Danmark har indstillet sig på en langvarig krig i Ukraine. Med et historisk forsvarsforlig og en tiårig aftale om militær støtte til Ukraine forsøger Danmark at ruste sig til en ny kold krig. 

Men selvom det er godt med en bred politisk vilje til at støtte Ukraines frihedskamp samt opruste vores eget forsvar, så glemmer vi noget. På trods af at et bredt flertal i Folketinget i år vedtog det nye forsvarsforlig på 143 milliarder kroner, så er vi alle nødt til at indse, at en oprustning over ti år med fokus på nyt materiel ikke alene løser problemerne i Forsvaret. 

Mange års svigt og uopmærksomhed fra både røde og blå politikere har efterladt Forsvaret i en tilstand, hvor der skal mere til. For når halvdelen af alle nyansatte konstabler og 40 procent af de nye sergenter forlader Forsvaret inden for fire år, mens landets kaserner blot forfalder, så er der behov for andre tiltag end nyt udstyr.

Det er tiltag som mere i løn, bedre arbejdsforhold til stampersonel, bedre mulighed for efteruddannelse samt storstilede saneringer af alle landets kaserner. Det er dyre, men nødvendige tiltag, som vil have en konkret betydning for de mænd og kvinder, som hver dag forsvarer vores frihed.

Det er en frihed, som kommer med en større pris, end mange havde forventet, men den pris skal vi være villige til at betale.

Jakob Pryds Frederiksen, bestyrelsesmedlem i Lolland-Falster Konservativ Ungdom

Hvorfor skal jeg betale for at blive manipuleret?

Det er vel kun de politiske partier og naive sjæle, der mener, at politiske rådgivere gør en forskel for mig som vælger og skatteborger.

Som vælger ønsker jeg at føle ægte entusiasme, visioner og ærlighed fra mine politikere. Men det får jeg ikke.

Et hav af skattebetalte – såkaldte politiske – rådgivere har til formål at sikre deres chef genvalg og partiet gode målinger. Det hersker der absolut ingen tvivl om. Alt andet er løgn.

Metoderne og midlerne er ligegyldige. Det er resultaterne, der tæller.

Rådgiverne skal sikre, at deres politiker er klædt på til alle situationer og forberedt på kritiske spørgsmål. De skal altså sikre – sådan udlægger jeg det – at vælgerne, dvs. mig, bliver manipuleret, så ubehagelige spørgsmål og kritiske holdninger skjules så vidt muligt.

Det er jeg som vælger ikke tilfreds med. Jeg vil se min politiker svare af karsken bælg. Ikke påtaget eller udspekuleret. Jeg vil se den ægte vare.

For min skyld kan partier og regering ansatte, hvem de vil. Bare ikke for mine skattepenge.

Torben Bach Sørensen, Grenaa

Putin og Hitler

Forleden fortalte Marie Krarup i avisen, at »vi« bare skulle tale med Putin, for han er åbenbart et begavet og fornuftigt menneske, som det er muligt at samarbejde med.

Så kom jeg lige til at tænke på den britiske premierminister Neville Chamberlain, som i 1938 indgik en aftale med Hitler og kom hjem til England og meddelte, at nu var der »fred i vor tid«.

Rie Osted, Hvalsø

Sorte penge fungerer fint digitalt

Allerede i overskriften »Kontanter er no go«, kan jeg mærke irritationen brede sig over Steen Olsens indlæg i Berlingske 23. februar. Det er en uvane at blande dansk og engelsk på den måde, men som tidligere bankdirektør er Steen Olsen nok matematisk student, så det skal være ham tilgivet. 

Mit egentlige ankepunkt drejer sig om ordlyden af indlægget, hvor kontanterne endnu en gang skal udskammes. Man kan forstå på Steen Olsens argumentation, at kontanter er uhygiejniske og fører til sorte penge, hvorfor han vil have afskaffet alle sedler, undtagen hundred- og halvtredskronesedler.

