Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Hvem holder politikerne egentligt med? Tilsyneladende systemet
Hvad er systemet egentlig?
Lørdag 18. april spurgte Berlingske i en artikel om Borgernes Parti, hvad »systemet« egentligt er.
Borgernes Parti havde en definition, jeg har en anden. Det er ikke staten, det offentlige eller den offentlige sektor. Systemet er »Skynet«, stentavler, hvori der er hugget uforanderlige dekreter, indlejrede strukturer som mennesker, selvom de har skabt dem, ikke kan ændre.
Systemet er ikke påvirket af, at det er utidssvarende, stærkt fejlbehæftet eller går imod intentionen, for eksempel ved at ramme de svageste grupper.
Der er en besynderlig partipolitisk konsensus om, at systemet ikke lader sig ændre. Og systemet er autonomt, selvopretholdende.
Det bevarer sig selv og er aldrig innovativt, ambitiøst eller visionært. Selv når systemet forsøger at reformere, bliver det til uskadelige tilpasninger.
Hvis vi bare tager et udpluk fra de seneste par uger, er der nok af eksempler.
En klar vinder er igen ejendomsvurderingssystemet. Håbløst i alle sammenhænge, men alligevel vil politikerne ikke tage konsekvensen.
Måske lidt reparationer efter højtprofilerede enkeltsager, men ingen tiltag for at genoprette et minimum af retssikkerhed.
Et andet eksempel er offentlighedsloven. Alt for stram når man sidder i opposition, men ingen grund til at løsne reglerne, når man har magten.
Et tredje eksempel: Supersygehusene. Dårligt planlagt, endnu værre gennemført. Besparelser i stor stil og hver gang betyder det, at der fjernes varme hænder, og det fører til forringet service og kvalitet. Patienten i centrum? Nu må jeg le.
Fjerde eksempel: Råderummet og finanspolitisk holdbarhed. Igen »Hogwarts«-begreber, som dækker over, at man nægter at effektivisere den offentlige sektor, at budgettere mere stramt og undlade at overopkræve skatter hos borgere og virksomheder.
Femte og sidste eksempel: Ansvar. Kan der pålægges ansvar i offentlige? Ikke rigtigt. Vi kan selvfølgelig få en langtrukken og dyr kommission, og efter nogle år er et par underordnede embedsmænd de skyldige. De bliver så kommitterede uden resort til samme løn til, de går på pension.
Hvem holder politikerne egentligt med? Tilsyneladende systemet. Måske det system Borgernes Parti kender, men i hvert fald det system, jeg ser gang på gang.
Keld Friis, Højbjerg
Hotel Romantik
Så er det igen »Hotel Romantik« tid på DR og igen med så høje seertal, at det bekræfter enliges behov for både psykisk og fysisk nærhed i aldersklassen 60-75 år.
Med det nye hold bliver det spændende at se, hvor mange, der følger den spontane kærlighed op, når de kommer hjem og flytter sammen.
Med sidste års hold var det ingen succes. Ikke mindst fordi det i den høje alder må være svært at skulle opløse sit hjem og flytte til nye omgivelser.
Fælles for de fleste var, at de kom hjem med mere åbenhed for i deres nærhed at kunne finde den rigtige partner til at forsøde de sidste aktive år med.
Størst chance har de, som vover springet til en af de 65+ seniorboliger med fællesaktiviteter, som bliver mere og mere udbredt, og hvor hver enlig har sin egen bolig, og man finder sammen, når kemien passer.
Steen V. Skånstrøm, Nærum
Skandaløst folketingsvalg
Hovedemnerne i valget var et langt stykke hen ad vejen grisehaler og rent drikkevand. Disse to emner er vigtige, meeeen jeg har den opfattelse, at det handlede om at smadre Venstre. Journalisterne glemte, at der også var andre informationer og aktiviteter, som skulle være belyst. Trepartsprojektet er i fuld gang. Det blev ikke ofte nævnt.
Problemet er, at hvis vi skal overleve, så må og skal vi reformere. Det handler om indtægter, og ikke om flere penge til højre og venstre. Vi står over for enorme udgifter, og dem skal vi skaffe pengene til. Et eksempel er Forsvaret. Det er ikke nok med krudt og kugler og droner. Alle kasernerne skal renoveres, og det er nu!
Jeg undrede mig over, at Socialdemokratiet først havde fået lavet analysen i dette år 2026 angående rent drikkevand. Socialdemokratiet havde brugt fem år før, analysen blev leveret. Tankevækkende. Socialdemokratiet har ikke forstået, at pengene skal findes, før de kan bruges.
Jeg har et stort ønske: Folketingets partier skal i dag have 2 procent vælgere for at komme over spærregrænsen. Vi bør arbejde for 4 procent til næste folketingsvalg. Hele forløbet efter valget var ikke værdigt.
Birte Roll Brandt, Hørsholm
Nyvalg?
Afsløring af politiske rævekager, illoyalitet og mistillid mellem umulige samarbejdspartnere om en ny regeringsdannelse giver skvulp i vælgerflokkens andedam.
Det fremmer ønsker om et hurtigt nyvalg, som kan befri parlamentarikerne for nogle af de mest utroværdige og uegnede, ja sågar skadevoldende elementer.
I en tid med urovækkende destruktive fjendtligheder og krigshandlinger i Europa, USA og Mellemøsten må små lande vise mod og kreativitet til at finde fredelige kompromisser på interessekonflikter.
Forlig jer, I skabhalse – eller udskriv omvalg.
Palle Vestberg, Lyngby
Værdiløse sikkerhedsgarantier
Under Budapest-memorandummet i 1994 frasagde Ukraine sig alle sine atomvåben til gengæld for sikkerhedsgarantier om, at blandt andet USA og Rusland skulle respektere landets uafhængighed, suverænitet og eksisterende grænser.
Virkeligheden har indhentet disse garantier og Ukraine, og de har vist sig at være absolut værdiløse. Krim blev besat og indlemmet i Rusland i 2014, og nu kæmper landet for sit territorium på østfronten.
Uden sympati for det iranske styre overhovedet, så ville jeg fraråde dem at gøre som ukrainerne. En aftale om at opgive beriget uran og atomvåben vil være værdiløs for landet, inden blækket er tørt. Og det ved de helt sikkert godt.
Hvem kan man stole på?
Robert Vahlgreen, Karlslunde
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Dagens »Lyt til Berlingske« kommer vidt omkring: Først til den længe ventede rapport om de mystiske droner, der brummede over civile og militære lufthavne i september sidste år. Så til debatten om danskhed, der har fået Berlingskes lederkollegium til at hvæsse pennen og trække en streg. Og til sidst deler en ekspert fem gode råd til at få mere i lønposen. Historierne er udvalgt af chefredaktør Pierre Collignon. Oplæser og producer: Ida Skovsgaard
Del:
