De måtte opgive satiren og musikken i Putins Rusland og flygte til København: »Vi er tilbage til Stalins tid«

Som for et århundrede siden dukker intellektuelle og ressourcestærke russere op rundt omkring i Europa i denne tid. Berlingske har talt med to af dem, der pakkede og rejste, da Rusland angreb Ukraine i 2022.

»Du ved ikke, hvem du kan stole på,« siger Polina Fradkina, der sammen med sin mand Jurij Vladovskij forlod Rusland, da landet gik i krig mod Ukraine. Linda Kastrup

»Da jeg hørte, at Rusland havde angrebet Ukraine, havde jeg følelsen af, at jorden forsvandt under mig,« siger Jurij Vladovskij og fortsætter: »Og hvad gør man, når jorden forsvinder under ens fødder? Man må i det tilfælde hoppe i den ene eller anden retning.«

Kunstnerparret Jurij Vladovskij og Polina Fradkina tog springet og landede i et selvvalgt eksil i det indre København, og det gik hurtigt.