Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hudfarve, fordomme og ordet »neger«

Josette Niyomwungere
Den danske befolkning er stadig hovedsagelig hudfarvet, og der er ikke et gran af racisme eller nedladenhed i at bruge dette grundlæggende neutrale ord, mener Bille Thøgersen i et svar på Josette Niyomwungeres kommentar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Josette Niyomwungeres kommentar, »Den Danske Ordbogs definition af ‘hudfarvet’ er racistisk«, er dybt forstemmende, ikke mindst fordi den og lignende kommentarer som f.eks. nogle tidligere om ordet neger kun kan bidrage til at forstærke allerede eksisterende fordomme om personer med anden hudfarve end hvid (faktisk ikke hvid, snarere en særlig slags offwhite, således som Den Danske Ordbog (DDO) så rigtigt forsøger at definere »hudfarvet«).

Dette, fordi DDOs og andre seriøse ordbøgers definitioner hviler på to præmisser, som er lige så korrekte som lette at forstå:

1. En ordbogs definition af et ord må nødvendigvis så nøjagtigt som muligt beskrive ordets faktiske betydning, og »hudfarvets« betydning har i århundreder været som DDO definerer den, og er det stadig. Hvis den er nedsættende, er det snarere over for hvide, idet solbrændt anses som mere attraktivt i vore dage.

2. Man kan ikke vedtage et ords betydning. F.eks. bliver det danske »neger« ikke et fyord, blot fordi the Black Panthers havde held til at lægge det amerikanske »negro« (det indtil da af amerikanske negre foretrukne ord) for had, og fordi en lille gruppe af politisk korrekthedsvanvittige, sprogligt uvidende samt meget aggressive hellige har vedtaget det.

Den danske befolkning er stadig hovedsagelig hudfarvet, og der er ikke et gran af racisme eller nedladenhed i at bruge dette grundlæggende neutrale ord.

Da der heller ikke er noget 1 til 1-forhold mellem to sprog, kan man aldrig gå ud fra, at den gængse oversættelse af et ord til et andet sprog er fuldstændig dækkende og også har de samme konnotationer. F.eks. er der tilfælde, hvor det korrekte svar på en ytring, som man bekræfter, er »nej«, og hvor engelsktalende siger »yes«. Josette Niyomwungere og ligesindede skader deres ellers retfærdige sag med den slags overfladisk pjank.

Bille Thøgersen, fhv. lektor, cand.mag., Allerød