Det bliver fastslået, at det er uanstændigt at betale med en tusindkroneseddel for en pakke tyggegummi. Det er jeg rørende enig i. Det er lovgivningen også. Ifølge den skal der kunne gives tilbage til nærmeste hundrede kroner. Når man vil fjerne alle sedler, undtagen de helt små, er glidebanen mod det 100 procent digitale pengesamfund allerede startet. Hvor er empatien henne for de ældre, sårbare og hjemløse, der foretrækker kontanter? Hvad med et russisk hackerangreb imod et digitalt pengesystem? 

Desuden er det i bedste fald naivt at forestille sig, at sorte penge forsvinder, hvis man afskaffer danske pengesedler. Har Steen Olsen set »Olsen Banden« for mange gange med røde kufferter fyldt med pengesedler? Kryptovalutaen er blandt andet blevet så populær, fordi de kriminelle har taget den til sig. 

Det foregik også aldeles glimrende, indtil det blev opdaget, med hvidvask i Danske Bank, hvor Steen Olsen pudsigt nok henslæbte en stor del af sit arbejdsliv som lønmodtager. Så han af alle burde vide bedre. Så nej, lad os beholde vores betalingsformer, kontanter, dankort, kreditkort mobilbetaling osv., og lad folk selv bestemme, hvordan de vil betale. 

Joachim Jensen, Virum

Natur vs. forsvar

19. februar udsendte Naturstyrelsen en pressemeddelelse om et nyt projekt, »Danmarks naturstier – en omvej værd«, til i alt 130 millioner kroner. Samme dag kunne DR Nyheder fortælle, at Finland planlægger at åbne mere end 300 nye skydebaner for at opmuntre flere finner til at begynde med skydetræning. Lidt tankevækkende i disse tider, vil jeg mene.

Hans Munck, Kgs. Lyngby

Fjern vejtræerne – før det er for sent

I 1950erne fældede vejmyndighederne store dele af vejtræerne, fordi alt for mange kørte imod dem og blev enten dræbt eller alvorligt kvæstet. Der kom luft omkring vejene, udsynet blev bedre, og sikkerheden blev prioriteret over den gamle opfattelse af en vej som en allé.

Men så kom det nye modefænomen i 1980erne med parolen: Plant et træ, og overalt fik vi igen vejtræer. Måske er disse træer pyntelige, men de er også blevet farlige pga. klimaforandringerne. Undskyldningen dengang for igen at plante vejtræer var den komiske, at så kunne man bedre se, hvor vejen var!

For nogle år siden væltede et gammelt træ i Nørre Allé ned over en bil, og bilens fører blev dræbt. Det var i maj, og det blæste kraftigt den dag. For få dage siden var der også et træ, som i kraftig storm væltede ned over en bil, men heldigvis skete der ikke føreren noget alvorligt. Men det kunne være gået grueligt galt.

Der er absolut grund til at tænke sig om. Vejret har de senere år vist sig at være mere blæsende og langt mere regnfuldt. Derfor vælter træerne lettere end tidligere. Et væltet træ udgør naturligvis en stor fare for trafikanterne, og ofte er en vej spærret, fordi et væltet træ skal fjernes.

Det rigtige at gøre for at hindre ulykker og vejspærringer er naturligvis at fjerne alle træer, som kan vælte ned over en vej (eller en jernbane). Man bør således klimatilpasse både veje og jernbaner.

Men det gør man desværre ikke. Kører man for eksempel på Frederikssundmotorvejen mellem Tværvejen og Motorring 3, kan man se, hvordan der er plantet nye træer ganske tæt på motorvejen – også på skrænter, og når disse træer vokser op, vil nogle af dem vælte ind over motorvejen i stormvejr.

Det virker totalt vanvittigt og viser, at man overhovedet ikke tænker bare en smule langsigtet. Alle disse træer bør fjernes. Der skal plantes træer, men ikke så de kan falde ned over veje og jernbaner.

Mogens Nørgaard Olesen, Trafikhistoriker og videnskabsteoretiker, Frederiksværk