alle områder, eksempel: sundhed og økonomi, og arbejde seriøst på områderne for denne gruppe, vil det blive en pressionsgruppe til det bestående.

Og så vil vi hver december få besked om en pensionsforhøjelse udover de nu vanlige cirka 100 kroner i stigning pr. måned.

Men indtil et sådant parti ser dagens lys, venter vi spændt på, at Ældre Sagen og Bjarne Hastrup viser mod og kampgejst på området.

Annalise Ziirsen, Stevns

Dødedans

Foreningsdanmark er i knæ. De frivillige, ulønnede er presset til det urimelige, mange overvejer at forlade det frivillige arbejde. En indsats, der betyder meget for ungdommens udvikling, trivsel og lærdom, og som for de ældres situation byder på aktivitet, social kontakt, sundhedsmæssige fordele m.m. 

Jeg er kasserer i to foreninger, den ene med 100 medlemmer, den anden med 225 medlemmer. Vi pålægges administrative opgaver, vi pålægges økonomiske byrder. Bogføringen er efterhånden en lille del af opgaverne. Mine 17 år som kasserer for de 100 medlemmer indebærer, at jeg årligt indsender foreningens regnskab til hjemkommunen. Tallene har været nærmest kedeligt ensartede i de 17 år. 

Til banken skal indberettes, om vi har udenlandske forbindelser og pengeoverførsler, vi skal forklare størrelserne på månedlige indbetalinger og udbetalinger osv. Se da på historikken!  

Jeg erfarer, at medlemkonti opsiges for at spare gebyrer, følgelig blandes privat og foreningsøkonomi – til det utrygge. Vi har et hus på Ærø. Øen har omkring 200 foreninger. Vi er medlem af næsten to håndfulde. Om fem-ti år er her sikkert kun 50 foreninger tilbage. De mange gebyrer og krav til dokumentation får de frivillige til at opgive indsatsen, som Danmark ikke kan undvære. 

Løsningen må være en enkel lovpligtig foreningskonto, en konto som bank, kommune og myndigheder godkender med baggrund i deres solide kendskab til foreningen, personkreds, dens formål og historik. Man bør kunne finde ud af at skelne mellem sunde, normale foreninger og klubber og så de mærkelige foreninger, og gøre hverdagen lettere for den første gruppe og stille relevante krav til den anden gruppe.

Lars Juul, Frederiksberg

Saglig behandling af SVM-regeringen

Det var befriende med Jacob Holm Pedersens kommentar i Berlingske 15. December. Berlingske er blevet »en aggressiv, unuanceret, højtråbende teenager«, som kræver mere end forudgående 60 års læserloyalitet for fortsat at være min førsteprioritet i valg af daglig avis.

Jeg synes, at Berlingske skulle overveje, om ikke den hidtidige hovedlæsergruppe er borgerlige, som – måske for første gang – stemte på midten for netop at se et alternativ til den hidtidige måde at regere Danmark, og måske gerne havde set, at ens eget parti var gået med i samarbejdet.

Og der nytter det ikke, at Berlingske stort set fra dag 1, har tordnet mod den regering, som kom ud af folketingsvalget i november 2022, og kun efter ét år dømmer den helt ude, og i stedet på lederplads kommer med et noget forkølet forslag om, at Venstre bør træde ud af regeringen. Som om det skulle være bevis for, at tanken om første gang at have en regering hen over midten er forkert, og at Danmark kun kan regeres enten fra højre eller venstre.

Det er muligt, at vi om tre år må konstatere, at den næste regering skal skabes ud fra nogle andre perspektiver end rationalet bag SVM-regeringen. Men så har vi alle kunnet se – på et mere solidt grundlag – om, og hvordan Danmark også kunne regeres.

Lad de politiske partier argumentere for eller imod SVM-regeringen. Men Berlingske og vi borgerlige læsere ville stå bedre med en saglig redaktionel behandling af regeringsprojektet. Så finder vi nok selv ud af, hvad vi skal mene nu og ikke mindst næste gang valgurnerne kalder.

Michael Keldsen, Vedbæk